Statens Museum for Politisk Korrekthed

Af Jesper Beinov 44

At dømme efter folkestemningen skal Statens Museum for Kunst fremover omdøbes til at hedde Statens Museum for Politisk Korrekthed. Det statslige museum, der har kulturministeren som øverste ejer, har valgt at omdøbe 14 værker til mere stuerene titler.

Shitstormen på sociale medier har været voldsom, og har efterladt indtrykket af, at museets direktør Mikkel Bogh er blevet kulret i varmen. Det er han langt fra, men han tillader et formynderisk historiesyn. Et frigørende historiesyn vil i stedet insistere på at fastholde den oprindelige værktitel og så til gengæld forklare, hvilke antikverede, undertrykkende eller ligefrem fornedrende forestillinger, der ligger bag en titel.

Indrømmet, der kan laves masser af vittigheder om, hvordan man af politisk korrekte grunde kan omdøbe værker. »En jysk fårehyrde på heden«, et af de ikoniske billeder af den forarmede almue fra 1855 af Frederik Vermehren, kunne omdøbes til »En førtidspensionist fra Udkantsdanmark«, foreslog professor Peter Nedergaard spøgefuldt på Facebook.
Men, der er altså ikke tale om, at SMK omdøber de originale titler på værkerne. Tværtimod er der, i følge Berlingskes historie 8. juni, kun tale om nye navne til værker, hvor navngivningen har fundet sted i en anden tidsalder end kunstnernes egne. Altså titler lavet af andre end kunstnerne selv. Det er vigtigt at fastholde. For derved er det historiesynet, der er til debat.

Et eksempel på en ændret titel er Nicolai Abildgaards »Negerhoved i en cirkel« fra 1792, der omdøbes til »Hovedet af en sort afrikaner, indfældet i en cirkel«. Det er fra en grum tid, hvor Danmark var et imperium med slaveri. Flere fine palæer og herregårde fra den florissante handelsperiode i 1700-tallet stammer til dels fra penge tjent på slaveri. Dette mørke kapitel kendes fra Thorkild Hansens slave-trilogi, filmen »Peter von Scholten« om generalguvernøren over De Dansk Vestindiske Øer, der gav slaverne fri så sent som i 1848, eller Nationalmuseets særudstilling fra 2011 om tilblivelsen af slavekolonien; af sparegrunde har Nationalmuseet desværre aflyst en slaveudstilling næste år ved 100-året for salget af de vestindiske øer.

Længe efter Abildgaard har de i dag så nedsættende udtryk levet, så hvorfor slette dem? De skal stå. Og sættes ind i deres rette sammenhæng med oplysende tekster, som SMK er så udmærkede til. Derved forstås de som det, de er: Idiotiske og racistiske forestillinger, der ydmyger mennesker fra andre verdensdele. Sådan var det engang, og det kan museumsgæsterne godt tåle. For det problematiserer fortidens stereotyper. Minder os om, at vi selv er historie. At opfattelsen af vores omverden i høj grad er historisk bestemt.

Det er indlysende, at vi skylder andre mennesker at udvise kulturel sensibilitet. Derfor er det helt rimeligt, at vi afholder os fra at bruge udtryk, der opfattes nedsættende, racistiske. Men at udtrykkene engang fandtes skal da ikke undertrykkes eller fortrænges. Tværtimod skal de sættes ind i den rette sammenhæng, så vi forstår, hvorfor de er uantagelige at bruge. Alt andet er at ligge under for en krænkelseskultur, der gør os dumme og ahistoriske.

Det er en falliterklæring, at SMK har så lille tillid til brugerne, at de finder det fornødent at omdøbe værker. Titlerne lærer os om en grum tid, vi heldigvis har lagt af os og ikke skal være stolt af.

Det er en ommer.

 

 

44 kommentarer RSS

  1. Af Michael Vestergaard

    -

    Helt enig med JB. Politisk korrekthed er efterhånden gennemskuet som en radikal specialitet beregnet på at fortrænge og fortynde alt med sandhed og virkelighed, så at det bliver lettere at tryne og ensrette borgerne.

  2. Af P.O. Litico

    -

    Hey!

    Et museum for politisk korrekthed – “se lille Bob, det var saadan vi gjorde i gamle dage, begyndte at kalde NEGERboller floedeboller, haha, godt at verden rettede sig ind igen”.

    Eller et museum for politisk ukorrekthed – “se lille Bob, saa primitive var folk i gamle dage, de kalde floedeboller for NEGERboller, tsk, tsk, godt at de tider aldrig kommer tilbage”.

    You’re on to something!

  3. Af j b

    -

    Tja, bom, bom.
    Skygger er ved at blive lange.
    Hvad med General Norman Schwarzkopf eller Arnold Schwarzenegger ?
    Er der plads til dem i historiebøger ?
    Over til Lille Bo Andersen.
    https://www.youtube.com/watch?v=LDrzKBM73yc
    Sidste vers lyder:
    “Jeg tror alle folk sku’ males blå,?
    for så blev de nemlig sjovere at kigge på.?
    Så ku’ sort og rød og gul og hvid?
    være sammen i en verden uden strid.?
    Så spør’ jeg ej, hvad er du da for én,?
    jeg ved vi alle har de samme sære ben.?
    Så ler vi blot og si’r så disse ord,
    ?og ordene fortæller hvad jeg tror:?
    Lad ej farven på mennesker spiller ind.?
    Vi må mødes med et godt og ærligt sind”

  4. Af Henrik Knage

    -

    Efterkommere af kunstnerne til disse kunstværker, der er blevet skændet af Statens Museum for Kunst burde søge erstatning – museet er ikke værdig til at have dem hængende på væggene, eller have dem i deres varetægt.

    “Statens Museum for Vandalisme” burde det hedde.

  5. Af J L

    -

    At tilføje en oplysende tekst til en originaltitel, som anvender nedsættende udtryk, er selvfølgelig også en løsning.

    Problemet med denne løsning er imidllertid, at den fjerner fokus væk fra selve kunstværket. For eksempel hvis der ved Nicolai Abildgaards ‘Negerhoved i en cirkel’ bliver tilføje tekst, der oplyser at ”Negerhoved’ i titlen viser hvilke idiotiske og racistiske forestillinger, man havde, da kunstværket blev skabt. Kunstværket bliver herved primært dokumentation af dette menneskesyn. Ikke blot en tegning af et hovedet af en sort afrikaner.

    Den bedste løsning er at bevare en kunstners originaltitel med småt under den nye titel, så folk også kan se den oprindelige sprogbrug.

    Hilsen Jesper Lund

  6. Af Bjarne Binee Jørgensen

    -

    Nej Jesper Lund, den bedste løsning er at bevare den oprindelige titel og holde nallerne væk fra omskrivninger, undskyldninger og andre politisk korrekte tåbeligheder.

  7. Af Jørgen F.

    -

    Enig, en ommer!

    Et formentlig velment forsøg på at mødes på midten i den offentlige debat – endte med at man mødtes på midten af Inderhavnsbroen. Og der falder man som bekendt i vandet.

  8. Af J L

    -

    Bjarne Binee Jørgensen

    Det er i hvert fald interessant, hvilken løsning, SMK beslutter sig for at anvende.

    Hilsen Jesper Lund

  9. Af Javier Martinez

    -

    Helt i orden at omskrive. Sorte er forarget og dk skal ikke være et usa med generel racisme i gadebilledet.

    Man kan så i parentes oplyse at borgerlige holdt slaver uden løn før i tiden, mod idag lidt brødkrummer. Lønslaver blev det nye ord. Helt og aldeles uden rascisme og alle blev accepteret der i nye slave rækker. De blev så kaldt udannet af det kulturelle analfabetiske borgerlige menneske, pøblen.

  10. Af Niels Larsen

    -

    “Shitstormen på sociale medier har været voldsom, og har efterladt indtrykket af, at museets direktør Mikkel Bogh er blevet kulret i varmen.”

    Næh. Han er blot endnu en politisk korrekt nyttig idiot, som er komplet historie- og kulturløs.

    Ganske som Vinterberg, Bornedal og en hav af andre såkaldte kunstnere, som ikke har den fjerneste kontakt med virkelighedens verden.

  11. Af J L

    -

    Tegningen med titlen ‘Negerhoved i en cirkel’ af Nicolai Abildgaard indeholder ikke denne titel, men nogle latinske sætninger, f.eks. ‘miseres succurrere disco’. Jeg overlader det til latinkyndige at oversætte de latinske sætninger på tegningen.

    Mon Nicolai Abildgaard selv har fundet på titlen ‘Negerhoved i en cirkel’? Jeg tvivler. Jeg tror at må være museumsfolk, der på et senere tidspunkt har villet give tegningen en titel. Så derfor burde der ikke være noget galt i at ændre denne titel.

    Hilsen Jesper Lund

  12. Af bent rasmussen

    -

    Nå, nu mener regeringen at det er politisk korrekt at følge købet af IC-4 tog op med køb af IC-4 fly, selvom finansieringen af de op mod 80-100 MILLIARDER kroner slet ikke er på plads. Egner løkke sig til at stå i spidsen for dette indkøb? Hvorfor har et flertal ikke stemt imod. V er jo et ret lille parti.

  13. Af Elin Kopp

    -

    Kulturminister Bertel Haarder siger “jeg er ligeglad”, så er alt jo godt – bortset fra, at danskerne ikke vil være med til at blive frarøvet Kulturhistorien. Endnu engang er politikerne ikke med befolkningen. Det er bare så ærgerligt, at man som minister bare kan mene “ingenting” om vores kulturhistorie på Statens Museum for … Censur/ Politisk Korrekhed.
    Jeg har selv skrevet og protesteret til SMK. Opfordrer alle til at gøre det, måske kan de blive klogere af folkets mening..

  14. Af Torben Laursen

    -

    Man tror ikke det er sandt – men det er det. At – jeg vil kalde dem “Zombierne” har formået at totalt, totalt ændre vores trygge og dejlige samfund til en “by i Syrien” – eller det der ligner.
    1968’erne har vundet. De har kørt løbet siden da og danskerne har snorksovet.
    I gamle dage fik vi indvandrere fra Østeuropa, fra Kina og Japan og de gik stort set alle ind i samfundet og deltog – OG blev danskere.
    De sidste ca 40 år er det modsatte sket – med uduelige politikeres velvilje. Danmark er blevet overrendt af mennesker (hvis de er det) med Sharia, Koranen m.m. ting der intet har noget med os og lille Danmark at gøre. De griner ad os og de har kun eet eneste mål – og det vil b.dk. nok ikke lade mig skrive hvad er.
    Men hvornår, hvornår vågner de unge? Jeg tror ikke at det sker før skrækkelige ting har fået deres øjne op for situationen – og så er det for sent.

  15. Af Maria Due

    -

    Miseres succurrere disco handler om at bestræbe sig på at bistå de nødstedte, og eftersom ordet neger først i de seneste årtier AF NOGLE MEN LANGTFRA ALLE er blevet et ubehageligt ord,, er det på alle måder vildt at forbinde tiitlen med et racistisk menneskesyn.

    Man kan endda med stor ret hævde, at der har været tale om et kultursammenstød, der hensatte begge parter i stor vildrede. En hyper intelligent mand som Thomas Jefferson skrev i et brev, at han var i tvivl, om negre er rigtige mennesker, og da han sorterede sine papirer til brug for eftertiden, lod han kopien indgå i samlingen. Det kan godt undre, eftersom Jefferson var opvokset på en plantage med mange slaver og også selv var en stor slaveejer, der aldrig frigav denne humane “kapital”men måske var brevet en dårlig undskyldning. Hans datter arvede slavene. Jeffersons rival Alexander Hamilton var modstander af slaveriet, og i “The Federalist Papers”, som blev skrevet som en slags optakt til Den amerikanske forfatning,, og han var medforfatter til, findes tankevækkende betragtninger om forholdet til negrene. Jeg giver ikke fem flade ører for det nuværende hysteri med politisk korrekthed.

  16. Af J L

    -

    Maria Due

    Jeg har skrevet to kommentarer, hvor jeg stiller spørgsmålstegn ved om Nicolai Abildgaard og Karel van Mander III selv har valgt titlerne til deres kunstværker, der forestiller hovedet af en afrikaner.

    De to kunstnere har muligvis selv valgt titlerne. SMK ved det sikkert.

    Hilsen Jesper Lund

  17. Af Niels Larsen

    -

    Det er jo helt ligegyldigt, hvem der har givet værkerne titlerne.

    Det er under alle omstændigheder en hensyntagen til en absolut sygelig politisk korrekthed at ændre dem.

  18. Af J Nielsen

    -

    “Det er jo helt ligegyldigt, hvem der har givet værkerne titlerne.”

    Nej, det er det ikke. Hvis det er museet, er de i deres gode ret til at ændre det. Vi fandt på noget, nu finder vi på noget andet.

    Hvis det er kunstneren selv, er det nærmest forfalskning. Hvorfor så ikke bortcensurere hele kunstværket, når nu man er i gang.

  19. Af Maria Due

    -

    Ja, Niels Larsen.

    Og så kan jeg altså ikke forstå., hvordan alle disse empatiske mennesker fuldstændig magter at overse, at det hverken var europæerne eller amerikanerne, der fandt på det med slaveriet. De mennesker, som man købte af de afrikanske høvdinge, var allerede gjort til slaver af andre afrikanere, og den skik var helt almindelig. Afrikanere levede ikke i en idyl, indtil europæerne fandt ud af at sælge slaver til amerikanerne, som manglede en særlig robust arbejdskraft på de store plantager. Nej afrikanere lå i idelige stammekrige med hinanden og tog hinanden til fange som slaver Endelig har der jo fra oldtiden været drevet en omfattende slavehandel i Afrika af islamiske slavehandlere. Men det tæller ligesom slet ikke for alle disse gode mennesker i Vesten og da slet ikke for afrikanere. Magen til hykleri skal man lede længe efter.

  20. Af J L

    -

    Maria Due

    I din gennemgang af tidligere slaveforhold, glemmer du Danmarks stavnbånd, der blev indført i 1733.

    Hilsen Jesper Lund

  21. Af Bjarne Binee Jørgensen

    -

    Bent Rasmussen!
    Det afsnit i dit indlæg hvor du forklarer hvad IC-4 tog og IC-4 fly(?) har med Statens Museum for Kunst at gøre er desværre faldet helt væk. Dit indlæg virker derfor aldeles meningsforstyrrende,
    Vil du have noget at gentage dit indlæg i fuld udstrækning, så også vi andre kan forholde os til hvad du mener?

  22. Af Maria Due

    -

    Nej, Jesper Lund, jeg har ikke glemt Stavnsbåndet, men dels har det ikke noget med emnet at gøre, og dels handlede det ikke om slaveri men om at holde på arbejdskraften og kunne helt legalt tilsidesættes, hvilket ofte skete.

    Jeg kunne også have skrevet om danskeres øvrige pligter overfor fællesskabet, og det gjorde jeg faktisk forleden på Mads Holgers blog, hvor det stadig ligger i filteret. Jeg skrev om en af mine oldefædre, som kom på session i december 1863 og fik at vide, at han var egnet til egentlig krigstjeneste og skulle møde på Holmen den 5. januar 1864. Han var næsten kun en dreng og blev uden forudgående soldatertid og optræning sendt direkte fra sin landlige tilværelse i Jylland og ombord på et orlogsfartøj og i krig. Han kan på det tidspunkt højst have været ombord i en robåd. Jeg havde netop fundet oplysninger om det i lægdsrullen på nettet og også siddet og kikket på listerne over de faldne i 1864 og gyst over alle disse unge mænd. Hvorfor ikke tænke mere på vor egen historie, og hvad vores frihed har kostet i menneskeliv og lidelser end at gå så voldsomt højt op i afrikaneres.

  23. Af Maria Due

    -

    Indlæg i filteret.

  24. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Marie Due
    Jeg ønsker heller ikke at deltage i et politisk korrekthedshysteri. Men jeg vil godt pege på et par ting.
    1. Uanset hvad andre lavede af slavehandel i Det Indiske Ocean, så undskylder den ene forbrydelse ikke den anden. Vesteuropa kan godt tage et historisk ansvar for den atlantiske slavehandel, og hvis andre lande østpå ikke vil gøre tilsvarende, må det blive deres sag.
    2. Evt. godtgørelse skal naturligvis ikke være penge ned i lommen på lokale herskereliter eller gives til folk, hvis forfædre måske først er indvandret i en senere tidsalder. Men godtgørelsen kan f.eks. få form af en stor ekstraordinær pengebevilling til lokal og international historisk forskning i slaveriet og slavernes vilkår. Det ville være en måde at vise over for datidens mennesker, at vi
    a) virkelig interesserer os for, hvordan de havde det,
    b) ønsker at vide, hvordan sådan et gigantisk, ondskabsfuldt system overhovedet kan opstå og holde sig selv vedlige, mhp. at undgå lignende i fremtiden,
    c) på vores egne forfædres og nationers vegne tager moralsk aktivt – eller retroaktivt – afstand fra slaveriet som produktionsform.

  25. Af bent rasmussen

    -

    PS: Regeringens måde at regere på går langt over min forstand. Vi kunne få ca. tre gange så mange superhornet F-18 for de samme penge, eller samme antal for en tredjedel af beløbet. Det valgte fly er overhovedet ikke færdigudviklet, og det plages af snesevis af fejl, mangler og problemer der kan føre til voldsomme prisforhøjelser. F-18 er robust, flyver hurtigere og længere, og er færdigt og gennemprøvet. Og vi kender prisen. Oveni får vi tusindvis af jobs. Er IC-4 flyet valgt pga. de samme “fænomener” som fik helle og corleone til at sælge DONG til goldmann-sachs?

  26. Af J L

    -

    Anders Thornvig Sørensen

    Jeg synes mere, at der opstået et hysteri mod tiltag som kunne tolkes som udtryk for politisk korrekthed. Hellere støde mennesker med afrikanske rødder ved at blive ved at betegne dem som “negere” end at bruge en nutidig betegnelse og herved risikere at blive for beskyldt for at være politisk korrekt, synes holdningen at være.

    Hilsen Jesper Lund

  27. Af bent rasmussen

    -

    Købet af de langsomme, ufærdige og problematiske fly til snesevis af MILLIARDER vil med stor sikkerhed udvikle sig til endnu en skandale. Og prisen kan løbe løbsk. Og iflg. flere kilder skal pengene skaffes ved at reducere hæren og flåden til nærmest ingenting. At LA, S og DF har støttet dette køb er ubegribeligt. Ender købet som et fejlkøb, har Danmark INTET forsvar om kort tid.

  28. Af Helge Nørager

    -

    Som tidligere skrevet censuren startede som lobby virksomhed mod tobaksrygning.
    Og straks var de politisk korrekte helt moderne.
    “The series is about Lucky Luke, a lonely cowboy fighting for justice all over the Wild West.
    One of Lucky Luke’s most famous traits is – or was – his cigarette. “Was” because the author Morris had to remove the cigarette from new comics. In rereleases of old issues, the cigarette in the logo also was removed and Lucky Luke is chewing on a straw instead. All of this happened, of course, in order not to make the youth smoke. ”
    Fra en tilfældig side om censuren..
    “http://www.movie-censorship.com/report.php?ID=3249”
    Humprey Bogart har fået fjernet cigaret i mange film osv… fortiden bliver digital og ændres konstant.
    Så selvfølgelig skal de selvfede politisk korrekte også ændre i bøger, teaterstykker, film, tegneserier, statuer fjernes osv.
    Ganske som kampen mod b.rnep.rno og terr.rister har totalt fjernet enhver kritik imod alle former for overvå.ning og begr.nsninger af retssik.erhed, for er du imod må du jo støtte eller det som er værre.

    Politisk korrekte skal bare holde fingrene fra fortiden, den skal ikke ændres så den passer til nutiden politikeres behov.

  29. Af Bjarne Binee Jørgensen

    -

    Bent Rasmussen
    Er det for at provokere at du nu for 3. gang skriver et indlæg om køb af fly? Eller er du bare faret vild i de mange blogs? Jeg medgiver gerne at det må være indviklet når der er mere end 1 blog. Kunne du imidlertid ikke forny dig og i dit næste indlæg evt. give os en opskrift på leverpostej?
    Jeg tør slet ikke spørge om du muligvis havde et synspunkt vedr. Statens Museum for Kunst, det er jo faktisk det bloggen handler om.

  30. Af J Nielsen

    -

    “Hellere støde mennesker med afrikanske rødder ved at blive ved at betegne dem som “negere” end at bruge en nutidig betegnelse og herved risikere at blive for beskyldt for at være politisk korrekt, synes holdningen at være.”

    Det kan godt være det har stået et eller andet sted men i så fald har jeg glemt det: hvad er en nutidig betegnelse?

    I U.S.A. vil man til at bruge African-American. Men hvad hvis man

    – ikke er amerikaner

    Så bliver det vel bare African. Men hvad hvis man

    – aldrig har sat sine ben i Afrika

    Hvor mange generationer ude af Afrika bliver man stadig kaldt afrikaner? Født og opvokset i Danmark, det kan da heller ikke være rart hele tiden at få at vide at man burde bo et andet sted. Man er da ikke afrikaner bare fordi man er sort. Og hvad hvis det

    – drejer sig om en eller flere personer, hvor man ikke ved om de er amerikanere eller afrikanere eller bor et helt tredje sted. Hvad så?

    Det ser ud som om “en nutidig betegnelse” ikke slår til. Måske skal der adskillige nutidige betegnelser til for at erstatte et enkelt ord.

    Jeg synes det er et reelt problem at efterdønningerne fra den amerikanske racediskrimination bliver påtvunget folk i andre lande. Jeg kan godt forstå at der er folk der ikke vil finde sig i at vores egne sæder og skikke skal underordnes de amerikanske. Ligegyldigt hvad man gør, er der en anstødssten.

    Måske skulle det gamle ord “mor” have en renæssance.

  31. Af J L

    -

    J Nielsen
    Du har ret i at der sikkert skal adskillige nutidige betegnelser til for at erstatte et enkelt ord. I 2009 skrev en artikel, ‘Om ordet neger’, hvor de anbefalede ’sort’ i stedet for ‘neger’. Nu vil SMK vist erstatte ‘neger’ med ‘afrikaner’. Måske inspireret af USA.

    I en DR2 debatudsendelse brugte özlem cekic betegnelserne ‘hvide’ og ‘brune’, hvor hun brugte ‘brune’ om den befolkningsgruppe, som hun selv tilhører, nemlig mellemøstlig indvandrer eller efterkommer heraf. Så hvis man endelig i situationer har behov for en grov opdeling af folk efter deres rødder, kunne betegnelserne ‘hvid’, ‘brun’ og ’sort’ være et bud. Farvebetegnelser burde ikke have forskellig værdiladning.

    Hilsen Jesper Lund

  32. Af J L

    -

    I 2009 skrev en artikel-> I 2009 skrev Dansk Sprognævn en artikel

    Hilsen Jesper Lund

  33. Af Maria Due

    -

    Anders Thornvig Sørensen

    Nej, den ”hvide mand” skal ikke som den eneste i verden undskylde for at have været involveret i slaveri. Afrika er et rigt kontinent, hvor man fortsat har yderst svært ved at behandle hinanden ordentligt og tage personlige ansvar, og uanset hvilken synsvinkel man vælger, er det mest hensigtsmæssigt at behandle mennesker som voksne og ansvarlige i stedet for at gøre dem til andres projekter og ansvar. Denne strøm af påståede ofre vil ødelægge Europa, hvis kravene om den ”hvide mands” bodsgang fortsætter.

    Det var aldrig en hemmelighed, hvad der fik amerikanerne til at efterspørge negerslaver fra Vestafrika. Afrikanerne kunne bedre end andre klare den fysisk meget krævende dyrkning af tobak, sukker og bomuld, der bl.a. indebar, at man hele tiden måtte rydde jord til nye landbrugsarealer, fordi jordens næringsstoffer hurtigt blev opbrugt. Med den tekniske udvikling og større viden om gødskning reduceredes behovet for denne særlige arbejdskraft til de store plantager i Sydstaterne, hvor slaveriet havde været grundlaget for økonomien. Det er ikke tilfældigt, at der i USA’s tidlige historie var så mange præsidenter, som var plantageejere. Slaveriet var allerede i 1700-tallet en tikkende politisk bombe under det amerikanske samfund.

    “Mor” er ikke et dårligt forslag, skønt det jo kommer af maur og betegner en muslim fra Nordafrika, så er det vist blevet brugt i bredere betydning på dansk. Jeg dropper gerne neger-ordet men jeg vil ikke af med negroid, og det udtryk kan ikke erstattes af morisk/maurisk.

  34. Af Maria Due

    -

    Et svar ligger i filteret.

  35. Af Helge Nørager

    -

    Er der nogen som kan oplyse hvad en “bladneger”, så skal hedde på newspeak.

    “Bladneger, ældre betegnelse for en journalist, der producerer artikler uden at få sit navn nævnt. “

  36. Af j b

    -

    1928 blev slaveriet blev afskaffet i Sierra Leone.
    http://www.larousse.fr/encyclopedie/images/Alphonse_Allais_Combat_de_N%C3%A8gres_dans_une_cave_pendant_la_nuit/1311536

  37. Af Helge Nørager

    -

    Slaveri var der da jeg blev født.
    “Næsten 100 år efter at negerslaveriet blev afskaffet under præsident Abraham Lincoln og 130 år efter, at alle slaver i det britiske imperium var sat på fri fod i henhold til parlamentsbeslutningen, fjernede Saudi Arabien og Yemen modvilligt bestemmelserne om slaveri fra deres konstitutioner i 1962 og Mauretanien i 1980. Og det først efter internationalt pres.”

  38. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Til Jesper Lund
    Jeg synes man bør følge ønskerne hos den pågældende gruppe i den bestemte kontekst. Det varierer åbenbart over tid, men så varierer man med. Hvis det betyder, at gamle hunde skal til at lære nye kunster, kan det vel ordnes med kaffe og kager og underholdende foredrag.
    Hvad kunstværker angår, så plejer de vel at have en klar navngivning fra tilblivelsestidspunktet. Den skal i så fald respekteres, da man ellers laver historieforfalskning.
    Men hvis en oprindelig titel mangler, kan jeg ikke se, hvorfor en navngivning 50 år senere skulle være mere præcis eller relevant end en navngivning 250 år senere, når det beskues fra 250 års tidspunktet. Da de dengang fandt på en titel 50 år senere, kasserede de måske selv en anden titel 25 år fra tilblivelsestidspunktet.

  39. Af J L

    -

    Anders Thornvig Sørensen

    Vi er enige.

    Hvis et kunstværk har fået en titel af kunstneren selv, så bør det også være nøjagtig denne titel, som vises ved kunstværket uden ændring på ordstavning og brug af store bogstaver. Mon ikke titlen ‘Negerhoved i en cirkel’ på et tidspunkt har været ‘Negerhoved i en Cirkel’?

    Hilsen Jesper Lund

  40. Af j nielsen

    -

    “Nu vil SMK vist erstatte ‘neger’ med ‘afrikaner’”

    Så må man håbe at personen så også er afrikaner. Det kan man jo ikke vide.

    Ellers enig i betragtningerne. “Farvet” er vel for helveg ikke et belastet ord. På dansk. Endnu.

    Hvad angår “mor”, så har det jo fået en anden anvendelse. “Moren” forvirrer mig stadig. Skal det udtales med to eller tre stavelser? Ligesom “faren”. Der ser bare forkert ud. Faren, sønnen og helligånden. Det går bare ikke.

  41. Af Hulda I Bagermosen

    -

    Historieforfalskning er noget grimt noget uhadada -føj for s…. kan det være rigtigt at danske statsansatte beskæftiger sig med sådant i arbejdstiden … skulle tro at det grænser til kriminalitet. Hitler forfalskede historien, Stalin forfalskede historien etcetera. Den danske lovgivning halter atter efter: det burde være kriminelt og behæftet med straf at forfalske historien.Hitler brændte Noldes malerier på et bål……

  42. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Til Jesper Lund
    Af samme grund er jeg modstander af, at man censurerer i Pippi Langstrømpe, Anders And og så videre. Originalværket skal enten respekteres, eller også må man skilte klart og tilføje “censureret og manipuleret version” til titlen.
    Jeg forstår de ædle hensigter, men historien må ikke forfalskes eller forties. Det kolliderer nogle gange med ønsket om at kalde grupper ved den betegnelse de selv ønsker, men så må den historiske korrekthed få forrang.
    Hvis Tintin f.eks. brugte et etnisk udtryk i 1930’erne som vi ikke kan lide i dag, så gjorde han det nu engang, og så skal man ikke forfalske det til, at han sagde noget andet som vi bedre kan lide ham høre. Medmindre man altså klart angiver det i titlen, så folk ved, at det ikke er den ægte historiske Tintin de møder, men en forskønnet udgave af ham.

  43. Af georg christensen

    -

    Jeg fatter heller ikke den totale “tomhed”, som bruges , som grundlag, i forsøget på at ændre på og få fortiden, tilpasset nutiden.

    Det er efter min mening ikke andet, som fortids destruktion, noget lignende som IS forsøger.
    I stedet for, at forsøge ændring af fortiden, ville det nok være mere givende at lære at forstå fortiden i dens “kampe” for overlevelse, på dens grundlag, og få disse sat i konfrontation med nutiden, for at lære og forstå.

    Til slut vil jeg gerne bruge ordet “neger”/ “hvid”. En neger er et mørkebrunt individ , et individ midt imellem er bare brunt. En hvid derimod, er ikke andet som et LIG, Det individ, som kalder sig hvid , er ikke andet som en farve forestilling,, som intet med hvid har at gøre.

    Det er simpelthen usmagelig, når et samfunds museum dyrker fortidskunst ud fra nutiden´s magtbegærligheder.

    NB: Det ender nok igen med, at vi alle skal til at tilbede tyskernes hitler , som europas frælser i stedet for , som europas “sadist”. Vandvidet må standses inden det går i selvsving.

    .

  44. Af Javier Martinez

    -

    Der er uden tvivl noget sørgeligt over at viske tavlen rent og de borgerliges indgroet rascisme før og idag. Det har de vitterligt ikke fortjent!

    Alternativt kunne men nedenunder det respektfulde ord i den modernet tid, komme med en længere forklaring der taler om borgerlig racisme, hvorledes disse afstumpet selv i dag foretrækker at være som den racist de var i går. Og fx. En følgetekst til offeret der forklare hvorledes men bedst mødes med dette rascistiske menneske i det offentlige rum.

    Fx. Foretrak de pisken i gamle dage. Så hvorfor ikke i dag? Og hvorfor ikke give offrene for rascisme, en på museerne med det samme, som de så kan besvare den borgerlige med i det offentlige rum?
    Det må da være sjovest når men kender begge sider?

Kommentarer er lukket.