Tosset hvis britiske vælgeres humør afgør dansk EU-tilknytning

Af Jesper Beinov 57

Hvis det bliver et nej ved den snarlige britiske folkeafstemning, overvejer Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl seriøst at følge Storbritannien ud i et nyt løsere samarbejde med EU, og bliver det et ja, som DF-lederen foretrækker, vil han have en aftale med EU i lighed med Storbritannien og om nødvendigt en dansk folkeafstemning. Men selv om Storbritannien er én blandt flere allierede, når det handler om at få et slankere, mere smidigt EU, vinder vi ikke ved at klistre os op ad briterne. Snarere gambler vi med Danmarks interesser.

National interessevaretagelse handler om indflydelse. Netop det vinder vi ved at afgive suverænitet til EU, der mere end et lille land har muskler i en verden med massive grænseoverskridende problemer.

Dansk Folkeparti fisker i rørte vande, når Thulesen Dahl ønsker, at vi skal ligge i ske med Storbritannien. Folkestemningen efterlyser klart grænser for politik i EU. At den nye EU-Kommissions arbejdsprogram, stats- og regeringschefernes konklusioner på topmøder og den seneste EU-traktat er udtryk for dette, er ikke det samme som, at det går hurtigt nok.

Det synes også at være udenrigsminister Kristian Jensens erkendelse i Berlingske 24. april. Til gengæld efterspørges EU-muskler, når det handler om at håndtere flygtninge- og migrantkrisen. At de ydre grænser er smuldret under krisen, så indre grænsekontrol er blevet rejst som landeværn, er det bedste bevis på, at EUs krise er dyb.

Selv om den danske EU-linje i mange år har været præget af en nordvesteuropæisk reformtilgang, er Storbritannien med sin stejle tilgang ikke altid medspiller. Vi deler ikke synspunkter i et og alt. Og vi er mere forskellige, end DF-lederen giver indtryk af i forhold til vores behov for at være i hjertet af EU.

Vi er nemlig hverken et stort land med et sprog, som hele verden taler. Eller en økonomisk kæmpe med et finanscentrum som London, endsige med en dronning der er statsoverhoved for 15 nationer og et Commonwealth med 53 medlemsstater, som derved rækker ud i verden. Vi har ikke universiteter og forskning, som hele verden søger til.

Danmark er derimod en lille, åben økonomi. Hovedparten af vores EU-handel ligger uden for UK. Som international aktør er vi små. Det har som lille land givet os gevinster med mere end 40 års medlemskab, at vi søger indflydelse ved at påvirke det ofte meget tekniske EU-samarbejde. Her varetages vores nationale interesse bedst. Men enhver kan se, at EU ikke fungerer optimalt.

Vejen frem er at koncentrere sig om de reelle problemer i stedet for at bruge kræfterne på at ændre de institutionelle rammer. Sidst EU kiggede indad, førte det til, at samarbejdet på mange måder stod stille, fordi kræfterne gik fra at skabe konkrete resultater.

At den britiske EU-afstemning bliver en gyser, står klart. De seneste tre målinger viser en overvægt til ja-siden, men millioner af vælgere har endnu ikke besluttet sig. Debatten minder om den danske: Ja-siden angribes af blå og røde EU-modstandere, og det politiske establishment udfordres ved, at man skal forsvare hele pakken. Når USA nu blander sig direkte ved præsident Barack Obamas besøg, er det udtryk for, at også USA ved, at Storbritannien har det bedst i EU.

Nej, Danmarks interessevaretagelse skal ikke afhænge af britiske vælgeres humør. Til gengæld er der den hjemlige pointe, at EU-partierne må arbejde hårdt for at få Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med i en europa-aftale. Fællesnævneren med EU-partierne må være, at Danmark i EU skal kæmpe for, at unionen bliver stærk i de store ting og mindre nidkær i de små sager. Det synspunkt kan fremmes sammen med andre EU-lande, og forhåbentlig Storbritannien, hvis ellers det bliver et ja.

57 kommentarer RSS

  1. Af Jørgen F.

    -

    …gud hvor er det pinligt at skulle høre på at amerikanske talsmænd brokker sig over at de russiske piloter har set lidt Topgun ( … og ved deres fly er bedre end F-35 – men (endnu og heldigvis da) har dårligere ildledelse og bevæbning )

    Jeg glæder bare så meget til Trump – så Obamas stab af mammas boy’z kan blive smidt på porten.

    Iøvrigt må man da bare nikke til Lavrovs udmelding om at en finsk og svensk indmeldelse i Nato vil give naturlig forskydning i det russiske forsvar – men politisk må det da være en kærkommen mulighed for russerne at få en stærk europæisk forsvarsorganisation at arbejde op imod.

    For en den nuværende splittelse i den europæiske forsvarsorganisering giver USA og Tyrkiet for meget politisk indflydelse. Og det kan ikke være i russernes interesse – og det seneste år har tydeligt vist, at det slet ikke er i europæisk interesse.

  2. Af Niels Peter Lemche

    -

    JØRGEN F. – 30. APRIL 2016 11:21: Ja, russisk salat for F-16, som vi så i Tyrkiet. Resten af dit indlæg er så pinligt, at jeg ikke engang tror at en russisk føringsofficer kan have godkendt det. Russerne var så skræmt over den finske udmelding, at de forsøgte sig med deres gamle taktik: Trusler. Men det hele afsløres jo blot som bluff, når man ser på de russiske militærbudgetter.

    Så kort sagt: Pinligt af Lavrov, pinligt af dig.

  3. Af Jørgen F.

    -

    Tåen er øm i dag – ikke mere portvin til dig Lemche. Men du har ret, de ringede på den hemmelige telefon og brokkede sig.

    Undskyld Moskva – ildledelsessystemerne på SUV-27 er mindst lige så gode som F-35 – og Finland , de 1000 usolgte Nokia’ers land, må ALDRIG komme ind i Nato.

  4. Af Niels Peter Lemche

    -

    JØRGEN F. – 30. APRIL 2016 16:06: Og hvordan vil dine venner forhindre det? De kan stort set være medlemmer i morgen. Så kommer svenskerne hurtigt efter, og så har din herre og mester virkelig skudt sig selv både i fod og mave på samme tid.

    Så hedder det vist ikke SUV-27, men en SU-27. En SUV er noget helt andet … en bil. Og SU-27 er et gammelt fly, samtidigt nogenlunde med F-15. Jeg gad vide, hvor det har vist sin overlegenhed? Men måske er det lige som med Armata’en, der gik i stå til generalprøven midt på den Røde Plads?

    Er det Berkut’en du vil have frem? S-37/SU-47? Den har russerne forsøgt at få noget ud af i mere end tyve år.

  5. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Hvis Brexit bliver afvist ved folkeafstemningen, vil det nok hedde sig, at sagen dermed er afsluttet. Det tror jeg ikke.
    EU-UK aftalen bygger på en topmødebeslutning, og et EU-topmøde kan ikke uden videre ændre i den traktat, som er Unionens grundlag. Et EU-topmøde kan ikke uden videre sige, at nu gælder den og den del af traktaten ikke længere. Uanset om tilsidesættelsen af traktatens ordlyd gælder alle medlemslande eller kun ét medlemsland.
    Det ville kræve, at man lavede en tillægsprotokol til traktaten, som efterfølgende skulle ratificeres af EU-parlamentet og alle EU’s medlemslande.
    Hvad så med de danske EU-undtagelser?
    De er juridisk holdbare, fordi de allerede eksisterede som frivillige valgmuligheder for Danmark i Maastricht-traktaten. Det var Danmarks egen beslutning at gøre brug af dem.
    Ved UK-EU aftalen er det anderledes.
    Aftalen lyder, at visse grundlæggende målsætninger i EU-traktaten nu ikke længere gælder for briternes vedkommende.
    Det er faktisk en instruks til EU-domstolen om, at den fra nu af skal se bort fra målsætningen om et stadig snævrere europæisk samarbejde, osv., lige præcis når det gælder Storbritannien.
    Det skulle overraske mig, hvis EU-domstolen accepterer dét. Den er ikke just kendt for at lade sig koste rundt med.
    Jeg kan sagtens forestille mig, at EU-domstolen i sine konkrete domme vælger fuldstændig at ignorere EU-UK aftalen. Eller måske endda direkte erklærer den for traktatstridig.
    Til den tid – og der vil nok kun gå nogle få år – har man balladen igen. Blot endnu værre, fordi de britiske vælgere vil føle sig snydt.

  6. Af Jørgen F.

    -

    Vi må så bare håbe på at typebetegnelsen i slang blandt piloterne ikke bliver SUV-35
    :-)

  7. Af georg christensen

    -

    Her vil jeg gerne sætte det hele på hovedet. Briterne er nogle sære “tingester”, som tør være med , både i modgang som medgang, de har stadig det nordiske sammenhold for øje, de tør i sammenhold og solidaritet at bekæmpe nutidens værdiløsheder .

    Jeg håber, og det er kun mit håb, at englænderne ,irerne og skotterne, sammen med hele resten af nordens folk, endelig forstår folkelig sammenhængs kraft og virkelig forståelse af “arbejdsydelses” værdien,

    Når britisk “humør” kan være med til at danne en ny EU union, vil jeg gerne være med, og sammen med dem, være med i skabelsen af en anderledes unions tankegang.

    En union for folket, og værdien af dets arbejdes ydelse også tilfalder folket og ikke destrueres på “børsen” (cassinoet) eller bare , som nu bare bliver privatiseret ,på samfundenes bekostning.

    .

Kommentarer er lukket.