Ud af det blå – men ikke spor blåt

Af Jesper Beinov 14

At regeringen vil sammenlægge gymnasiets tre klassiske dannelsesfag, kommer ud af det blå, men det bør på ingen måde blive blå politik. Hvis historie, religion og oldtidskundskab samles i ét fag, er der en risiko for en udflydende faglig profil, der svækker almendannelsen, fordi afgrænsede fag er en bedre garant for faglighed. At tre eksamener fremover skal blive til én truer tillige kernefagligheden.

Ærligt talt, så kan de tre fag godt opleves som et humanistisk kølleslag i de unge år. Med disse fag har man dog virkelig mulighed for at få et perspektiv og blik på de lange linjer. Hver især har de tre fag afrundede faglige profiler med egen eksamen. Bevares, der kan altid kigges på fagbeskrivelserne for at se, om de nu også er tidssvarende. Men sammen med danskfagets litterære dimension har fagene dog hver især almendannende kvaliteter, der bør værnes om.

Historie giver mulighed for at forstå sammenhænge mellem danmarks- og verdenshistorie. Fra de ældste tider og til nu. Så man forstår, at vi ikke er de første mennesker, at tingene ikke altid har været sådan, men at den menneskeskabte historie tværtimod har bevæget sig ad kringlede stier og ikke som en jævnt fremadskridende udvikling.

I oldtidskundskab lærer man om, hvordan fundamentet under vores vestlige civilisation kom til. Hvordan de første statstanker grundlagdes. Fra de gamle grækere lærer vi om borgerens pligt til at deltage i de fælles anliggender. Om hvordan perserne truede grækernes frihed, og kun gennem kamp blev slået tilbage. Om hvordan den græske borgerkrig kostede Athen livet som demokrati. Hvordan det hele blev glemt for siden at opstå som kanon fra renæssancen.

I religion er der et sammenlignende blik både på de store verdensreligioner og ikke-religiøse livsanskuelser, som lærer de unge at tage stilling til etiske spørgsmål. Derved får unge blik for, hvordan livet kan anskues på helt andre måder, end man lærer i popkulturen. Det handler om de store spørgsmål ganske enkelt.

Som enhver, der har studeret et af disse dannelsesfag, vil vide, er der bestemt sammenhænge mellem fagene. Læs fagbeskrivelserne for fagene på Undervisningsministeriets hjemmeside, eller hvad jeg lige skrev ovenfor om de tre fag. Tingene hænger sammen. Så undervisningsministeren har bestemt en pointe, når der i reformudspillet står, at der »for at styrke den humanistiske almendannelse oprettes en historisk-humanistisk faggruppe, der udnytter synergien mellem historie, religion og oldtidskundskab. Faggruppen har fælles faglige mål, og der afholdes én mundtlig prøve. Det samlede timetal for de tre fag ændres ikke«.

Men hvorfor ikke ikke blot skærpe fagbeskrivelsen for de tre fag og etablere relevante fællesforløb, hvor timer samles i de udvalgte enkeltsituationer, hvor det giver mening? Ministeren skylder at godtgøre, hvorfor fagligheden ikke udvandes, hvis vi får et fællesfag.

Marie Krarup, Merete Riisager og Mai Mercado fra DF, LA og K siger alle fra. Det er ganske enkelt en ommer, undervisningsminister Ellen Trane Nørby! Begrav dette håbløse hjørne, og kom videre med det ellers så tiltrængte forslag til modernisering af gymnasieskolen, hvis formål er styrket faglighed.

14 kommentarer RSS

  1. Af Maria Due

    -

    På min skole skulle man tage den lille latinprøve for at komme i gymnasiet, og det uanset om man som jeg valgte den matematiske linje. Havde jeg selv kunne bestemme, var det ikke sket, men heldigvis var jeg helt i klogere voksnes hånd. Jeg har siden haft meget stor glæde af latinen, forstå det, hvem der kan. Det hed sig, at det at lære latin er intellektuelt modnende, og at jeg derfor skulle bevise, at jeg var i stand til at gennemgå en sådan modning., for ellers var jeg uegnet til gymnasiet. Jeg tror faktisk, at det er noget om det. Man bevæger sig op på et højere abstraktionsniveau.

    Det samme gjaldt oldtidskundskab, som ingen var interesseret i, og som blev kaldt oldævl. Stor var min overraskelse derfor, da jeg blev gift med en nordmand, der var nysproglig student uden nogensinde at have været i nærheden af hverken latin eller noget, der havde med antikken at gøre, Antikkens historie, kunst og filosofi var bare et stort sort hul, og pludselig var det mig, der var ked af, at talemåder og alt hvad der havde med en græske gudeverden osv. at gøre ikke blev forstået. Jeg syntes, at der manglede noget i den fælles forståelsesramme, og det kom bag på mig. I min jævnaldrende danske omgangskreds blev det taget som en selvfølge, at man kendte noget til disse antikviteter, men i Norge blev det betragtet som et tegn på en særlig intellektuel dannelse, og det kom også bag på mig. Jeg følte mig lidt dum, når ingen forstod, hvad jeg mente med “danaidernes kar” og en trojansk hest eller Odysseus og Penelope, som blev mere og mere aktuelle. :-) Jeg er siden ofte vendt tilbage til de græske myter.

  2. Af chr hansen

    -

    Det er meget beklageligt at undervisningen i historie er bleve marxistisk præget i de senere årtier. Resultatet er uvidende eller ligefrem fordummede elever. Og resultatet er en befolkning hvor alt for få forstår at masse indvandringen uundgåeligt vil ende i meget voldsomme konflikter med de kulturfremmede. Masser af lande har bitre erfaringer med indvandring, men det er taget ud af undervisningen så de fleste studerende og journalistelever i dag er blanke mht. konsekvenserne af invasioner og kultursammenstød. Konsekvenser der altid er blodige og katastrofale.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Problemet for enhver ny dansk regering er vel, at på mange væsentlige værdipolitiske områder, er regeringen bundet på hænder og fødder af bindende EU/FN traktater (feks flygtninge og indvandrere). Derfor må en regering nøjes med at ødelægge tilværelsen for de unge – og stjæle fra de unge, gamle og andre forsvarsløse. På fagsprog kaldes det reformer!

  4. Af bent hansen

    -

    Den politik der kommer ud af den blå og “borgerlige” regering er heller ikke spor blå eller bogerlig, men nærmere ræverød og radikal på den jelvedske måde. Iflg. BT er der nu rigtig mange danskere der er trætte af løkke og som helt har mistet tilliden til ham. Vel bl.a. fordi hans valgløfte om et hurtigt indvandringsstop har vist sig at være fup, løg n og fordærvet valgflæsk.

  5. Af Allan Sørensen

    -

    Kunne man vente noget andet, end manglende kultur af Venstres regeringen? Sjældendt har man set flere uciviliserede og bøvede personer, samlet i en regering. Regeringen består af historieløse, ukultiverede krejlere. Støttepartiet består ligeledes af ukultiverede, udannede bøvehovede janter. Kunne man forvente noget andet end krejlermentalitet af denne regering?Nej det kunne man ikke. Ingen af dem har kultur, undtagen Bertel Haarder, han er da også kulturminister.

  6. Af bent rasmussen

    -

    Prøv at læse på mik kel and ersons blog plus 180g/den korte.

  7. Af bent rasmussen

    -

    Undskyld, glemte at skrive at det er kommentarerne (!!) til mik kels andersons blog om orden og grundlovens gummiparagraf, der er et nærmere studium værd

  8. Af Ib andersen

    -

    Det må stærkt tilrådes at læse de meget barske og chokerende nyheder og film på forskellige netaviser.

  9. Af Ulf Timmermann

    -

    Øh, Jesper, tror da blot, at det er “Den moderne Borgerlighed”, der er på spil – dette “univers” altså. :)

  10. Af Jørgen F.

    -

    Enig her med Berlingskes kulturradikalist – hvis vi ikke forstår hvorfra vi kommer, forstår vi heller ikke hvad vi er ved at miste.

  11. Af Finn Bjerrehave

    -

    Venstre ved vi hvor vi har, nemlig på den sikre vej til Danmarks destruktion, og det begyndte med at regeringen Soc.D-Venstre ikke kunne mere og senere hvor AFR fik Danmark i tossede krige, Løkke med kommunalreformen som smadrede de små samfund, og nu gymnasiet som splittelsesfaktor, og yes vi kender venstre, og stopper det aldrig.
    Gymnasiet skal være for de dygtigeste, og håndværk skal igen være in for de unge, og en tilbagevenden til Industrialderen, og jeg beder om månen.
    Kan Danmark ikke bindes bedre sammen, nemlig det skal være gratis at køre til Fyn, ligesom for Jyderne.
    Danmark i u-balance. Finn Vig

  12. Af Niels Juul Hansen

    -

    Kære Jesper Beinov,

    Da jeg aldrig selv kom længere end til folkeskolen, burde jeg måske afholde mig fra at blande mig i diskussionen om, hvorledes vi bedst skaber dannede mennesker i vores gymnasier.

    Personligt mener dog, at det afgørende ikke er, som du mener, at en opdeling i separate fag fremfor en sammenlægning er det vigtigste. Jeg tror, at det allervigtigste er undervisningens kvalitet og og elevernes motivation.

    Jeg læste først Biblen og om andre religioner plus de gamle grækere, efter jeg havde forladt folkeskolen. Det samme gjaldt min senere store interesse for historie. Jeg læste om det, fordi det var spændende.

    Det mener jeg er altafgørende.

  13. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    I Folkeskolen er det tidligere sket – sammenlægning af 3-4 fag inden for naturfagene – ingen succes mener jeg, når der sker en sådan både sammenlægning og sammentænkning af fag.
    DEt kan kun give forringelse som under Ritt Bjerregaard, hvor børnene så kunne geografien ved fx at sige henne i Norge og oppe i Aarhus.

    Tidligere var linjefagene på læreruddannelserne for små og uden tid til noget mere fordybende heller, så .. er de ikke ændret til det bedre, så ‘forståeligt’ .. men vi taler om gymnasiet, så ..må da være sværere, hvor lærerkræfterne næppe ar alle 3 fagligekompetencer. eller ..hvordan hænger det mon sammen .. ??? Hører gerne nærmere herom.

  14. Af Flemming Jansen

    -

    Lige så trist og uforståeligt det er, at en V-undervisningsminister kan få sig selv til at foreslå de klassisk alment dannende fag religion, oldtidskundskab og historie slået sammen til et tværfagligt humanistisk fællesfag, lige så påkrævet er det, at seriøse borgerligt tænkende debattører siger fra. Så tak for en god og relevant blog med advarsel om at følge forslaget. Som en anden borgerlig blogger skriver i Jyllands-Posten: Tværfagligheden er uddannelsens svar på X-factor. Derfor kære Venstre-minister og V-forhandlere: Lyt til de andre borgerlige partier! Lad dog være med at gentage fiaskoen med den seneste gymnasiereform, som en anden V-minister, nemlig Ulla Tørnæs, havde ansvaret for.

Kommentarer er lukket.