Selvtægt kontra medborgerskab

Af Jesper Beinov 70

I weekenden var Stockholm ved at gå amok i selvtægt under påskud af, at der skulle gribes ind over for purunge kriminelle asylanter. At forklæde selvtægt som en slags medborgerskab, hvor borgerne i afmagt griber ind mod kriminalitet, er virkelig ulækkert. Det viser en stærkt foruroligende tendens til selvtægt, der er på fremmarch, og uden at myndighederne siger stop for den slags, skrider retsstaten.

Heldigvis var der politiopbud i den svenske hovedstad, så de flere hundrede selvtægtsmænd ikke fik held med deres forehavende. Disse højreekstremister gik efter alle mørke børn og unge. Under det usle påskud af at ville ramme de 300 ca. 15-20-årige unge fra Marokko og Afghanistan, der i bymidten lever af kriminalitet. En ung svensk mand fik tæv, alene på grund af sit mørke udseende. At se udenlandsk ud var nok til at få bank. Hvor lavt.
At asyl- og flygtningekrisen ophidser gemytterne så meget, at det begynder at true samfundsfreden, er bekymrende. Det er ikke mindre bekymrende at studere, hvordan der argumenteres i denne sammenhæng. Debatten forsøges drejet i retning af, at der er tale om medborgerskab og selvforsvar. Det er et falsum. Stockholm-sagen er ren selvtægt.
Det duer ikke, at folk køber våben eller stifter private vagtværn, som der rapporteres om i hhv. Nordtyskland og herhjemme. Det må fastholdes, at selvtægt ikke er i orden. Det har intet med medborgerskab at gøre. Myndighederne har ansvar for at inddæmme kriminelle.
Vi har retsstaten til at sikre ro og orden, så alle kan færdes frit. Monopolet på magtanvendelse er statens, og derfor skal der også være nul tolerance over for selvtægtsmænd. Lige såvel som overfor kriminelle unge asylanter, som åbenbart udgør et problem i Stockholms centrum.
Medborgerskab er en helt anden sag. Den må ikke forveksles med selvtægt. Den handler om, hvornår vi griber ind og med hvilken begrundelse. Her kunne mange af os nok trænge til lidt mere civilcourage, altså medborgerskab.
Lad mig give to eksempler. Først bliver vi i det svenske univers. Her har jeg lige set en arrangeret video, der er optaget med skjult kamera. En ung fyr og hans kæreste står i en elevator. Først overfalder han hende verbalt, og så begynder han at slå hende. Kun en ud af 53 griber ind, kan man se i den svenske video, der er gået viralt. Og det er en ung, engelsktalende kvinde. Ingen af alle de mange andre mænd og kvinder gør noget, men skynder sig ud af elevatoren eller leger med deres smartphones. Det er stærke sager.
Det andet eksempel hørte jeg om mandag morgen. Klokken 8.30 er Metroen på Nørreport så stopfuld, at der derfor er forbud mod at tage cyklen med. Men en lavstammet godt 60-årig mand ikke bare råbte, »at han kraftedeme skulle på arbejde med sin cykel«, men lagde tillige hånd på den endog meget større kvindelige metromedarbejder. Der var som sagt propfyldt med pendlere, og folk dukkede sig bare. Først efter nogle minutter greb en jævnaldrende, høj mand i nydelig diplomatfrakke ind og sagde: »Så stopper du. Har du set, hvad der står der? Du må vente en halv time«. Så fortrak manden med cyklen. Og folk skyndte sig videre.
Kvinden i videoen og manden på metrostationen er hverdagens ægte helte.  Modsat de fleste af os andre, der blot står og gør os usynlige. Nu er det nok, så er det sagt. Lad os få det ægte medborgerskab tilbage.

70 kommentarer RSS

  1. Af søren Jensen

    -

    Selvtægt er borgerlige dyder i den lavkulturelle df’ere….

    Det er altid den højreradikale gruppe der bruger trusler og vold..Religiøse ekstremister er sådant set blot en del af samme, konservative dyder der leder mht. vold..

  2. Af Uffe Staulund

    -

    Det der er sket i Stockholm, vil med sikkerhed ske i alle de Europæiske lande, på grund af landenes politikere, har haft travlt med at bekymre sig om deres Facebook profil, i stedet for at regere landet.

    Det skred, som skete ved sidste folketingsvalg i Danmark er den stille protest, og den protest som vil ske i Sverige bliver endnu større, fordi de svenske politikere ville lave Sverige om til en “humanitær stormagt”.

    Når folket fyrer dem, så går de af med fuld pension.

    Alt imens vi bekymrer os om udviklingen, sidder Putin lige så stille med sin vodka og smiler.

  3. Af Jan Petersen

    -

    En vel tilrettelagt konspiration mellem den svenske statsmagt, herunder politiet, og alle svenske mainstream medier om at undertrykke ubehagelige nyheder omkring bla asylansøgeres kriminalitet – så har det svenske retssamfund vel reelt sat sig selv ud af kraft? Og overladt fremtiden til gadens parlament!

  4. Af I. Hansen

    -

    Der er nu flere sider af sagen i Stockholm.

    Først – selvfølgelig er selvtægt ikke bare i orden !
    Dernæst så var der tale om gadebørn som levede i en slags “Oliver Tvist system” der levede af kriminalitet (ca 100 har jeg læst – og det er mange !!!) ———————–og politiet var vidende om det !!!!!!

    Hvorfor er der ikke blevet sat ind DER for længe siden ????? ….dét ville være nærmere medborgerskab.

    Det er lidt lige som når politikere, politi mf myndigheder, i stilhed accepterer parallelsamfund med egne love, momssnyd, hvidvask af narkopenge mm. (Nr. bro vrimler med “vekselkonterer “f.eks.), og mma………….alle myndighederne ved det, men for “husfredens skyld” lader man det foregå ………..for en syns skyld deler man bøder ud en gang i mellem, men ellers intet ………..men det f.eks. er HELT uacceptabel adfærd når danskerne gør det samme.
    Der er ikke det der ligner en dansk varedeklaration på varerne i mange butikker der ….. det skulle liiiiiige ske i et dansk supermarked!!!!!!

    Jeg går ikke ind for selvtægt – og slet ikke med vold – men det er forventeligt der er reaktioner på myndighedernes passivitet …………især når regningen ALTID og konsekvent sendes nedad i det danske samfundshierarki.

    Jeg er generelt enig i, at for få blander sig når der sker uretfærdigheder i dagligdagen i det off. rum……….

  5. Af Maria Due

    -

    Enig med Uffe Staulund. Anderledes kan det ikke være. Det er fx både tragisk og latterligt, at EU end ikke har formået at få lukket af i farvandet mellem Tyrkiet og Grækenland, mange af os har været der og ved, hvor smalt der er. Selv aviserne skriver nu om, at EU heller ikke har haft en heldig hånd ift. Østeuropa og Ukraine, og det har vi andre jo mumlet om i lang tid. Tilliden er styrtdykket, folk synes ikke, at politikerne er dygtige nok.

    Politikere skal ikke være engle, de skal opnå resultater, og når de ikke gør det, tager folk sagen i egen hånd. Det er ganske rigtigt en meget farlig udvikling, og jeg kender ingen, der har ønsket det sådan. I I Tyskland ser man nu, at der oprettes private vagtværn i mange byer. Jeg bryder mig bestemt ikke om udviklingen, men jeg forstår den, for vi er mange, der allerede har været udsat for alvorlig kriminalitet flere gange og ikke har fået hjælp af myndighederne. Man kan ikke forlange, at folk blot skal opføre sig som sitting ducks.

    Jeg har længe ventet, at noget sådant ville ske i Sverige, hvor jeg har boet . Måske er det ikke så velkendt i Danmark, men Sverige har i årtier og på verdensplan været et centrum for nyna zisme. I Danmark har vi leet ny na zisterne ud, og i Norge er det også så godt som forsvundet. Men ikke i det dydige Sverige. Det burde mane til eftertanke. Tryk avler modtryk.

  6. Af Jakob Rasmussen

    -

    Skuddene brager og bomberne sprænger i Göteborg og Malmö, der var søvndyssende fredelige byer, indtil for få år siden – og nu er det åbenbart Stockholms tur til “a walk on the wild side”.

    Hvor meget nytter fredelige, ubevæbnede, frivillige borgerværn – som f.eks. Guardian Angels – i forhold til hårdkogte, kriminelle gadebander, hvis medlemmer både er parat til at d, og til at slå ihjel, for at forsvare deres ekstremt lukrative, men dybt kriminelle “forretninger”?

    Hvis politiet reelt mister voldsmonopolet til gadebander, og der opstår områder i storbyerne, hvor politiet ikke kan, eller tr, patruljere almindeligt, på grund af en velbegrundet frygt for at blive overfaldet af gadebander, der vil have lov til at handle narko, tvinge illegale indvandrere til prostitution, begå gaderverier, og afpresse butiksejere uden politiets indblanding, så kan politiets voldsmonopol blive meget svært og dyrt, at vinde igen.

    Når politiet mister voldsmonoplet til gadebander i et kvarter, så falder priserne på ejerboliger næsten altid drastisk: Det må være et argument, som selv en påtaget naiv bedsteborger, der bor langt fra problemerne, kan forstå.

  7. Af Ada Hansen

    -

    Selvtægt-medborgerskab-selvforsvar 3 fine ord.
    300 unge asyllanter lever af kriminalitet i centrum af Stockholm, er det ok? Hvor er politiet?
    Mit spørgsmål til Jesper Beinov er, hvad syntes du Sverige, Danmark og resten af EU
    skal gøre, blive ved med at vende den anden kind til? og acceptere at vort kontinent
    overtages af muslimer med de udfordringer der medfølger.
    Ser frem til dit svar.

  8. Af Jørgen Madsen

    -

    Uffe Staulund har fuldkomme ret. Når vi alle er færdige med at slå syv kors for os og tage afstand, så er dette lige så forudsigeligt som efterårsblade, der falder af træerne.

    Staten har opgivet sit voldsmonopol, ergo udfyldes dette vakuum af andre. Såre elementært – og kun begyndelsen. Vi lever i interessante tider. Det ser ud til, at en kritisk masse nu er nået. Trykkogeren er ved at være klar.

  9. Af Jørgen Madsen

    -

    Uffe Staulund har fuldkommen ret. Når vi alle er færdige med at slå syv kors for os og tage afstand, så er dette lige så forudsigeligt som efterårsblade, der falder af træerne.

    Staten har opgivet sit voldsmonopol, ergo udfyldes dette vakuum af andre. Såre elementært – og kun begyndelsen. Vi lever i interessante tider. Det ser ud til, at en kritisk masse nu er nået. Trykkogeren er ved at være klar.

  10. Af Uffe Staulund

    -

    @ Jacob Rasmussen,

    Danmark mistet voldsmonopolet til venstrefløjen på Københavns Rådhus og i Danmark.
    Det begyndte med ungdomshuset på Jagtvej 69 og Christiania, som er fortsættelse af BZ de øvelser som fandt sted i København.
    Det var lige guf for Pressen, dengang som nu

  11. Af hr. pre ben jen sen

    -

    I princippet har Be i nov ret. Men hvis politikerne mfl. bliver ved med at svigte og frustrere befolkningerne, kan det ende med at de kendte politikere mister al indflydelse på den videre udvikling. Hvis millioner af borgere synker ned i skilsmisser, social elendighed og sygdomme osv. pga. politiske svigt, kan det nemt ende med voldsomme uroligheder.

  12. Af Jens Ellekær

    -

    Hvis jeg har forstået det rigtigt, så har en større gruppe indvandrere i alderen 15-25 år gennem en længere periode hærget det centrale Stockholm med kriminalitet og chikane, uden at det svenske politi har evnet at gribe ind og bringe såvel kriminaliteten og chikanen til ophør.

    Problematikken er ganske enkel: Vor liberale samfundsorden er baseret på, at borgerne giver statsmagten monopol på voldsudøvelse under forudsætning af, at statsmagten sikrer borgernes liv, sikkerhed og ejendom. Evner statsmagten ikke at sikre borgerne, mister det statslige voldsmonopol sin legitimitet, samfundspagten ophører, og borgerne er henvist til et tilvejebringe deres egen sikkerhed.

    Engang var den fri mand kendetegnet ved, at han bar våben. Den moderne, civiliserede verden har hidtil været kendetegnet blandt andet ved, at de frie borgere netop ikke bar våben, men var sikret af statsmagten. Begynder denne civiliserede verden at gå i opløsning, vil det at bære våben blive en betingelse for at være en fri borger.

    Det er statsmagten – og det vil i et parlamentarisk demokrati sige de politikere, som borgerne har givet mandat til at udgøre såvel den lovgivende som den udøvende magt -, der bestemmer i hvilken retning, samfundet vil udvikle sig.

  13. Af hr. pre ben jen sen

    -

    Kvinderne skulle være de første til at protestere mod den stigende islamisering af Sverige. Men man hører næsten intet fra dem, selvom kvinderne derovre har været udsat for tusindvis af over fald. Derimod får de indvandringsbegejstrede feminister lov til at fylde medierne med deres kortsynede snak.

  14. Af hr. pre ben jen sen

    -

    Prøv at læse kl. 20.30 den 30. januar på Sørines blog. Og se mik kel an der sons blog.

  15. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jesper Beinov

    Du har helt ret i dine kommentarer vedrørende selvtægt. Problemet er dog ikke alene disse selvbestaltede voldspsykopater, men de mange kommentarer fra mennesker, som ‘forstår’ dem.

  16. Af Viv Skaalum

    -

    Jesper Beinov ….
    jeg har lidt svært ved at vurdere, om du ikke har kendskab til disse unge kriminelle,
    eller om du som andre (svenskere) bare forsøger, at “tale uden om” .. denne gruppe “unge” kriminelle flok… der med deres grove opførsel, deres tyverier, chikane, voldtægter og sexovergreb på børn – er en “fast del” af svenskerenes hverdag i Stokholm …..når du skriver..

    citat: ” Disse højreekstremister gik efter alle mørke børn og unge. Under det usle påskud af at ville ramme de 300 ca. 15-20-årige unge fra Marokko og Afghanistan, der i bymidten lever af kriminalitet. En ung svensk mand fik tæv, alene på grund af sit mørke udseende. At se udenlandsk ud var nok til at få bank. Hvor lavt.”

    Hvor har du fra, at “disse højreekstremister” … gik efter alle med mørk hudfarve.. og at bare man så udenlandsk ud, så fik man bank?

    Når det nu var en specifik gruppe nordafrikanske knægte/mænd.. (da 77% af de “ensamkommande barn” er voksne mænd, kender man ikke den specifikke alder på dem) der var målet for “højreekstremister” – og ikke som du skriver tilfældige børn med mørk hud…

    Der udover mener du at vide, at det ikke var svenske politis manglende reaktioner på denne gruppes opførsel, der fik ” højreekstremister” … til at gå på gaden for stoppe disse kriminelle….
    Hvor har du din ide fra?

    Jeg finder det så sørgeligt, når du – som jeg ser det – har opfundet din egen version af sagen… og sammenligner den med … en ung fyr der slår sin kæreste og en 60-årig mands arrigskab…
    Var mit barn blevet overfaldet, voldtaget eller sexchikaneret af en flok idioter… ville dine sammenligninger får mig til at “begå selvtægt” på dig.. pga din enorme uanstændighed.

    Og min anbefaling til dig er… at du en anden gang vil skrive om, hvad der sker i Sverige… lige klapper hensten en dag eller to… for det tager altid lidt tid i Sverige, at få sandheden smidt ud på bordet…

    Citat: ” Polisen bekräftar idag på morgonen att den omfattande polisinsatsen vid T-centralen igår kväll handlade om att skydda de kriminella nordafrikanska gäng som numera tagit över platsen från en mobb uppretade huliganer.

    Den svenska gruppen, som framförallt bestod av fotbolls­huliganer, hade maskerat sig och beväpnat sig med bland annat knogjärn för att därefter gå till attack mot de nordafrikaner som härjar runt Sergels torg.”

    Gå ned i artiklen og .. Lyssna på Södermalmspolisens chef Peter Ågren prata om de nordafrikanska gängen.

    http://www.friatider.se/polisen-bekraftar-svenskar-planerade-rensa-upp-kriminella-marockaner

  17. Af Tobias Rasmussen

    -

    Meget enig Hr. Beinov – fint, præcis og rammende indlæg der giver stof til eftertanke.

    Altså et er tanke om svenske tilstande her i landet ikke kun på antallet af flygtninge, men også på den radikalisering der er foregået på den yderste højrefløj i Sverige og andre steder for enten den ene eller den anden side. Folk som griber til selvtægt i et misforstået “forsvar for sit eget land og demokrati”, hvor de ikke er bedre end den anden radikaliserede gruppe “de bekæmper”. Begge er udemokratiske og skal håndteres af ordensmagten.

    Nej, noget andet er resten af befolkningen der viser en større og tydeligere egoisme. Dine 2 eksempler er jo langt fra enestående – desværre. Det giver stof til eftertanke om hvor samhørigheden, omsorgen og opmærksomheden for hinanden er i dag?? Altså hvilken nation er vi hvis ikke vi kan hjælpe hinanden i de her situationer??

    Det er næsten endnu mere pinligt at en udlænding skal træde til i dit første eksempel. Udlændinge, som netop får skud herhjemme hele vejen over til SF.

    Det er som om folk skal finde en syndebuk for alt skidt og dårligdomme og så kommer flygtningene meget belejligt. Men altså boligmanglen var der også før der var flygtninge. Kontanthjælps problematikken var der også før flygtningene, det er ikke flygtningene der har ført nedskæringer i det offentlige, det er ikke flygtningenes skyld at Udkants Danmark er opstået osv.

    Er det den selvtilfredshed og egoisme vi er så stolt over? Er det den danske kultur vi vil bevare? Måske vi skulle tænke over hvorfor vi overhovedet er et land og hvad vores medborgere betyder, for det er en trist udvikling vi har gennemgået og fortsat gennemgår samtidigt med at svinehunden vokser sig større og større.

  18. Af claus nielsen

    -

    “I weekenden var Stockholm ved at gå amok i selvtægt…”

    Såvidt jeg har forstået, har der pågået en selvtægt gennem flere år i Stokholm.
    Tænk at blive udsat for overgreb – bare fordi man har langt hår og barm.

    Det “er virkelig ulækkert. Det viser en stærkt foruroligende tendens til selvtægt, der er på fremmarch, og uden at myndighederne siger stop for den slags, skrider retsstaten.”

  19. Af Casper Petersen

    -

    At være kvinde var nok til at blive gramset på…

    Jeg tror man skal være varsom med at konkludere for hurtigt. Få indvandrere skaber store problemer, og få etniske borgere skaber store problemer.

    Vi ser et ret hårdt møde mellem kulturer for tiden. Det handler ikke så meget om at pege fingre, som det handler om at finde ud af a) hvor mange kan vi absorbere b) hvordan gør vi det.

    Det er dyrt og besværligt. Det skal ikke være flygtningenes skyld, de har ikke (allesammen) et valg. Men vi må være realistiske.

  20. Af Jette Dali

    -

    Kære Jesper Beinov.
    Jeg forstår så godt, at du opfordrer til at tage afstand, når en større, maskeret gruppe overfalder andre mennesker. Personligt undrer jeg mig dog over, hvor forargelsen er henne, når der – stort set hver eneste uge – igen og igen i danske medier fortælles om gruppeoverfald. Altovervejende begået af udlændinge mod danske borgere. Trods hyppigheden giver det ikke anledning til bekymrede klummer i Berlingske Tidende. Hvorfor ikke? En hundelufter slås til grøntsag af en gruppe unge indvandrere på et stisystem. Børn overfaldes af grupper af unge ved højlys eftermiddag, bliver sparket, slået, spyttet på og frarøvet deres værdier. En gruppe indvandrere i bil, som kommer kørende op ad Strandvejen, spotter en ældre mand siddende på en bænk, stopper resolut bilen og tæver ham. Fortsæt selv. Grupper af unge indvandrere stormer skadestuerne og hospitalsafdelinger og truer de ansatte. En ung kvinde og hendes kæreste smadres af en gruppe unge indvandrere på vej hjem juleaften. Historierne er utallige og lette at finde, også selvom visse medier kamouflerer gerningsmændenes baggrund. Langsomt men sikkert udfordres samfundets ro og orden. Redere, politi og brandfolk angribes igen og igen. Ligesom skolelærere overfaldes og tilsvines med sprogets værste gloser. Udviklingen er dybt foruroligende. Personligt ville jeg hilse det velkomment, hvis denne dybt beklagelige – og farlige – voldelige udvikling fordømt lige så utvetydigt. Vi – borgerne – har hårdt brug for det.

  21. Af hr. pre ben jen sen

    -

    En to bi as ras mus sen skriver at det ikke er indvandringen der har ført til nedskæringer i velfærds- og sundhedssystemerne. Det er direkte forkert. Der bruges milliarder og atter milliarder på indvandringen og “integrationen”. To bi as skriver også om en svinehund der vokser. Er det bekymrede danskere to bi as sigter til?

  22. Af Marianne Andersen

    -

    At selvtægt skulle være “borgerlige dyder” som kommentar nr. et af hr. Søren Jensen påstår, er jo helt hen i vejret.
    Tvært imod har vi i de sidste mange årtier oplevet, at voldelige grupper på venstrefløjen gang på gang har begået selvtægt og udøvet vold, både mod det omliggende samfund og deres politiske modstandere.

    Voldsparatheden blande grupper på venstrefløjen er så udtalt, at Rigspolitiet i snart mange år, har betegnet grupper som bl.a Anti Fascistisk Aktion, som værende Danmarks voldeligste.

  23. Af Niels Peter Lemche

    -

    Jeg kan anbefale, at man studerer scenen i begyndelsen af Godfather I, hvor blomsterhandleren, hvis datter er blevet molestreret af en bande unge mænd, går til Don Corleone og beder om retfærdighed, for de unge havde fået en let. vilkårlig dom, mens hans smukke datter lå tilbage på hospitalet som en ruin. Og Don Corleone sørger for, at retfærdighed sker fyldest.

    Mafien har historisk levet på, at offentlige myndigheder ikke er i stand til at sikre borgernes sikekrhed, at retfærdighedsfølelsen ikke tilgodeses. Den lever i områder med svag offentlig infrastruktur, eller simpelthen af manglen på et velfungerende bureaukrati. Man kan, sagt med andre ord, ikke bare anklage bøllerne, der angreb unge indvandrere og andre mørklødede; man må også anklage de myndigheder, der har skabt en situation, hvor alle parter ikke får en efter deres mening retfærdig behandling.

    Men læg så også mærke til pointen i Godfather I-scenen: Blomsterhandleren vil have, at Don Corleone for voldsmændene slået ihjel, men det nægter Don Corleone, for datteren er stadig i live; men han lover at knække alle ben i kroppen på voldsudøverne.

    Og så kommer endnu en pointe, den vigtigste: De skal frygte dig, fordi de frygter mig! Sammenlign den sætning med 2 Mosebog 23,20-26, om Herrens engel, der sørger for retfærdighed. Så er det enkelt at se, hvorfra Don Corleone — og blomsterhandleren — henter inspirationen.

    De svenske myndigheder har i den grad trampet på menneskers følelser og forståelse af retfærdighed, at det hele er ved at eksplodere op i ansigtet på myndighederne. Fortielsen af den etniske baggrund bag f.eks. de såkaldte æresforbrydelser har spillet fallit. Man har troet, at man kunne skabe integration gennem fortielser, men opnåede faktisk det modsatte.

    Men tro ikke, at jeg ikke er klar over faren ved den radikale højrebevægelse i Sverige, der vinder frem i øjeblikket til højre for SD. Det er et regelret nazistparti, der ikke har noget imod at blive kaldt sådan. Sverige havde jo aldrig et retsopgør, så det var ikke socialt degraderende at være nazist, selv om “pæne” mennesker helst ikke ville indrømme det, hvis de var det.

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på dengang, hvor Helmuth Schmidt i rigsdagen råbte til kansler Willy Brandt: Willy, du muss regieren!

  24. Af Benny B

    -

    Man høster som man sår.
    Og man har i den grad gødet jorden for en folkelig opstand.
    Anderledes tænkende er blevet forfulgt og opsøgt i egene hjem for rullende kamera.
    Dan park er blevet overfaldt flere gange og Svenske kvinder voldtages mens politiet og pressen ser den anden vej.
    Bombesprængninger og skyderier er blevet så normale, at ingen gider at læse om det mere.
    Der er i den grad blevet lagt i ovnen til et opgør med Stockholm eliten og set i lyste af hvor mange våben der findes i almindelige Svenske hjem, så er fremtiden i Sverige serdeles usikker.

  25. Af henrik larsen

    -

    ”Myndighederne har ansvar for at inddæmme kriminelle”. Det er nok her problemet ligger, for det er myndighederne ikke i stand til. I hvert fald tilsyneladende ikke i hverken Sverige eller Tyskland.

    Det svenske politi siger at de mangler 4000 betjente for at klare opgaverne nødtørftigt, og eftersom intet tyder på at vi slipper for yderligere tilstrømning af flygtninge inden for det næste årti, vil der blive behov for endnu flere. De tager immervæk nogle år at uddanne nye betjente.

    Man skal være mere end almindeligt naiv, hvis man tror befolkningerne i disse lande vil lade sig tyrannisere al den stund vi venter på at myndighederne får mulighed for at inddæmme de kriminelle.

    Ved man i det hele taget om der er tale om flygtninge børn? Og kunne de pågældende (børn eller mænd) ikke bare følge loven, så ville der nok ikke være nogen som slog på dem.

    Er det i det hele taget nynazister der slår på dem? Det siger de svenske medier, men deres troværdighed er på linje med Komiske Ali’ troværdighed under Golfkrigen.

  26. Af Per Torbensen

    -

    Professer Fledelius fra slavisk institut,udtalte for over 10 år siden-når man fokuserer bredt på
    overvågning og kontrol fortaber man sig i massen og bliver blind,øjet bliver skarpt og overvågent ved indsnævringen-hvor metoden bygger på erfaring og viden-alt det som adskiller sig fra massen og ser besynderligt ud-øjet trænes-kloge ord.Falsk tryghed eller bevidsthed,kært barn har mange navne-men vi må gøre vores bedste og optimere løbende.
    “De kloge”terrorister holder sig naturligvis langt væk fra elektroniske hjælpe midler og satser på cellen og gammelkendte metoder.

  27. Af Per Torbensen

    -

    Undskyld kommentar til en forkert blog.

  28. Af henrik larsen

    -

    I forlængelse af mit indlæg ovenfor kan man spørge sig selv om hvad marokkanerne laver i Stockholm.
    De er ikke i fare for at nogen lægger hånd på dem i Marokko, med mindre de opfører sig lige så dårligt dernede, som de gør i Stockholm.

  29. Af Niels Peter Lemche

    -

    Henrik Larsen,

    Det er det samme med marokkanerne i Frankrig og andre steder, f.eks. i Köln. At de samtidig i mange tilfælde er jihadister (se på dem, der har forvoldt terror rundt omkring i Frankrig), gør det ikke bedre. En samling cut-throats lige til at sende bort igen, selv om jeg ikke er sikker på at kongen dernede vil se dem igen.

    Og så har jeg lige noget i filtret.

  30. Af Niels Peter Lemche

    -

    Sorry, det er på UEJs blog, jeg har noget i filtret.

  31. Af henrik larsen

    -

    Niels Peter Lemche

    Ja du har formentlig ret i at han helst ser dem forblive udenfor Marokko.
    Den marokkanske konge er jo en sjældent fornuftig statsleder på de kanter, som forsøger at holde sammen på landet, og som blandt andet gør sit for at bibeholde mangfoldigheden.
    Vel nok det eneste land i regionen hvor jøder stadig er velsete som medborgere. Kongen har en meget stor del af æren herfor.

  32. Af I. Hansen

    -

    Det er mig en gåde, hvorfor et land (regering) skal spørges om, hvorvidt de vil have deres egne borgere tilbage……….og det et ligeledes en gåde for mig., at visse afviste eller udviste asylansøgere selv skal underskrive/ acceptere at rejse hjem …….hvorfor er det overhovedet et isue???….og hvorfor skal nogen have penge for at rejse??……+ en del af dem kommer jo tilbage når pengene er brugt.

    Absurditeterne står i kø på så mange områder …..så en modreaktion er naturlig – især fra den del af borgerne som tilsendes regningen

  33. Af L. Ang

    -

    Det er medborgerne selv der skaber en ikke eksisterende krig på baggrund af frygt. Det er lavt, det er hulemanden, mennesker nu om dage burde være klogere end det.

  34. Af Uffe Staulund

    -

    @ J e n s H a n s e n
    AF I. HANSEN – 2. FEBRUAR 2016 21:04
    Det er mig en gåde, hvorfor et land (regering) skal spørges om, hvorvidt de vil have deres egne borgere tilbage……….og det et ligeledes en gåde for mig., at visse afviste eller udviste asylansøgere selv skal underskrive/ acceptere at rejse hjem …….hvorfor er det overhovedet et isue???….og hvorfor skal nogen have penge for at rejse??……+ en del af dem kommer jo tilbage når pengene er brugt.

    Har Putin spurgt efter dig?

  35. Af Michael Falkner

    -

    Selvtægt er ikke i orden som Beinov siger, men når man ser hvordan disse kriminelle indvandrere har fået hærge i Stockholm igennem længere tid er det forståeligt at nogle tager loven i egne hænder. Det er også et udslag af frustration og raseri over tingenes tilstand og det at de kan hærge uden at det får nogen konsekvenser. Myndighederne har ikke magtet at få bragt en ende på dette. Beinov siger det er myndighedernes opgave at inddæmme de kriminelle, men de har jo ikke levet op til det ansvar, de er magtesløse overfor dette. Sverige er på vej til at blive et lovløst land, et land det ikke længere er trygt at leve i. Politiet og pressen har i lang tid fortiet dette for ikke at ødelægge myten om idyllen i Sverige, men nå begynder realiteterne at trænge sig på, det kan ikke længere skjules. Prisen for ambitionerne om den humanistiske stormagt er høj og svenskerne er ikke længere villige til at betale den. Vi kender alle til Rosengården i Malmø som er en lovløs bydel, men der er mange andre lignende områder i Sverige, Rosengården er ikke enestående. Så er der alle de overgreb der har fundet sted ved koncerter, disse er også blevet fortiet af myndighederne, hvem er det de vil beskytte? Har vi ikke ret til at vide hvilke problemer den massive indvandring giver? Det mener myndighederne i Sverige ikke. Sverige har heller ikke ytringsfrihed længere, se bare på Dan Park.
    Det var det samme efter nytårsnat i Køln, først sagde politiet at alt var forløbet roligt indtil sandheden trængte sig på. Det kom så frem at det havde forekommet mange andre steder også, efterhånden raslede skeletterne ud af skabet. Det havde også forekommet i andre lande end Tyskland og Sverige. Så vi begynder nu at se det ragnarok som den massive indvandring fører med sig. Det bliver nok umuligt at opretholde en retsstat under disse forhold, indvandrerne vil ikke leve i en fordi de ikke kan tilpasse sig vores samfund og vi kan heller ikke skaffe dem arbejde.
    Mange bliver frustrerede og bekymrede over at Europa ødelægges af den massive indvandring. Derfor tyr man til selvtægt når myndighederne ikke magter at gøre noget ved det. Det går op for flere at vi må kæmpe for at bevare levelige forhold i Europa i fremtiden. Så den tid hvor Danmark var et retssamfund og et trygt land at leve i kan om nogen år være fortid.

  36. Af Niels Juul Hansen

    -

    Jeg går ikke ind for voldelig selvtægt, men…..

    Jeg er ikke racist, men…..

    Gennemgående tema i flere indlæg på Berlingske blog.

  37. Af Henrik s

    -

    Borgerlige ord !!
    Beinov , du tager slet ikke hensyn til , hvis statsmagten ikke beskytter borgerne.
    Eller også anser du , at disse illegalt invaderende unge mænd fra langbordistand har ret til deres kriminelle aktivitet imod de svenske borgere!
    Der er ikke meget borgerligt over din tankevirksomhed.
    Din blog burde handle om statsmagtens svigt overfor borgerne , hvis du havde haft en ægte borgerlig tankegang.
    Nu er din støtte til en diktatorisk statsmagt , der ser stort på borgernes behov , nærmest dybt socialistisk.

  38. Af Niels Peter Lemche

    -

    Henrik S,

    Er det Breinovs indlæg, du svarer på?

    Men ellers er vi enige i meget af det, du skriver. Som jeg allerede har skrevet: Uden et stærkt bureaukrati, der er villig til at opretholde ret og orden, overlader vi scenen til mafiaorganisationer, ligegyldig hudfarven.

    Eller som en søn til en ven oplevede, da han flyttede ind i en lejlighed over for en rockerborg: En dag, da han kom hjem og ville tage sin cykel med op i lejligheden, blev han tiltalt af en rockervagt på den anden side, der spurgte ham, om hvad han havde gang i. Forklarede det, men fik så bare svaret. Du kan rolig lade den stå. I denne gade er der ingen, der stjæler noget!

  39. Af Jens Hansen

    -

    Et fint og godt indlæg Jesper Beinov.
    Men har du bemærket at størsteparten af de højreekstremister som indsætter indlæg på denne blog og andre går ind for selvtægt.
    Jeg ved da godt at det drejer sig om Bukse-mariuser.
    Men alligevel.
    Det er ubehageligt.

  40. Af Jesper Beinov

    -

    @jens Hansen
    De bliver slettet, når jeg ser dem!

  41. Af henrik larsen

    -

    Man behøver ikke være højre-ekstremist for at kunne forstå, at selvtægt kan finde sted.
    I et retssamfund – som vel er det vi alle foretrækker – er det myndighedernes ansvar at sørge for folkets sikkerhed og ro i landet.
    Det er ligeledes myndighedernes ansvar at pågribe forbrydere og sikre en passende strafudmåling.
    Alt sammen for ikke at krænke folkets retsbevidsthed, og netop for at forhindre selvtægt.

    Når politiet ikke magter opgaven, og når medierne bevidst fortier informationer som er relevante i forbindelse med de begåede forbrydelser, så bliver folkets retsbevidsthed krænket, de blive utrygge og mister tilliden til at myndighederne vil være garant for deres sikkerhed.

    Når man kommer dertil at politiet ikke længere magter opgaven, så vil kriminelle udnytte det magt-vacuum som opstår, og herfra starter retssamfundets forfald, og fremkomsten af selvtægt vil nærmest være en naturlov.

    Og jeg beklager, løsningen er ikke at pege fingre af dem som øver selvtægt som værende nazister.
    Løsningen er at myndighederne hurtigst muligt får genvundet magten og troværdigheden.

  42. Af Maria Due

    -

    Forleden havde tidligere politimester i Glostrup, tidligere leder af politiskolen og tidligere operational leder i PET en kronik i JP “Det bliver dyrt, men det er nødvendigt”, der handlede om at hæve beredskabet. Fordi det er nødvendigt at beskytte land og folk langt bedre. Det er chokerende læsning, og man kunne have ventet et ramaskrig, men der har været tyst. Folk er ved at have forstået, at det er dertil vi er kommet.

    Så lige et par ord om KU, for det virker, som om der er ved at gå noget helt galt i den butik. Som mange andre, synes jeg, at det er trist, at man har skrottet fag som eskimologi og klassisk græsk, og jeg undrer mig over, at der ikke er studerende til polsk, for Polen er et spændende og stort land tæt på og i rivende udvikling. Men det er længe siden, at de slaviske sprog havde deres glansperiode.

    Det er imidlertid ikke længe siden, at KU udbetalte engangsbeløb på i alt 63 mio. til medarbejdere, der har ydet en særlig præstation ud over det særlige, som det hed, og det må jo være meget særligt. Hvem var det mon, man fandt grund til at hædre med bonusser på op til en halv mio. kr.?

    Nu fyrer man så en masse mennesker på de naturfaglige studier, der skulle have været med til at sikre fremtidens indtjening ikke mindst qua forskning, Det lyder ikke klogt. Samtidig er der studier, der bugner voldsomt, skønt de synes temmelig brødløse.

    Der er masser af ansatte på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier. Det er her, personer som Jørgen Bæk Simonsen og Jakob Skovgård-Petersen holder til. Jeg fandt en lille introduktionfilm på instituttets hjemmeside, hvor en Asger, der har studeres arabisk, fortalte om sin karriere. Han hjælper nydanskere til at oprette organisationer for nydanskere, og det er et arbejde, der gør ham glad, berettede han. Asger er således fri for at arbejde med “kartoffeldanskere”, som han udtalte, og det skal nok sætte gang i fagets efterspørgsel. Det fortæller desuden meget om de stedlige forhold, at man lægger en sådan video ud på nettet. Denne Asger virkede meget langt fra dynamisk, men han kan kramme, kan man se.

    Jeg spørger mig selv, hvorfor nydanskere skal have deres egne organisationer, hvorfor skabe kunstige skel mellem dem og den øvrige befolkning? Hvorfor ønsker instituttet at fremhæve den slags?

  43. Af Maria Due

    -

    Navnet røg ud. Det var Jørn Bro, der skrev den omtalte kronik.

  44. Af henrik larsen

    -

    @ Jesper Beinov

    I øvrigt vil jeg tilføje et lille kuriosum, som ikke vedrører debatten.
    Under dine ”Borgerlige ord” ville jeg lige rette en detalje.

    ”Beinov er en ofte brugt radio- og tv-kommentator” ville jeg ændre til ”Beinov er en ofte benyttet radio- og tv-kommentator”.

    Det er bedre at være benyttet end brugt, idet ordet ”brugt” i nudansk kan tillægges flere betydninger.
    Blot et venligt råd og slet ikke for at vær fræk :)

  45. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Henrik Larsen

    “Og jeg beklager, løsningen er ikke at pege fingre af dem som øver selvtægt som værende nazister”.

    Om disse selvtægtsmennesker bliver kaldt nazister eller simple voldpsykopater er for mig et fedt.

    Volden skal IKKE ‘forstås’, hverken blandt udøvere af selvtægt eller indvandrerbander.

    Men det er kun politiet, der kan anvende vold (bortset fra de afgrænsede tilfælde af nødværge).

  46. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Maria Due

    “Jeg spørger mig selv, hvorfor nydanskere skal have deres egne organisationer.”

    Var du også modstander af de mange hjemstavnsforeninger, der skød op i storbyer herhjemme?

  47. Af j nielsen

    -

    Hvis ikke politiet vil gøre noget mod selvtægtsforbrydere, så er der vel ikke andet for end at tage sagen i egen hånd … :-/

  48. Af Maria Due

    -

    Niels Juul Hansen.

    Hvad forstår du ved en hjemstavnsforening?

    Jeg er faktisk også meget imod den nye tendens til, at indvandrere og deres efterkommere er begyndt at omtale sig selv som “brune”. Dels ser de sjældent brune ud, og dels finder jeg det racistisk at omtale sig selv som tilhørerende en særlig gruppe mennesker, der har en husfarve tilfælles. Endelig er det skræmmende, at det virker, som om det er et bevidst valg, der virker politisk og koordineret. Måske fordi de ønsker at adskille sig fra “sorte”. Jeg hader også den betegnelse og “hvide” og finder i det hele taget alle disse opdelinger ufredelige og selvoptagede, de skaber splid mere end de samler.

  49. Af Maria Due

    -

    indlæg i filteret.

  50. Af Niels Juul Hansen

    -

    @J Nielsen

    “Hvis ikke politiet vil gøre noget mod selvtægtsforbrydere, så er der vel ikke andet for end at tage sagen i egen hånd … :-/”.

    Så du vil have, at man skal benytte sig af selvtægt for at komme selvtægt til livs?

    Det lyder som skruen ude ende.

Kommentarer er lukket.