Ønskes: Faste værdier

Af Jesper Beinov 77

Med en ny danmarkskanon vil Bertel Haarder etablere et værn mod radikalisering og terror. Selvfølgelig vil sådan en kanon kunne være med til at inkludere de nye medborgere, der vil Danmark. Men det er naivt at tro, at de, der ikke vil Danmark, pludselig skulle have lyst til at samtale endsige dele værdier med os andre. Her skal først og fremmest bruges de redskaber, der ligger i den nationale strategi mod radikalisering og ekstremisme.

Under VK-regeringen i 00’erne fik vi indtil flere af den slags lister, rettesnore eller »kanoner«, som de kaldes. De er gode til at inspirere til debat, til modsigelse og til at blive klogere på det fælles.
Haarder giver i Jyllands-Posten juledag flere eksempler på, hvad der skal med i en danmarkskanon. Bl.a. den kultur, der følger af højskolen, tillidskulturen, andels- og arbejderbevægelsen samt kvindefrigørelsen. Kloge folk skal kvalificere disse punkter, der alle er såre rigtige og meget beslægtet med den kanon, Venstres Martin Geertsen foreslog sidste sommer. Geertsens punkter var demokrati, ytringsfrihed, respekt for arbejde, ligestilling, religionsfrihed, tolerance og respekt for de fælles værdier. Alle disse værdier er på bedste vis både danske og europæiske. Altså, det ene kan ikke tænkes uden det andet.

Sådan en danmarkskanon kan man ikke tvinge ned i halsen på folk. Men vi kan som samfund og stat gøre noget for at opmuntre nye medborgere til at gøre disse værdier til fælles gods. For fælles gods er det. Noget må stå fast. Være indiskutabelt. Hvad enten man er folkesocialist, socialdemokrat, fra Venstre, danskfolkepartist eller LA’er.

Hvad så med dem, der vender sig mod disse danske og europæiske fællesnævnere? »Vi skal have nultolerance over for intolerance,« erklærede kulturminister Bertel Haarder i Jyllands-Posten juledag. Og han har ganske ret. Vi bør klart sige fra overfor dem, der vender sig mod demokrati og frihedsrettigheder – med den tilføjelse, at vi ikke holder på dem her i landet.
Indsatsen skal selvfølgelig rettes mod alle dem, der ærligt og oprigtigt ønsker at være en del af det danske fællesskab. Her kan vi til gengæld hver især blive meget bedre til at lukke op. I dag kan man være dansk på mange måder. Og det vigtige er, om man vil dette fællesskab. Ikke hvor man selv eller ens forældre stammer fra. Det er vi ikke altid så gode til.

Til gengæld skal vores åbenhed være ledsaget af konsekvens. Lovgivning og regler skal understøtte det inkluderende samfund. Ikke parallelsamfund. Hvordan vil regeringen sikre dette?

Før jul hørte vi om, hvordan en chauffør fik erstatning, fordi hans indstilling til at give kvinder hånd viste, at han har et problem med at betragte kvinder på lige fod. Under påskud af en forskruet fortolkning af islam (jeg har skrevet om sagen her). Men lader man først de mest reaktionære dele af en religions udøvere have definitionsretten over den pågældende religions indhold, lukker man op for intolerancen. Altså det modsatte af, hvad kulturministeren taler om, når han vil lukke ned for de intolerante.

At sætte konsekvens bag holdningerne bliver en test af, om ordene om, at vi skal sætte en bom for de intolerante, er andet end skåltaler.

Der er i den grad brug for demokratiske oprustning – med den eftersætning, at vi skal være åben for, at en danmarkskanon er mere rummelig end eksempler fra for mere end 100 år siden, da højskole-, andels- og arbejderbevægelsen var ung.

77 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER,

    Hebraisk havde ikke været brugt som talesprog i 2000 år, men blev genopfundet, eller rettere konstrueret som et nyt sprog, en blanding af semitisk og indoeuropæisk, for lidt over 100 år siden. Det er ikke det gamle, bibelske hebraiske sprog. Men bogstaverne er de gamle, så for den ukyndige kan det se ud til at være det samme.

    Desuden: Hvilket sprog er uforanderlig over 2000 år? Du kan jo bare se på, hvordan dansk udvikler sig over bare én generation. Det beviser sådan set kun, hvad jeg har sagt.

    Og så lige mht. Hamburg, en by på 1.7 millioner, og den kan bare sådan lige rumme de 5½ millioner danske? Nogle problemer med matematikken?

    Og så lige et vink om danmarkshistorien (eller enhver anden historie): Danmarkshistorien er det, som sådanne nogle som mig har fortalt sådan nogle som dig, at det er deres historie, dvs. en konstruktion. Du kan også gøre det mere alment: Danmarkshistorien er noget som folk som Grundtvig og Kold fortalte bondedrengene på højskole, at det er deres historie.

    Historien er en fortælling, som benyttes i politisk-nationale sammenhænge til at svejse en fællesskabsfølelse sammen. Den blev et vældig magtfuldt instrument, da man huggede hovedet af kongen under den franske revolution. Landets enhed, der tidligere var baseretmonarken, baseredes nu på en ‘national’ fortælling: Vi er allesammen franskmænd, fordi vi altid har været det. Og så blæste man på en historie, der vist var ganske anderledes og ikke viste meget om noget ‘nationalt’ fællesskab.

    I Danmark benyttedes historiefortællingen på samme måde, med den forskel, at vi stadig havde monarken som samlingspunkt. Det er specielt for Danmark, denne dobbelte identitet. Du skal til England for at finde noget lignende; men egentlig ved de godt, at huset Windsor hed Battenberg og var fra Tyskland. Meget ubehageligt under den 1. Verdenskrig.

  2. Af P. Torbensen

    -

    Et kinesisk ordsprog -hvis vi ikke ved hvor vi er,ved vi heller ikke hvor vi skal hen.Derfor er det nok godt med en opstrammer i disse så opløsende og nedbrydende tider i denne globale verden,hvor alt kan googles ,men substansen og nerven hurtigt bliver glemt som klikket på en mus.
    Måske lidt genopdragelse og vende sig tilbage for at genopdage:På sporet af den fortabte tid,en titel på et forfatter værk som også er gået bort,i den umiddelbare erindring.
    Derfor vil en kulturkanon som omfatter alle genre,være helt på sin plads for fremtidige generationer som måske gerne ville vide om deres ophav og æt og vigtigst -dannelsen som målet.

  3. Af Jesper Lund

    -

    Jeg har ikke indsigt i nutidens læseplaner for danskundervisningen i folkeskolen og i gymnasiet. Jeg går da ud fra at de indeholder indføring i dansk litteratur – nutidig som datidig. Det gjorde de, da jeg gik i folkeskolen og i gymnasiet. Hvorfor der så skulle være behov for en specifik kulturkanon, har jeg svært ved at se.

  4. Af Niels Andersen

    -

    Drop kultur og rul kanonen frem til vores grænser. Det er det eneste, som muslimerne forstår.

    GUD BEVARE DANMARK

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Peter Lemche – jeg tror næppe, at hebraisk som det talte sprog skulle være opfundet fra bunden og fjernt fra det litterære el bibelske, pånær visse ord, som også i vores religion, ikke indgår decideret i dagligsproget ml folk. Jiddisch har jo eksisteret med disse også hebraiske ord i vel mere end 1000 år, så der har været formentlig også været optegnelser og andet fra nogle mennesker, hvor det ikke var gået i glemmebogen. Sikkert også en del østfra i Europa. Altså – det er ikke et helt nyt sprog, så havde man vel også måttet kalde det andet aht alene den litterære og bibelske del sådan umiddelbart set af mig – men lige meget. et er ikke hebraisk, det handler om på bloggen her.

    Historien i Danmark er lang – og hvad du forsøger at sige er for mig at se, at du forsøger at fortælle, at der bliver fiflet med sligt. Det er der måske også blevet i andre lande og forsøgt her – det ved jeg ikke – men vi har en mere end årtusinde lang historieskrivning, som der stadig forskes i, såvel som vi har været et langt større rige osv.

    I øvrigt er kongehusene så indviklede i deres historier, hvor så mange lande er involveret i diverse af deres giftermål, at næppe nogen alm borger vil kunne redegøre for disse – medmindre der er tale om deciderede studier – omend kongefamilien her til lands med Dronning Margrethe i spidsen nok vil kunne klare en del her. :-) De er overalt indflettet i hinandens historier, også med tyske giftermål sidenhen for visse af disse, nu aner til vist Prins Philip. Mange og også brogede historier.

    Men – det med Hamburg.. det kan godt være, at vi kun var 4,5 mill indbyggere tidligere, hvor det nemt blev udlagt som, at Danmarks indbyggere kunne alle samles i Hamburg og vel med diverse forstæder, som det sagdes om London ligedan, at med alt, så var en på størrelse med Sjælland. Og – hvad angår Hamburg i dag, den er vel næppe blevet mindre, selv om jeg ikke kender til forstæder på nøjagtig vis. Så – prøv blot at forstå billedet.

    Skidt pyt – historien ændrer sig naturligvis – men visse ting består, fordi vi gerne vil have det sådan, vælger det – og vælter ikke hele verden af den grund.

    For mig er det så såre enkelt, at har du endog chancen for at leve i et andet land – her i Danmark, så har du alle chancer for at lære landet at kende og forstå, hvad det danske består i og af. Fremfor – at i hele tiden skal spørge om, hvad der er dansk, der samtidig også er det, vi har taget til os fra andre kulturer – men frivilligt.

    Det går vi ind for: frivillighed, frihed og gensidig tillid, retssikkerhed, lovlydighed mmm.

    Så trættende i og for sig – når det hele tiden skal op og vende, ofte utidigt og trættekært.

  6. Af Henrik Gøtke

    -

    Vorherre bevares en gang naivt sludder. Det fortjener ikke engang en kommentar.

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER,

    Bare en sidste note om hebraisk, og tag så lige hensyn til, at jeg har studeret sproget og undervist i det i fyrre år. Ben Yehuda byggede naturligvis ikke sproget op fra ingenting; men det var–som du i øvrigt rigtigt gør opmærksom på–hebraiske ord i jiddisch. Nogle af dem er endda gledet over i dansk som at sjakre, af hebraisk shakar. Men hebraisk taltes ikke som modersmål i 2000 år. Men når du bevæger dig videre til ‘ivrit, opdager du et sprog med visse skizofrene træk, en blanding af semitisk og indoeuropæisk.

    Mht. danmarkshistorien er der nogle faktuelle fejl i din fremstilling. Især er det forkert, at der er blevet skrevet historie i 1000 år. Nej, det er der ikke, for forudsætningerne er, at der er en historieforskning, der arbejder efter historiske metoder (især kildekritik), og det kom først til med udviklingen af det moderne historiebegreb. Tidligere skrev man krøniker, men havde ikke reelle kritiske redskaber til at skelne mellem sandt og usandt, så man fortalte historier. Læg mærke til, når du læser Saxo, at han ikke skelner mellem Frode Fredegod og Lejrekongerne som en historisk periode, og den senere del af hans Danmarkskrønike. I øvrigt–for at markere hans danskhed–så skrev han på latin, og her ser du en anden ting, som er karakteristisk. Man skriver ikke normalt på dansk, men på udenlandsk, indtil nyeste tid på latin og tysk, i nutiden på engelsk. Min første bog var på dansk, så restoplaget var–ifølge min kollega–større end det oprindelige antal, der blev trykt. Siden har jeg i hovedsagen skrevet på engelsk eller på tysk.

    Men jeg er nødt til at holde fast ved mit udsagn, at historien er noget min slags fortæller din slags. Så det er min slags, der bestemmer, hvad der skal stå i historien, og hvad du skal høre eller læse.

  8. Af Jesper Lund

    -

    @Jesper Beinov

    Du har endnu ikke svaret på mit spørgsmål om du mener, at det skal være fyringsgrund, hvis en mandlig muslimsk kloarkarbejder, brobisse eller jord- og betonarbejder, ikke vil give hånd til en kvindelig overordnet?

    Er det måden at “lukke ned for de intolerante”?

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Peter Lemche – tak for svar med det hebraiske, og dette med også ‘at sjakre’. Ligedan kan man næsten ikke se en mere moderne amerikansk film uden enkelte vel jiddische ord .. nok ikke så underligt, da mange jøder bedriver deres udkomme i den industri. Så i og for sig særdeles interessant. Det siges, at min yndling (el en af dem) Isaac Singer (også) skrev på jiddisch, så det er vel også influeret af det slaviske og måske arabiske sprog ?

    Men – tillad mig: Dette indoeuropæiske .. det har jeg et noget blankt forhold til, fordi jeg ikke forstår det andet end so et sted på Balkan, da jeg for et par år siden søgte noget konkret for at forstå, at kurdere fx opr. skulle komme fra det indoeuropæiske .. kan du anbefale en simpel bog om dette .. altså, hvad det indo-europæiske egtl strækker sig over ? Jeg kan ganske enkelt ikke fange det til noget mere konkret el håndgribeligt. Bare en god blanding af alt muligt .. der ikke kan siges at være andet end noget individuelt . ? Jeg føler mig vitterlligt på herrens mark.

    Hvad angår historien, så er den naturligvis ikke fortalt som med dagens form for kildekritik – men også fortalt igennem digte og anden litteratur, sagn og myter og så dette fra mund til mund, såvel som folkeviddet (jeg tænker i overlevering, også mentale, fra slægt til slægt igennem tiderne – og ligedan måden at skrive på – selv har jeg breve i slægten så ganske ulæselige fra 18 årh. – men andre igen så ganske kærligt velopdragne og udpræget dannede, også mellem forældre og børn samt søskende – meget interessant – udover dette med lille og stort bogstav og så å eller aa mm), som kunne kaldes kilder – og din slags fortæller jo viden om, verden over, til min slags – og med forskellig ‘betoninger’ sågar, såvel som nyt materiale findes og fremdrages – også fra antropologer for ikke at sige arkæologer. Så – et bredt felt i vore dage der samarbejder på flere fronter omkring historien – også bare her i det nordsjællandske, hvor jeg fik genopfrisket for et par dage siden, at Nivaa bugten og området ligefrem har været en fjord, og at igennem 1000 år, så har området ikke altid været beboet, fordi folk flyttede igen, når vandstanden steg. Et perspektiv i disse tider omkring alle disse diskussioner omkring klima og miljø, hvor meget vi selv influerer og hvor meget ‘naturen’ selv er så omskiftelig, som de også for nogle år meddelte, at i middelalderen, tror jeg, at det var, så var klimaet igen meget varmere end i vore dage.

    Så – sandheden findes sikkert et sted iblandt – og visse steder endnu ikke fundet el lign. :-)

    PS. Og – jeg hader fiktion fx, når der filmes på berømtheder el berømte situationer osv. – sådanne undgår jeg helst. Jeg er langt mere til dok. dit og dat og især holder jeg af disse ganske få særligt vidende personer inden for dette eller hint felt, som vitterligt kan formidle og gå igennem tiderne på en sober måde. Jeg er kun alm skeptiker – men der er områder, der ikke skal fifles med, så det prøver jeg for det meste at gennemskue – og så husker jeg det dårligt siden; men jeg har noget at gå efter hvis jeg vil vide mere.- og er altid i stand til at vende tilbage til et givent materiale osv.

  10. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER,

    Jeg skal tænke over det, for jeg tror ikke, at jeg umiddelbart har noget i mit bibliotek, der kan bruges vdr. de indoeuropæiske sprog. I gamle dage, da man talte meget om folkevandringer for at forklare kulturelle ændringer, fremhævede man, at eudoeuropæisk talende mennesker havde deres udspring i Indien (deraf ‘indo’-europæisk). Ud over mange mennesker i Indien taler man indoeuropæisk i Iran og Pakistan, faktisk den samme gren af de indoeuropæiske sprog. Der findes faktisk en udmærket artikel herom på Wikipedia, hvor den primære henvisning er til Niels Åge Nielsen, Sprogets opståen og udvikling. Munksgård: København 1968. Den skulle være almen tilgængelig. Forfatteren var professor på Aarhus Universitet og desuden en ledende modstandsmand.

    Men husk, at sproget ikke siger så meget om herkomsten for de mennesker, der taler sproget. Der er således ikke noget, der hedder semitter, men derimod masser af mennesker, der taler et semitisk sprog. Det andet er en rest fra en svunden tids raceteorier.

  11. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ NIELS PETER LEMCHE

    “Nej, der er intet, der forbliver konstant. Det er romantik og nostalgi.”

    Alligevel er der kulturelle forskelle som består og ikke sådan lader sig nedbryde.

    Der går en grænse fra Rhinens udmunding i Nordsøen, langs Rhinen og tværs over Tyskland til Regensburg ved Donau. En grænse som Romerriget forsvarede i ca 500 år indtil dets undergang. Den grænse eksisterer den dag i dag fordi den er skillelinjen mellem det katolske og protestantiske Europa. Tysklandskendere ved at der er store kulturelle forskelle mellem nord- og sydtyskland.
    På samme måde går der en grænse ned gennem Balkan, der var grænsen mellem det øst- og vestromerske rige, mellem det katolske og orthodokse som den blodige konflikt i det tidligere Jugoslavien bekræftede.

    Så der er kulturelle forskelle som er overordentligt langtidsholdbare.

    Skåne ,Halland og Blekinge var en del af Danmark fra istiden og til for ca. 300 år siden, hvor det blev erobret af svenskerne og befolkningen blev brutalt undertrykt. Før istiden eksisterede Sverige ikke. Til trods for ihærdige forsøg med forsvenskning af sprog og kultur og indsættelse af svenske præster, lærere og administratorer. Halvdelen af landsdelenes kirker har fået forsvenskede kirketårne. Trods ihærdige forsøg på at forsvenske befolkningen, er der stadigvæk mental og kulturel samhørighed med Danmark.

    Så der er kulturelle lag i befolkningen, som er overordentligt langtidsholdbare, som ligger så dybt i befolkningens eksistentielle forståelse og væren.

    Der er naive idealister, som tror at kultur er noget overfladisk, en slags kosmetik som sådan kan vaskes af og ændres sådan efter modeluner.
    Kultur er ikke overfladelak, men normer som gennemsyrer vores eksistens og ikke sådan lader sig ændre.

    Derfor er EU dømt til at mislykkes, sålænge man tror at de kulturelle forskelle kan ignoreres.

    Ved at tillade masseindvandring af kulturfremmede og tilbagestående folk, som selv efter flere generationer her, har svært ved at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet vil vi skulle leve med de selskabte problemer, som en naiv elite har været uvidende om eller ignoreret, i troen på at mennesket sådan er formbart efter forgodt befindende.
    Men sådan er virkeligheden ikke.

  12. Af Niels Peter Lemche

    -

    Bjørn Sørensen,

    Der er meget, der er korrekt i dine betragtninger; men langtfra alt. For det første aner vi ikke, om der var noget, der hed Danmark for 12000 år siden. For det andet var Danmark–det nuværende–for størstedelen også dækket af isen.

    Skåne, Halland og Blekinge var ikke en del af et Danmark i nationalistisk forstand. De var som hele landet kongens ejendom, og derfor afstod Danmark ikke de tre provinser til Sverige, men danskerkongen afstod en betragtelig del af sine besiddelser til sin svenske ‘kollega’ (og havde Christian ikke været så sur, at han slet ikke ville snakke med svenskerne, så havde svenskerkongen kun taget en bid). For mindst halvfems procent af befolkningen bestod loyaliteten i loyaliteten til den lokale herremand, og gennem dennes loyalitet mod monarken også til kongen i København. Men kun en meget lille brøkdel af befolkningen havde nogen idé om København, og kongen så de aldrig.

    Den nuværende ‘fordanskning’ af Skåne, Halland og Blekinge, er et moderne fænomen, skabt af moderne intellektuelle, der har fundet landsdelenes gamle historie frem af skufferne. De fleste herovre aner faktisk ikke, at Skåne var dansk i mange århundreder før svenskerne tog området. For det lærte de ikke i historieundervisningen i skolen.

    Sagt med andre ord: Deres lærere fortalte dem en anden historie end den, som de danske lærere fortalte deres elever. At vi så synes, at vores er den rigtige, er en anden sag.

    Men der er rester fra danskertiden bl.a. i sproget: En trillebør hedder på svensk en sopkärra, men på skånsk en rullebør. Det skånske flag er derimod ikke beslægtet med Dannebrog. Det er ærkebiskoppen i Lunds farver.

    Men din henvisning til betydningen af den romerske limes endnu i nutidens Europa er helt korrekt, selv om den ikke er helt så tydelig, som mange tror. Det hænger sammen med reformationens idé om, at det er fyrstens religion, der bestemmer folkets religion (efter grundloven blev det som bekendt omvendt). På Balkan er det heller ikke så enkelt. Se på Bosnien, hvor det måtte gå galt, fordi de græsk ortodokse og romersk katolske var flettet ind i hinanden og samtidigt også skulle give plads til en stor muslimsk befolkning.

    Men vi kan sikkert blive enige om, at slaget i Teuterburgskovene i 9 eft. Kr. er den vigtigste begivenhed i Europas historie, da romerne måtte opgive at trænge længere nord- og østpå.

    Om vi skal se på det som kultur i bred forstand eller religion i mere snæver, det kan diskuteres. EU var i sin oprindelse et katolsk foretagende, og er det i høj grad endnu. Det er ikke uden grund, at den oprindelige traktat hed Rom-traktaten.

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    lige et pænt svar til Bjørn Sørensen i filtret

  14. Af Sv. Jensen

    -

    @Bjørn Sørensen
    “Skåne ,Halland og Blekinge var en del af Danmark fra istiden og til for ca. 300 år siden, hvor det blev erobret af svenskerne og befolkningen blev brutalt undertrykt…”

    Korrektion. Skånelandene blev foræret til svenskerne i 1658 af England og Frankrig.
    I 1679 blev Skånelandene stort set erobret tilbage af Danmark; men Frankrig, England og Holland tvang med militære trusler (en fransk hær stod i Holsten) Danmark til at udlevere alt til svenskerne.
    I 1720 var svenskerne totalt slået maritimt af Danmark og totalt ruineret efter Karl 12.s død; igen sørgede Frankrig, England og Holland for at Danmark ikke fik Skånelandende tilbage.

    På trods af, at Roskildetraktaten 1658 garanterede at dansk lov, sprog og sædvane skulle herske i Skånelandende, brød svenskerne ensidigt traktaten ved at tvangsforsvenske den ulykkelige befolkning. Med traktaten i hånden, kan Danmark i dag faktisk som minimum forlange dansk lov, sprog, forvaltning og sædvaner genskabt i Skånelandende; men det giver Frankrig, England og Holland nok heller ikke lov til.
    Læs kilderne.

  15. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ SV. JENSEN

    Tak for korrektionen, men mit ærende var nu mere at fremhæve at kultur er noget meget dybtliggende, som det er meget svært at ændre på.
    Venstrefløjen og mange naive idealister og radikale tror åbenbart at kultur er noget man kan skifte farve på sådan efter forgodtbefinde, som var det toiletpapir.
    De kulturelle grænser i Europa har vist sig at være overordentligt holdbare, og stadigvæk bestemmer vores handlingsmønstre.

    Belgien var en del af Nederlandene efter Napoleonskrigene, men efter kun 10 år skilte deres veje fordi belgierne er overvejende katolikker og de villle ikke adminstreres af de protestantiske hollændere.

    Er det så svært at forstå hvorfor europas befolkninger er så uenige med EU’s politik, når der er så store regionale forskelle.

  16. Af Niels Peter Lemche

    -

    Undskyld, Sv. Jensen, men de skånske krige viste noget om standarden i den danske hær. Specielt slagene ved Lund 1676 og Helsingborg 1710 var katastrofer. I det sidste sejrede Stenbock i en situation, hvor han var dømt til at tabe, og i det første drak den danske hær sig ifølge tradition fuld, inden sejren var sikret. God grund til at Stenbocks statue står ved indsejlingen til Helsingborg (den gamle); men danskerne behandlede ham skammeligt, da de tog ham til fange i Tønning.

    Der er en klassisk anekdote om, at de, der optages på hærens officersskole, dumpede til optagelsesprøven på søofficersakademiet. Når man ser på vores krigshistorie, er det lige før, det giver god mening.

    I det store perspektiv tabte danskerne nok godt og grundigt Skånske Krig, men vandt Den Store Nordiske, og i sidste tilfælde er det i hvert fald korrekt, at stormagterne forhindrede en tilbageerobring (som alligevel havde været omsonst, når man ser på det videre historiske forløb, for så havde Bernadotte givetvis taget landsdelene i øst). Stormagterne var ikke interesseret i et Danmark på begge side raf Øresund. Det var nok også grunden til hjælpen, som hollænderne ydede under Københavns belejring. De ville lige så lidt have et Sverige på begge sider.

    Ligegyldigt hvordan man stiller det op, betød Christian IVs politik og manglende evner, at de østdanske rigsdele blev sat over styr, men svenskerne samtidigt var på vej op. Det blev deres århundrede, uanset om man kan lide det eller ej. Men drop den nationale mytologi. Det var det sædvanlige kyniske europæiske magtspil mellem en række magtfuldkomne fyrster.

  17. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kære Jesper Beinov, venlige svar til såvek Bjørn Sørensen som Sv. Jensen i filtret. Skal de blive der?

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Lemche – 12:57

    Tak for svaret – men det var ikke det sproglige i forh til indo-europæisk, jeg tænkte på, og jeg tror da ikke, at man i Iran (tidl Persien) taler andet end persisk og i Pakistan pakistansk – omend disse sprog kan være influeret af noget andet, trejde og fjerde.

    Jeg mente, at når det siges, at kurdere opr. er indo-europæiske, hvor hørte de så til, hvor levede de egtl – og så en forståelse af alt det med et Kurdistan og denne spredning af vel i ag omkring 20 millioner kurdere, Hvor kom de så mere eksakt fra, og hvorfor rejste de videre el evt. flygtede – som jøderne ??? I flok eller enkeltvis igennem tusinder af år ???

    Men selv om dette ikke er emnet for bloggen, så vedrører det alligevel en del, fordi hvem er syrerne egtl – med alle disse uroligheder i mere end 3000 år i området og med Israel.

    Du skriver, at der ikke er noget, der hedder semitter. Der er semitiske sprog, hvorfor det med nogt araisk i et hebræiske sprog for mig kom ind i billedet – og så alt det øst-europæiske, slaviske også. Men såvel jøder som arabere er semitter, og i forh til dette med race-teori, så forbinder jeg ikke dette med lige dette – men mere en etnisk el folkelig gruppe/r af mennesker, der kommer fra et bestemt område. Altså ikke det samme, som denne race-opdeling i gule, røde, hvide, sorte mennesker mennesker med de og de forskellige kendetegn i udtrykket, størrelse, form osv.

    Racer eksisterer ikke – mennesket er ens verden over, selv om vi kan have forskellige fremtrædelsesformer i hudfarve, øjen-form og -farve, hårfarve samt struktur, form på hoved, ører, næse, højde og drøjde osv. – men mennesket er overalt kun én og samme art – blot med forskellige klima og geografiske forhold samt de forskellige kulturer, der er udviklet i de forskellige samfund verden over – ude at man tidl har vidst om hinanden i større stil, ser vi på hele verden samlet.

    Så – er den forsker, du nævner fra wikipedia relevant nu ? Tak på forhånd.

    Jeg skal lige andet, så jeg må vende tilbage og også læse de seneste indlæg, historiske kan jeg se .. det vil jeg glæde mig til at kunne vende tilbage til også. :-)

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER

    Desværre ser det ud til, at mine indlæg i øjeblikket blokeres, så jeg venter lidt med endnu en kommentar. Men kurderne var ikke ukendte. Saladin var kurder.

  20. Af Sv. Jensen

    -

    @Niels Peter Lemche – 30. december 2015 15:08

    Strengt taget blev Skåne ikke erobret i 1658 af svenskerne. Den gamle danske landsdel var ikke besat eller erobret af svenske tropper.
    Det var udelukkende den tyskfødte svenskekonge K. X G.s bluffnummer foran København, der fik danskekongen F.3 til at gå i panik og acceptere svenskernes krav i Roskilde om at overtage Skånelandende.
    Den eneste indrømmelse til F.3 var bevarelsen af Skånes danske sprog og samfundsorden, sandsynligvis efter medvirken af Philip Meadow og Hugues Terlon som Englands og Frankrigs sendebude. Efterfølgende viste det sig, at Frankrig og Englands tilsagn om bevarelsen af danskheden i Skåne absolut intet var værd.
    Stol aldrig på en stormagt længere end du kan kaste et 50 tons lokomotiv (også i EU).

  21. Af Benny B

    -

    »Vi skal have nultolerance over for intolerance,«
    Og ja dette måtte gerne praktiseres med en fast hånd. DVS. at ikke Danske statsborgere som af FET. eller PET regnes for mulige trusler skal kunne udvises uden rettergang.
    Danske rettigheder i Danmark skal gælde for Danske statsborgere og ikke hele Mellemøsten.
    Det er ikke en menneskeret at opholde sig i Danmark!

  22. Af georg christensen

    -

    Jeg tvivler på, at det er faste forgangne , såkaldte “kulturelle” værdier, et samfund i “globaliserings processen” ønsker at bygge sit grundlag på.

    Hvad betyder ordet “faste værdier?”. En “guldklump” i forhold til “LIVET”?.
    Et spørgsmål, som kun med “magtbegær” lader sig selv , overmodet i “egotrippet” at besvare.

    Det forgangne faste har forvandlet sig selv til en “sump” af “værdiløshed”, stadig og stædig, bygget på “enevældige” principper.

    ,

  23. Af Bjørn Sørensen

    -

    Kulturelle adfærdsmønstre er noget af det mest bestandige for forståelsen af menneskenes kulturelle og materielle udvikling. Hvordan vi gensidigt reagerer og fungerer blandt hinanden.
    Hvordan kan det være at at der eksisterer en mental grænse mellem nord- og sydtyskland selv efter 2000 år til trods for befolkningsgrupperne har levet tæt op ad hinanden, taler samme sprog og har haft samme regering og administration, men alligevel overlever de dybereliggende kulturelle forskelle.
    Jacques Berg (Dansk-fransk forfatter og journalist) skrev en en bog om de 7 forskellige sprog og kulturer som har overlevet i Frankrig på trods af centralregeringens pression for at fremme “fransk” kultur og sprog.
    Selv i smeltediglen USA overlever kulturelle mønstre, som fx kreolkulturen blandt de franske efterkommere i Texas, deres madkultur og musik, som betyder så meget for befolkningen at multinationale olieselskaber må affinde sig med deres behov for at følge deres traditioner.

    Hvis man ikke tager højde for kulturelle forskelle mellem øst- og vestdanmark, kan vi ikke få samfundet til at fungere effektivt, fordi befolkningen vil udnytte forskellene.

    Så troen på at vi kan lave regler på tværs af kulturellle mønstre er en illusion, for hvis regler ikke forstår og følger lokal tradition vil befolkningen omgå dem med alle midler og så fungerer de ikke efter hensigten.

    Er det så svært at forstå hvorfor EU’s regler fungerer i visse områder men i andre med alle midler omgåes.

    Beklager men jeg mangler respons fra andre debatører om dette vigtige emne, som indtil videre ikke er kommet med noget overbevisende.

    Europa-drømmen er gået i stå fordi man totalt har ignoret kulturelle forskelle.
    Når krybben er tom så bides hestene, det er hvor vi er havnet fordi vi i naiv optimisme har ladet hånt om konkurrencemæssige realiteter og troet at træerne vokser ind i himlen.

    Hvordan kan man tro på at vi kan leve af at barbere hinanden, stik imod folkelig visdom, så hvorfor har vi øget den ineffektive offentllige sektor og nedlægger den merværdiskabende industriproduktion.

    Vores evindelige kompensationslovgivning for at forhindre lokale omgåelser, viser blot hvor håbløst det er at indføre generelle regler på tværs af kulturell forskelle.

  24. Af Niels Peter Lemche

    -

    Sv. Jensen,

    Nu skrev jeg vist ikke, at sverige erobrede Skåne, men at de ‘tog’ skåne. Det hele var forberedt 13 år tidligere ved freden i Brömsebro, hvor Halland blev afstået for 30 år. Men i øvrigt handlede det mest om de fede jorde i Skåne, Halland og Blekinge. Nye og store indtægter kongen og adelen. Til syvende og sidst handlede grænser i datiden nok mest om skatterettigheder.

    Og til Bjørn Sørensen: Det er spændende betragtninger. Måske kunne vi opfatte den katolske kirke i middelalderen som datidens EU, og dens sammenbrud som fællesnævner for hele Europa (minus de ortodokse områder i øst, som man i den sammenhæng ‘glemte’) med det igangværende sammenbrud i EU. Og årsagen til det sidste er givetvis den, du peger på: Man er gået alt for hurtigt. Man har gennemført (eller bedre ‘forsøgt at gennemføre’) en integrationsproces over få år, der med fornuftige ledere havde taget hundrede år, hvis den overhovedet kunne gennemføres. Man kunne faktisk betragte EU som et katolsk generobringsforsøg, og modstanden i de protestantiske lande som et tydeligt svar herpå–hvis det ikke var, fordi man også i mere traditionelle EU-lande som Frankrig sikkert kunne komme til at opleve en lige så kraftig reaktion.

    Men som sagt spndende reflektioner. Nok værd at diskutere videre.

  25. Af Bjørn Sørensen

    -

    UK er det eneste land i Europa som var en del af det Romerske Rige som ikke er katolsk.
    Efter 500 år rejste romerne hjem. Genetisk har de ikke præget befolkningen, så de har åbenbart levet deres eget liv som amerikanerne på deres baser.
    Efter romerne kom de germanske angel-saksere, som medbragte sproget, som i øvrigt mest ligner frisisk. Efter ca 500 år med dem blev landet overtaget af de fransktalede normannere, som var efterkommere af vikingerne. Normannerne var i besiddelse af bedre krigskunst end vikingerne, som blev slået. Og man talte fransk ved hoffet til helt op i 1600-tallet. Det var Henry VIII som brød med paven og UK blev protestantisk som resten af det germanske nordeuropa.
    I øvrigt blev England foregangsland i udviklingen af demokratiet, som med traktaten Magna Carta i 1215 var begyndelsen. Der skulle gå over 600 år før vi fik en demokratisk grundlov.

    Men nu er det repræsentative demokrati i dyb krise fordi vores politikere lover mere end de kan holde og langt flertallet af befolkningen er ved skiftende regeringers uforstand blevet nydere. Den samme cocktail der var årsag til Romerigets forfald. Havde man lyttet til folkelig visdom, ville man vide at vi kan ikke leve af at barbere hinanden.
    Den selvskabte kroniske underskudsøkonomi bliver svær at overvinde når flertallet er nydere.

    Så hvis vi vil have faste værdier, er det enhver regerings fornemste opgave at gennemføre reformer, der styrker erhvervslivets konkurrenceevne, og som øger den brede folkelige indtjening. Herved producerer samfundet forbrug, opsparing og investeringskraft, der øger den almene velstand og et frugtbart beskatningsgrundlag. Det har det danske samfund ikke kunnet levere, og nu sidder vi i saksen.

  26. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Peter Lemche – 30. dec. 2015 – 18:01

    Det gør ikke noget – jeg er selv for travl lige nu – og ønsker alle et

    GODT NYTÅR 2016

  27. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nå – så kan jeg vist godt opgive yderligere svar her fra Peter Lemche.

Kommentarer er lukket.