Umoralsk topskat

Af Jesper Beinov 59

Topskatten er simpelthen en umoralsk skat, som rammer knap en halv million danskere. Umoralsk fordi den straffer folk, der yder en ekstra indsats. Umoralsk fordi den fratager folk lysten til at tage fat. Beviset på dette er, at den koster sølle syv mia. kr. helt at fjerne ifølge beregninger fra Finansministeriet sidste år, fordi det øger aktiviteten i samfundet.

Der er kun dårlige argumenter for at bevare den. Som Berlingske har vist i en artikelserie, der bringes i disse dage, er det særligt i hovedstadsområdet, at topskatten slår hårdt. Det er ikke sådan, at der bliver sagt tak til disse samfundets skaffedyr. Næ, de får tværtimod lov til at betale topskat, og fordi de bor i disse kommuner, fører sindrige udligningsordninger penge ud af kommunen, mens husejerne i disse velstående kommuner også lige får et ekstra gok i form af den vilkårlige grundskyld.

Der må ganske enkelt eksistere en særlig protestantisk pligtetik, som gør, at der ikke kommer et skatteoprør blandt disse samfundets skaffedyr. Danskerne er vant til at yde uden at brokke sig.

Men, det er uholdbart, at det for så mange hundrede tusinder af danske skatteydere gælder, at man på grund af skattetrykket må overveje om ikke gør-det-selv er bedre. Også selvom man får malerpletter i øjnene, og hamrer og saver sig i hånden fordi det bliver for dyrt at lade fagfolk komme til. I et forsøg på at kompensere det laver vi sindrige ordninger, hvor danskerne skal købe dyre håndværkertimer og herefter få fradrag.

Da flest betalte topskat, var det godt en million danskere, og nu er det tal ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i Berlingske lørdag halveret. Ikke sandt, problemet eksisterer kun for de allerrigeste… Hvor er disse socialister i alle partier dog forudsigelige. De har kun øje for at pirke til misundelsen.

Bevares, det er politisk nemmere at argumentere for, at det kun er grænsen, der skal rykkes opad for, hvornår man betaler topskat. Sådan har det været ved de seneste skattereformer. Ud fra en realpolitisk argumentation er det sådan, det vil ende: Vi lever i et land, hvor mange synes, at vi alle helst skal nivelleres, så vi alle bliver ens. Men uanset at OECD tidligere har kåret os som det mest lige land, vil vi kunne fjerne topskatten og samtidig være et land med en høj grad af lighed.

En reduktion eller fjernelse af topskatten vil også hjælpe på at fastholde stærk arbejdskraft – og det vil i øvrigt betyde, at højt kvalificerede udenlandske arbejdstagere vil være tilbøjelige til at blive her, når tidspunktet for deres klækkelige skatterabat udløber.

Det handler om at udskifte en usund topskattekultur med en selvstændighedskultur, der fremmer aktivitet. Samme principielle argument kan i øvrigt bruges til at lette skatten i bunden, så folk opnår en gevinst ved at arbejde.

Den liberale tænketank Cepos har i årevis udført et kæmpe folkeoplysende arbejde for at få ændret på topskatten. Men det har været svært at trænge igennem. Konservative har haft det som én mærkesag blandt flere. På den politiske front må dog særligt Liberal Alliances langstrakte og vedholdende indsats for at få gjort noget effektivt ved topskatten roses. De to partier har virkelig skubbet på. Og er blevet hånet for det. Anders Samuelsen krævede, at Lars Løkke fik topskatten med i regeringsgrundlaget. Derfor var det også et ægte politisk nybrud, da Venstre-regeringen indskrev en sænkelse af selve topskatteprocenten fra 15 til 10 procent i regeringsgrundlaget. Selvom Venstres (& DFs) primære prioritet har været skatten i bunden.

Det bliver selvsagt en af de helt store armvridninger i 2016. Men topskatten skal ned – eller allerhelst væk

59 kommentarer RSS

  1. Af J Nielsen

    -

    “Nej, det er bestemt ikke noget sludder at blande boligskatter, bilskatter, energiafgifter og moms med i regnskabet.”

    Ikke hvis man samtidigt husker at blande fri og lige adgang til folkeskole, hospitalsindlæggelse, motorvejskørsel, biblioteker og andre kulturfaciliteter med ind i regnskabet. Områder hvor man godt kunne forestille sig det indrettet således at man betalte direkte – men det gør vi så ikke.

    Det bliver hurtigt indviklet hvis man ikke vil acceptere at topskat er en skat på indkomst, men det er sikkert muligt at beregne en alternativ trækprocent. Man skal bare huske at have de negative bidrag med også.

  2. Af Hans Sørensen

    -

    @J. Nielsen
    Jeg prøver bare at hamre fast, at fakta er mange tusinde skatteydere afleverer +75 % af lønindtægten til fælleskassen. Nogle endda betydeligt mere.

    Fx må pensionisten med lav indtægt, betale over 100 % af indkomsten til fælleskassen, hvis han insisterer på at blive boende i sit eget beskedne hus.

    Det er helt utroligt så modvillige folk er til at erkende så banale fakta.

    Jeg er ikke modstander af velfærdssamfundet og ønsker mig ikke et amerikansk system. Men jeg ønsker at reformere vores system. Det starter med at folk kender fakta.

  3. Af J Nielsen

    -

    “Jeg prøver bare at hamre fast, at fakta er mange tusinde skatteydere afleverer +75 % af lønindtægten til fælleskassen.”

    Det er også fint nok. Jeg prøver bare at gøre opmærksom på, at hvis man vil regne alt hvad der afleveres med, så bør man også regne alt hvad der modtages med. Børnecheck, tilskud til tandlæge og medicin, boligsikring og så videre og så videre. Det man så står tilbage med er det reelle skattetryk den enkelte er udsat for. Det giver et forvrænget billede kun at se på posterne i den ene side af regnskabet.

    Alternativet er selvfølgelig at holde sig til det det drejer sig om, nemlig topskat, som er en skat på indtægt. I modsætning til skat på/tilskud til forbrug.

  4. Af Hans Sørensen

    -

    @J Nielsen
    Vi kan jo diskutere i det åbne – som vi gør her – og senere stemme om, hvor mange procent af indtægten fælleskassen må opkræve hos folk, der lever et ganske almindeligt liv, målt efter vesteuropæiske standarder. I direkte og indirekte skatter og afgifter. Jeg er klar over det vil være en bombe under systemet og et chok for mange at vide præcis hvad man bidrager med, men det der med at putte og skjule hvor dybt ned i lommerne man er på folk, er jo hamrende udemokratisk og iøvrigt usympatisk.

    Men det hader socialisterne – med god grund – da jeg er ret sikker på de vil miste mange mandater, hvis folk kendte sandheden. Uanset det faktum at fælleskassen betaler noget der har brugerbetaling i andre lande,

  5. Af Rikke Nielsen

    -

    Jeg har betalt topskat det meste af mit arbejdsliv. Det har jeg det sådan set ok med.

    På nær 1 ting.

    Der er (ifølge Danmarks Statistik) kun 2,7 millioner af den danske befolkning, der bidrager til velfærdssamfundet.

    At en så lille del af befolkningen bidrager til velfærdssamfundet samtidig med, at jeg selv betaler en stor del af min månedlige indtægt til selvsamme, får mig squ til at føle mig som samfundets skaffedyr – samfundets lønslave, der skal knokle dag ud og dag ind for at forsørge majoriteten af befolkningen.

    Samtidig med at selvsamme majoritet dag ud og dag ind brokker sig over de “lave” ydelser.

    Vurderede man samfundsklasserne ud fra betalt fritid, tilhørte jeg den absolutte
    underklasse. Og jeg kunne drømme om, at nogle flere deltog i at skrabe penge ind til at betale.

    Jeg synes, det er meget præcist sagt af Nørbygaard, at befolkningen er opdelt i 2 dele; dem der ikke laver noget (han kalder det så de arbejdssky elementer), og så dem, der knokler sig syge for at betale for de andre. Jeg tilhører så den sidste gruppe og ved ikke om jeg skal le eller græde over den misundelse, jeg føler rammer mig og ligesindede, der knokler livet ud af livet for at forsørge alle andre.

  6. Af Thomas Jensen

    -

    Når formueskatten er afskaffet er topskatten den sidste bastion for at udglatte systemets indbyggede uretfærdighed.
    Det er jo sådan, at det værste arbejde er det dårligst aflønnede.

    Topskatteydere er der imod begunstiget ved held, nepotisme og tradition for at tilegne sig mere end rimeligt er, en høj indtægt kan sjældent forklares med ekstraordinære evner eller flid.

    Lad os bevare topskatten, men sænk grænsen for topskat, så flere skal betale denne helt rimelige afgift til samfundet.
    Det vil bevirke at topskatteydere kan finde fællesskab blandt ligesindede, de er ikke længere en marginaliseret gruppe som resten af samfundet forventer har stjålet af kassen.

    Det hævdes at skattesænkning kan give vækst, men der er mere på spil end det. Topskat er retfærdighed og god moral.

  7. Af Helge Nørager

    -

    Hr. Thomas Jensen
    “Det er jo sådan, at det værste arbejde er det dårligst aflønnede. ”

    Min tilføjelse, ofte det for samfundet mest værdifulde arbejde.

    God jul alle jer på Kraftværker, Hospitaler, Falck, Politi, Busser, Taxaer, Butiksansatte, Rengøring, Teleselskaber, Toge, Lufthavne, og alle jeg har glemt.

    Mit ønske er at dem som klager, f.eks sammenligner følgende nøgletal fra 1976, kontra i dag.
    Selskabsskat.
    Personskat.
    Arveafgift.
    Arbejdsløshedsprocent.
    Disconto rente.
    Rente på boliglån.
    Obligationskurser.
    osv……………

    Alle tal vil bevise at de rige får mere, at dem som tjener mest, betaler mindre, alt i alt er uligheden vokset, og dem som har, har aldrig tudet og hylet så højt, om deres ulykke og deres elendige liv.

    God jul, til alle.

  8. Af Helge Nørager

    -

    Hr. Thomas Jensen
    “Det er jo sådan, at det værste arbejde er det dårligst aflønnede. ”

    Min tilføjelse, ofte det for samfundet mest værdifulde arbejde.

    God jul alle jer på Kraftværker, Hospitaler, Falck, Politi, Busser, Taxaer, Butiksansatte, Rengøring, Teleselskaber, Toge, Lufthavne, og alle jeg har glemt.

    Mit ønske er at dem som klager, f.eks sammenligner følgende nøgletal fra 1976, kontra i dag.
    Selskabsskat.
    Personskat.
    Arveafgift.
    Arbejdsløshedsprocent.
    Disconto rente.
    Rente på boliglån.
    Obligationskurser.
    osv……………

    Alle tal vil bevise at de rige får mere, at dem som tjener mest, betaler mindre, alt i alt er uligheden vokset, og dem som har, har aldrig tudet og h.let så højt, om deres ul.kke og deres el.ndige liv.

    God jul, til alle.

  9. Af Sten Olsen

    -

    @Allan Sørensen
    Jeg er ked af at sige det, men du har misforstået problemet og diskussionen, og det tror jeg egentlig at du har erkendt: Det her drejer sig IKKE om, hvor meget vi hver for sig afleverer via alle skatter og afgifter til fælleskassen. I øvrigt vil det sikkert vise sig, hvis man regner på det, at en person med en indkomst på f.eks. 300 – 350.000 om året også afleverer en så høj procent til fælleskassen, når det hele er regnet med. 25% i moms vil f.eks. betyde meget mere for denne persons indkøb af madvarer og andre daglige fornødenheder, end det gør for topskatteyderen. De to personer vil grundlæggende have behov for samme mængde mad og husholdningsartikler, hvorved den lavere lønnede altså betaler en betydelig større del af sin indkomst i moms til disse ting. Men igen – denne diskussion handler om personskatter – ikke andet.

Kommentarer er lukket.