Kongelig krise

Af Jesper Beinov 6

Lad mig afsløre en hemmelighed blandt redaktører og journalister: Vi elsker at blive læst, vi hader at blive taget i unøjagtigheder. Fornylig lavede jeg sådan en fejl, da jeg i Berlingske kom for skade at skrive, at Det Kongelige Teater har mistet 80 millioner kr. indenfor den sidste fireårsaftale. Det er ikke korrekt.

Min fejl foranledigede teaterchef Morten Hesseldahl til at skrive til partiernes kultur- og finansordførere for at fortælle, hvor slemt det egentlig ser ud set fra institutionens side. Det er 80 millioner kr. om året, der er tale om, og det minder om situationen for 10 år siden. Særligt operaen koster for en institution, der får godt en halv mia. kr. om året.
En lækage til Politiken fik diskussionen til at brede sig. Hesseldahl ønsker dialog med politikerne, men ikke gennem medierne.

Det er svært at tale om tal, når vi kun kender de faktiske forhold fra en side. Vi famler med andre ord lidt i blinde i den offentlige samtale. Nu har Folketingets Kulturudvalg så spurgt til, hvad der er op og ned i de 80 millioner kr. og de »omfattende scenarier på besparelser«, som Hesseldahl skriver i sit brev til politikerne. Det er tvivlsomt, om udvalget kommer nogle vegne.

Hver skatteyder betaler i dag i runde tal 100 kr. om året til Det Kongelige. Borgere i Københavns Kommune betaler det dobbelte, fordi kommunekassen lægger ca. 50 mio. kr. årligt.

Men det er sådan set heller ikke, fordi de store partier har penge klar.

Kulturminister Bertel Haarder (V) elsker nok scenekunsten, men han er som regeringsmedlem på en bunden ekstra spareopgave, fordi Finansministeriet har opdaget at der er hul i kassen.

Socialdemokraternes Mogens Jensen har heller ikke friske penge klar.

DF er trætte af, at København får to ud af tre statslige kulturkroner, et synspunkt som ordfører Alex Ahrendtsen rejser rundt med, så han vil intet. Hans forslag i Berlingske om at København kunne give flere penge faldt ikke i god jord hos DF-kulturborgmester Carl Chr. Ebbesen, der dog er åben for at leje scenerne ved udvalgte lejligheder, såsom operafestivalen. Men det forbliver peanuts, ifølge teaterchefen.

Alle disse tal er nok interessante. Bundlinjen er dog, at det hele er et spørgsmål om politisk vilje. Vil vi en nationalscene med et højt internationalt niveau? Der kan rumme tradition, fornyelse og virke som inspiration for scenekunsten hjemme og ude. Det kræver en fireårsaftale for teatret, som både er kærlig og kontant.

Lad mig selv byde ind med tre mulige krav, der burde kunne give mening, hvis der skal tilføres flere penge:

1. At man kommer endnu mere ud i landet og transmitterer flere forestillinger, så det bliver hele Danmarks teater.

2.At det erkendes, at tingene ikke er som før, men at der tværtimod skal kæles for de nye generationer af erhvervsfolk og højtuddannede, som i dag bliver væk, fordi de føler sig fremmedgjorte over for teatret.

3, At Det Kongelige Teater bruges aktivt som samfundsmæssig dagsordensætter, for i scenekunsten tvinges vi til at slukke mobilen og høre efter.

Flere krav og flere penge er svært at komme udenom.

 

 

6 kommentarer RSS

  1. Af Jørgen F.

    -

    …samt en bro, eller en tunnel, fra Kvæsthusbroen over til operaen.

  2. Af Jesper Beinov

    -

    @Jørgen F. Ja, der kommer jo i hvert fald snart en broforbindelse

  3. Af Jens Ellekær

    -

    Jeg finder det meget nærliggende, at Danmarks Radio begynder at købe transmissioner af Det Kgl. Teaters forestillinger. For Danmarks Radio synes det netop at være essensen af institutionens public service-opgave, og for Det Kgl. Teater synes det at være en åbenbar måde at manifestere sig som nationalteater.

    Jeg har gennem de seneste fem år kun sporadisk kunnet følge med i DR’s aktiviteter, men jeg mindes ikke i DR at have set et teaterstykke på Det Kgl. Teater siden teatrets opsætning af David Pownalls “Mesterklasse” – hvilket i øvrigt var en stor oplevelse -, og det er efterhånden en hel del år siden.

    Så jeg imødeser gerne et tæt samarbejde mellem de to statsinstitutioner.

  4. Af p jensen

    -

    Hvis man tog tre milliarder kr. fra DR, og gav dem videre, kunne det blive til gavn for både teatret, forsvaret, politiet og velfærden. Og DR kan godt drives for 800 millioner kr. om året.

  5. Af Jesper Beinov

    -

    Relevant pointe, og det det er skam allerede i gang, se her: http://www.b.dk/kultur/kongeligt-teater-i-biografen-og-hjemme-i-stuen

  6. Af torben ibsen

    -

    Man kan have mange meninger om det, DR sender ud til befolkningen. Men de sender dog til os allesammen. – Operaen er derimod i praksis bare en lokal interesse for de priviligerede, lidt ligesom Rungsted Golfklub.
    Der er ingen specielt god grund til, at resten af Danmark skal betale for, at denne lille gruppe operaelskere skal have penge med fra alle os andre, når de vil høre nogen synge. – Det burde nærmest være sådan, at os, som ikke bor i nærheden, fik kørselstilskud, når vi købte en billet til operaen. For hvis de rige, som bor nær på, synes billetten er for dyr for dem selv, hvad så med alle de ekstra omkostninger til rejse og ophold, som folk fra Fyn, Jylland og Bornholm skal betale.
    Så længe, vi ikke synes, vi har penge nok til sundhedssektoren, så synes jeg i øvrigt ikke at der skal være penge til kultursektoren. Støtte til operaen og operabilletterne bør udskiftes med køb af den dyre medicin, som regionerne mangler penge til. – Og hvem ved, måske er der også en operaelsker, som en dag vil være glad for sådan en omprioritering. – Og nej, jeg stemmer ikke på DF, men man kan godt være imod kulturstøtte til de rige alligevel.

Kommentarer er lukket.