Fare på færde

Det er på en baggrund af dyb bekymring, at den globaliserede elite i de kommende dage samles i de sneklædte Schweiziske alper til det årlige møde i World Economic Forum.

Det fremgår tydeligt af rapporten Global Risks 2012, hvor allehånde eksperter har givet deres bud på, hvad vi kan forvente os på bare et tiårs sigt. Blandt de overordnede punkter er tre ubehageligt nærværende megatrends, reformer, institutioner og informationsteknologi:

1. Det kan gå helt galt med vores trygge og frie samfund, hvis ikke vi er i stand til at reformere os. Sagen er, at der er et indbygget dilemma, som på kort sigt handler om, at der vil være nogle, der taber ved markante reformer, uanset hvordan det pakkes ind. Derfor må reformer handle om at give den gruppe borgere, der kommer i klemme i globaliseringens benhårde konkurrence, mulighed for at blive selvhjulpne og selvforsørgede frem for at blive klientgjort i en gammeldags velfærdsstat, som holder dem uden for arbejdsmarkedet. Uden dette håb om en bedre tilværelse, bliver det også umuligt at lave en reformkoalition.

Når det desuden er nødvendigt med en reformbølge, hænger det også sammen med, at vi i den rige del af verden bliver markant flere ældre, så forsørgerbyrden drastisk forøges i de kommende år. I USA og Kina går den udvikling noget langsommere, mens der i en række af de nye økonomier er overskud af unge.

Generationskontrakten kan derfor ikke uden videre fortsætte; altså at vi i løbet af et livsforløb omfordeler til hinanden over skatten. I dag har vi så mange, der er på vej til at blive ældre, at det kræver betydelig indvandring at håndtere den stigende forsørgerbyrde.

Opgaven er så at tilpasse vores stater til, at de mest dynamiske mennesker har lyst til at slå sig ned her. Det medfører igen et pres for reformer, så vi får en slankere, billigere, men dermed også mere levedygtig stat, der fokuserer på kerneområder. Ingen ved deres fulde fem vil jo være indvandrere i samfund, som på sigt flår dem i skat og yder en ufleksibel offentlig service, hvilket alt sammen bliver forstærket, når man som den røde regering ruller det frie valg tilbage, ophører med at konkurrenceudsætte offentlige opgaver og lægger det private initiativ for had gennem skattetrykket.

2. En stadigt mere gensidigt afhængig verden gør det vanskeligere for os at kontrollere mængden af risici, vi konfronteres med. Samtidig oplever vi modstand overfor at afgive suverænitet til internationale organisationer. Mest udpræget er vores traumatiske forhold til EU, hvor tåbelige forbehold gør os sårbare overfor områder, vi har udbytte i at deltage i.

I virkeligheden er det langt mere forpligtende mekanismer i de internationale institutioner, der er brug for. En række af disse institutioner er børn af USAs politik efter den Anden Verdenskrig, hvor man ville binde ikke mindst Tyskland på hænder og fødder samt inddæmme totalitarismen i Øst, således at Europa kunne udvikle sig i fred og frihed. Hele den fortælling må moderniseres, fordi de færreste har en erindring om fortidens fjerne krige. Og vi må inddrage de nye økonomier klarere i beslutningsprocessen. Det betyder igen, at vores frihedsorienterede værdier kommer under pres. Det er egentlig meget enkelt: Hvis ikke vi styrker vores økonomier gennem smertefulde reformer, kommer vi til at blive tabersamfund. Vi ser allerede, at Østen stiger, og Vesten synker. Det kan kun imødegås gennem en ærlig reformindsats.

3. Den ny teknologi giver os en fantastisk masse muligheder, men vi har ikke styr på den mørke side af den virtuelle verden. Vi ser mest på fordelene, f.eks. at de sociale medier var med til at skabe grobund for de folkelige opstande i det arabiske forår for præcis et år siden. Men i sommer oplevede vi jo også opstande i London, hvor selvsamme teknologi blev brugt i krigerisk øjemed af ballademagere. Det er den mørke side af cyberspace.

Faktisk bliver det fremhævet, at der er en ægte risiko for cyberterrorisme. At den slags er muligt, har Iran tilsyneladende oplevet. Dette slyngelstyre skulle have oplevet angreb med computervira, der, dog uden at lykkes, skulle lamme dets hemmelige a-våbenprogram.

Stater må tage dette alvorligt. NATO har taget dette op som en væsentlig faktor i dets arbejde. Noget lignende kunne sagtens lamme vestlig infrastruktur, der er drevet af it-systemer. Rapportens forfattere nævner f.eks., at London uden elektricitet i et par dage, ville udløse en katastrofe.

Berlingskes Thomas Larsen vil i de kommende dage rapportere og analysere diskussionerne i Davos, fra den storslåede natur, hvis omgivelser de færreste danskere kender fra andet end den tyske forfatter og nobelpristager Thomas Manns roman »Trolddomsbjerget«. Der bliver nok at tale om, når verdenseliten mødes i Davos, og der er mange hastende dagsordener i en tid hvor de globale farer er rykket nærmere på Europa.