Efter Amerika

USA er den uundværlige nation, når det handler om at udbrede velstand, fred og frihed i verden. Amerikanske valg har global rækkevidde, så mange udlændinge føler, at de burde have stemmeret i USA.

Hvis europæerne bestemte, ville præsident Barack Obama blive kåret. Men amerikanerne er ifølge meningsmålinger delt i spørgsmålet, hvis valget står mellem Obama og den republikanske favorit, Mitt Romney. Det har derfor stor betydning, hvem der i dag vinder primærvalget i Iowa, når Republikanernes præsidentkandidater for første gang afprøves blandt vælgere.

Den politiske kultur i USA er stærkt polariseret, også indbyrdes i partierne. Præsident George W. Bush efterlod sig et splittet parti, bl.a. fordi han både øgede gæld og udgifter, indskrænkede frihedsrettighederne i terrorbekæmpelsen og udkæmpede dyre krige. Splittelsen har givet en langt mere levende idépolitisk debat hos Republikanerne. Men partiets dominerende skikkelser håber på, at partiet samles, akkurat som Ronald Reagan formåede det.

Republikanerne fremstilles ofte som højre¬religiøse typer, men mangfoldigheden er stor. I det aktuelle felt ses bl.a. tre typer filosofi, selvom der er både overgange og overlapninger indbyrdes.

For det første den mere klassiske konservative position, som vore breddegraders borgerlige vil kunne identificere sig med. Favoritten, tidl. guvernør og forretningsmand Mitt Romney, repræsenterer dette.

Der er for det andet en tradition for, hvad der, i mangel af bedre, kaldes højrepopulisme, med kritik af den etablerede politiske klasse og ofte med referencer til Bibelen. En del af det republikanske kandidatfelt, f.eks. Rick Perry, har en rem af denne hud.

Endelig er der et marked for klassisk liberale, som kandidaten Ron Paul, der er tilhænger af minimalstat og minimal amerikansk involvering i verden. Disse to sidste grupperinger forenes i modviljen over for Washington og kritiserer de moderate republikanere for at øge den offentlige sektor. Særligt denne fusion af populisme og klassisk liberale har europæere svært ved at forstå.

Hvis man vil have et levende indtryk af, hvordan denne højrefløj hos Republikanerne kommer til udtryk, er der anskuelsesundervisning i Mark Steyns nye bog »After America«. Her forudser Steyn, at USAs tid som supermagt er slut. Den kendte kommentator og TV-vært skriver i en aggressiv, satirisk tradition, der mikser minimalstat med populisme.

I bogen raser han både over indvandring, for stor stat og over, at terrorbekæmpelse krænker almindelige menneskers personlige frihed. »After America« udtrykker en bekymring over, at USA er så forgældet, at Kina snart ejer USA, og at disse hel- og halvstatslige långivere snart kræver politiske indrømmelser af USA. Steyn mener, at mængden af føderale og statslige programmer samt høje lønninger truer friheden, fordi de forsørgede og bureaukratiet ad åre udgør et flertal. Endelig efterlyser Steyn et opgør med en grasserende ideologisk multikulturalisme, som forfatteren mener vil føre til islamistiske parallelsamfund, hvor sloganet om »mangfoldighed« bruges til at fremme politisk korrekthed og undertrykke fri debat.

Mark Steyn er en eksponent for dele af det Republikanske partis højrefløj. Hvis Republikanerne skal have en chance for at afsætte Barack Obama, får de brug for at samle bredt, og her er det klassiske republikanske synspunkt, som favoritkandidaten Mitt Romney står for, langt mere gangbart.