"Ungdommen nu til dags"

Svaret, på hvem der har sagt følgende, afsløres længere nede i teksten: »Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene overkors og tyranniserer lærerne«.

Det er oppe i tiden at klage over, hvor lidt unge tager hensyn til omgivelserne. Jo flere af de helt unge, man møder, jo mere kommer jeg til at fundere over, at det måske mere handler om, at hver generation modtager forskellige indtryk, at historien sætter et forskelligt præg på hver generation.

Er man 20 år, var man barn, da 11. september 2001 satte islamistisk terror på dagsordenen. Er man 30 år, var man barn, da Berlinmuren faldt. Er man knap 40 år, kan man huske angsten for atomkrig, og sange som »Vi voksne kan også være bange«.

For de ældre var det besættelsestiden, for de lidt yngre ældre Den Kolde Krig, The Beatles og omvæltningerne i 1968. Ja, listen kan føres langt tilbage. Jeg studerede for efterhånden længe siden hos en ældre historieprofessor, hvis bedstefar kunne fortælle om 1864 og endda længere tilbage…

Men jo mere, at man møder disse digitale indfødte, nemlig den generation der er vokset op med internettet, iPhones osv., er det klart, at det er en generation, som med den ny teknologi i hånden – mobiltelefonen er ligefrem direkte forlængelse af hånden – er meget optaget af at optimere deres muligheder. Og dermed handler det om, at kunne nå mange flere aktiviteter, end andre når.

Det spændende er jo så, om den ny generation har sans for fordybelse, for at være engageret borger, for de frivillige og de mere forpligtende fællesskaber, så som det at være dansker i Europa, og europæer i Danmark. Det tror jeg, de er.

Selvfølgelig kan man godt lade sig skræmme af, at det er muligt at leve såvel i landsby som i metropol, i de nære relationer og i den store verden. Men måden den ny generation møder det nære og det fjerne, det lokale og det globale, gør dem godt rustede i globaliseringen.

Pessimismen kan vi derfor godt begrave, og det skriver jeg uden ligefrem at have været på feltstudier, men kun ud fra at have foretaget aldeles uvidenskabelige observationer og møde flere af de helt unge. I denne uge havde jeg således i anden anledning en længere samtale med en af disse unge, en studerende. Han havde både tid til at passe studierne, til at engagere sig i omgivelserne i kraft af foreningsarbejde og var i det hele taget høflig, fokuseret og fyldt med godt humør. Og han er en meget god repræsentant for unge, som man møder dem.

Citatet i starten er jo meget betegnende for dem, der er bekymrede over ungdommen. Men citatet stammer efter sigende fra Sokrates, der ca. 450 år før vor tidsregning, altså for godt 2500 år siden, jamrede over ungdommens uvaner. Når man tænker på det, står det klart, at der ikke er så meget nyt under solen, men nogle gange handler det om, at vi ikke forstår det, der er anderledes end os selv. Det ansvar er vores eget, ikke de unges.