Ni fromme nytårsønsker
32 kommentarerNedtællingen er i fuld gang til 2009. Når vi nytårsaften synger “Vær velkommen, Herrens år” vil atmosfæren være fyldt med nytårsønsker. Her følger ni fromme af slagsen for det ny år:
1. Frem frisindet. Vi skal begrave janteloven. Vi skal styrke det borgerlige frisind ved at fremme frihed til forskellighed, og vi skal vænne os af med at tro, at friheden skal finansieres af andre skatteydere.
2. Beløn de flittige. Der er i den grad brug for at belønne de foretagsomme og innovative i vores samfund. Det kræver en dristig skattereform, der gør noget ved topskatten.
3. Globaliser Danmark. Vi skal være mere åbne overfor kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, der kan bidrage til velstandsforøgelsen herhjemme. Vi skal forny uddannelsessystemet, så de unge får internationalt udsyn, således at både rødder og antenner i orden.
4. Skaf fornøden arbejdskraft. Og så er der brug for at sikre, at virksomhederne og den offentlige sektor i en finanskrise, fortsat kan få fat i den rette arbejdskraft.
Uanset finanskrise og midlertidigt stigende ledighed, vil der være voksende mangelproblemer og mismatch mellem det, de ledige kan, og det arbejdsgiverne efterspørger. Det kræver mere kontante arbejdsmarkedsreformer, end der hidtil har været vilje til, så udbuddet af arbejdskraft bliver større – særligt blandt danskere med anden etnisk baggrund og seniorer.
5. Fortsat fast udlændinge- og retspolitik. Indtil i år har ingen været i tvivl om, at der var ryddet op i tidligere årtiers slappe rets- og udlændingepolitik, så der var både konsekvens overfor kriminelle og sat bom for ukontrolleret migration af mennesker, der ender på passiv forsørgelse.
Regeringen må lægge sig i selen for at sikre, at området ikke skrider.
6. Fortsæt kultur- og værdikampen. Der er i den grad brug for at fortsætte arbejdet med at sikre en mere alsidig og mangfoldig meningsdannelse herhjemme, så selvstændighedskulturen fremmes på bekostning af afhængighedskulturen.
7. EU skal sætte ny kurs. Reformtraktaten skal gennemføres. Alle lande bortset fra Tjekkiet, der fra i overmorgen overtager EU-formandskabet fra Frankrig, har ratificeret traktaten, og forude venter en irsk folkeafstemning.
Lad det komme snart, så Europas lederskab kan vende sig udad i alliance med USA, frem for at have fokus på interne traktatspørgsmål.
8. Fortsæt kampen mod terror. Fundamentalister af alle afskygninger hader vores livsform, og er parat til at bruge voldsomme midler til at gøre opmærksomme på deres formørkede budskaber.
Lovgivning mod terror, der tager håndfast omkring nældens rod, vil fortsat være nødvendig i den vestlige verden, ligesom vi benhårdt imødegå ekstremisme og radikalisering.
9. USA skal vise lederskab. Verden har brug for en stærk præsident, der tør bruge den bløde og den hårde magt.
Med sit valg af erfarne folk, både Demokrater og Republikanere, viser Obama lovende takter fra starten, og ikke mindst en vilje til at arbejde på tværs af politiske skel, som viser, at Obama som præsident grundlæggende vil vælge en borgerlig kurs – også selvom venstreorienterede drømmere har spået noget andet.
Godt nytår!
32 kommentarer RSS feed
@ Beinov
Du glemte det 10-ende.
Værn om retsikkerheden. Vi har den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt – og det skal vi fortsat have, trods flere politikeres problemer med at holde dem adskilt.
Uden retsikkerhed intet demokrati.
Ja, og det 11. og det 12.
11. Ned med skatten.
12. Mindre regulering af finansmarkederne.
Så bliver vi alle rigere – om 10 millioner år.
Og det 13.
13. Endnu mere ned med skatten.
Og det 14.
14. Helt ned med skatten!
Så er der nemlig intet nyt under den borgerlige sol.
Nej Lasse,
Beløn de flittige er det vigtigste. Det har VKO desværre ikke sørget for i deres 7 år ved magten. Beinov har helt ret. Det kan ikke være rigtigt, at vi har en flok velhavere, som bare sidder på deres flade, mens fattige og hårdarbejdende danskere knogler til minimumslønninger!
Enig med Niels Hansen: Værn om retssikkerheden burde være at finde på listen!
Uden værn af retssikkerhed, er enhver forestilling om borgerlig liberalisme en utopi!
Ellers helt enig med listen og enig i rangordenen.
Jeg synes nummer 1 er helt rigtigt set! Den indbefatter især: Kasser så de forbistrede kanoner!
De er eensrettende vanskabninger og en skændsel mod enhver liberal tanke!
Enhver som har deltaget i undfangelsen af disse, burde have deres medlemsskab i borgerlige partier sløjfet for livstid!
Jesper Beinov: “Fortsæt kultur- og værdikampen. Der er i den grad brug for at fortsætte arbejdet med at sikre en mere alsidig og mangfoldig meningsdannelse herhjemme, så selvstændighedskulturen fremmes på bekostning af afhængighedskulturen.”
Lad mig så hjælpe en smule med at gøre status.
Opgøret med smagsdommeriet har nået nye højder. Først har regeringen nedlagt et hav af råd og nævn, fordi de ikke brød sig om de råd eksperterne måtte have at give. De har derefter nedsat mindst lige så mange nye råd og nævn -men nu med medlemmer med mere “acceptable” holdninger.
Afslutningsvist har Anders Fogh så på Venstre’s landsmøde erkendt, at det “muligvis” var en fejl at nedprioritere miljøet – med andre ord en indirekte henvisning til afmonteringen af Aukens “miljøimperium”og de råd og nævn der blev nedlagt til at begynde med.
Vi har også en regering der med eks kulturkanonen beslutter centralt præcist hvad dansk kultur, demokrati osv er, og dermed ikke er. Herefter pålægges de danske uddannelsesinstitutioner at undervise i kanonernes indhold. Det passer jo ikke just i en kamp for en “mangfoldig meningsdannelse”, eller hvad?
Eller hvad med den politiske linie der lægges af selvsamme regering? Poul Høi har for nylig i en blog udemærket illustreret hvordan der eks her på Berlignskes blog findes adskillige versioner af det at være “borgerlig”.
Alligevel har vi fra officielt folketingspolitisk side kun en version: Du skal mene det samme som Anders Fogh og ikke lægge dig ud med Dansk Folkeparti. Hvis du ikke kan klare det, er der ikke plads til dig i det “borgerlige” Danmark.
Se også på hvordan fagfolk der vover at påpege svagheder i regeringens politik bliver behandlet. De bliver angrebet på deres person, beskyldt for illoyalitet og mistænkeliggjort. Men deres fagekspertise ignoreres totalt.
Hvor er det frisindede borgerlige Danmark der beskytter dem, deres rettigheder og deres ytringsfrihed? Hvem var det der sagde “alsidig meningsdannelse”?
Den “kultur- og værdikamp” du ønsker at fortsætte, har ikke en hujende fims med “alsidig meningsdannelse” og “selvstændighedskultur” at gøre.
Den handler blot om at enspore Danmark i en ny retning. Den handler om at underminere den danske tolerance for anderledes tænkende og mistænkeliggøre alt og alle der ikke har den korrekte “borgerlige” holdning.
Den “kulturkamp” ville jeg meget gerne være foruden.
Danmark er rigere end det.
Jeg tror at regeringen + støttepartierne (altså O som regering og VK som støttepartierne) har sin non-policy på det liberalt-borgerlige område på det tørre :-)
I dag har vi to væsentlige nyheder fra oppositionen:
1. S (og V) vil stoppe udsalgs-fusk
http://www.berlingske.dk/article/20081229/politik/812290373/
2. S: Giv de studerende en ombudsmand
politiken.dk/uddannelse/article620604.ece
Ikke just noget som kan ryste det såkaldte borgerlige Danmark i sine grundvolde :)
@ Jesper
Jeg savner friheden, rettighederne og principperne i din liste. Bliver det ikke lige vel rigeligt økonomisk og dertil med et ret autoritært snit over det?
Hvordan kan man tale om borgerlighed uden fokus på borgerne? Din liste peger for mig at se på staten – ikke borgerne – som det vigtigste. Og dermed kan det for mig at se ikke rumme det liberale.
“Frihed til forskellighed” er intetsigende, når det kun drejer sig om skat.
Det 10. ønske bør være langt hurtigere og hårdere konsekvens over de forældresvigtede forbrydere – indvandrere som autonome – som stadig ret omkostningsfrit render rundt i gaderne og laver hærværk og overfalder uskyldige mennesker! Det 11. ønske bør være at Danmark ikke pantsætter hele sin selvbestemmelsesret og retspolitik i EU eller FN!
@ Thomas
Hvad gør vi så ved dem som har travlt med at misbruge statsmagten til at forgribe sig på alle mulige og underminere samfundet både sikkerhedsmæssigt og økonomisk?
Mange tiltag er ekstreme i deres selvforståede “gode mening” og helt uden balancer. Samtidig skyder mange af disse ved siden af, dvs. man rammer kun en lille gruppe af dem man sigtede efter, men rammer helt sikkert en masse andre med stærkt destruktive konsekvenser.
Det bedste eksempel er det igangværende forsøg på at ødelægge vores passystem. Det er resultatet af paranoide teknokraters hastværk og ønske om indbygget overvågning kombineret med kommerciel lobbyisme der pressede noget bras igennem som slet ikke kan bruges til formålet.
F.eks. når man indbygger certificeret biometri er man sikker på at pasystemet bryder sammen, fordi det svarer til at give Stein Bagger et værktøj til at bevise at han er Jensby når han vil skrive falsk under. Alt hvad han behøver at gøre at er få fat i en kopi af certifikatet (relativt nemt) og så forfalske biometrien.
Man MÅ ganske enkelt ikke bruge certificering af biometri som del af sikkerhedsmekanismer.
Den samme destruktive adfærd ser vi omkring den tiltagende ressourcemisbrugende planøkonomi i finansministeriets it-tiltag, i Justitsministeriets helt vanvittige håndtering af fysisk sikring via f.eks. overvågningskameraer som ikke kan sikres, videnskabsministereits desideret Grundlovsstridige omkring med dne individelle suverænitet i forbindelse med net-id etc. etc.
Siden hvornår er det blevet borgerligt at spilde skatteressourcerne og underminere sikkerheden i samfundet?
Det som vi ser er mere af den sædvanlige autoritære magt for magtens egen skyld. “Staten er frihed” var et slogan som et trist regime brugte i 50erne og 60erne – nu synes det at være blevet det danske kendetegn.
Jeg ved ikke hvad der er værst – at observere “borgerlige” reducere demokratidebatten til et spørgsmål om at slippe billigere i skat og ellers køre hele regime-apparatet i stilling. Eller venstrefløjens nærmest totale mangel på selvkritik fordi det reelt er de samme autoritære instrumenter som de ønsker at benytte.
Teknokraterne kan hurtigt blive enige om er at borgerne er en trussel mod staten – hvad enten borgeren er skattesnyder, social svindler eller blot almindelige kriminel.
Men hvor er balancerne?
Frihed er selvfølgelig meget godt, men med frihed følger også ansvar. Det ansvar er der nogen, der ikke er indstillet på at leve op til.
De borgere, der ikke lever op til dette ansvar er måske nok en trussel imod staten, men de er i højere grad en trussel mod deres medborgere, og det gælder hvad enten det er autonome, terrorister, hælere eller skattesvindlere, og det er et hvilket som helst samfund nødt til at indrette sine love efter.
Den balancegang, det kræver, synes jeg i det store og hele vores regering lever udmærket op til, men det er gavnligt, at bloggere som Jesper Beinov giver os inspiration til eftertanke. Tak for det.
@ Jørgen
“Den balancegang, det kræver, synes jeg i det store og hele vores regering lever udmærket op til, men det er gavnligt, at bloggere som Jesper Beinov giver os inspiration til eftertanke.”
Hvis jeg var “ude efter” Beinov, Regeringen eller venstrefløjen for den sags skyld ville jeg blot afvise dette med henvisning til den lange stribe af juridiske, økonomiske eller sikkerhedsmæssige fejl som begås.
Vi kan ikke bruge hvad du “synes” til, når du ikke tager stilling til de konkrete eksempler – uanset om det skyldes mangel på indsigt eller et politisk ønske om at fremstille virkeligheen på en bestemt måde (uanset om det er for eller imod Regeringen).
Tværtimod vil jeg pege på at denne opfattelse af at man kan ignorere Grundloven, retsikkerheden, økonomiske realiteter og sikkerhedsmæssigt rettidig omhu når blot en eller anden (i sig selv manipulerende) “meningsmåling” siger at den brede befolkningn “tror” at der tages hensyn til balancerne.
“Frihed er selvfølgelig meget godt, men med frihed følger også ansvar. ”
Selvfølgelig, men ansvarlighed kræver ikke overvågning – kun en betinget identifikation i de ultrasjældne tilfælde hvor borgeren faktisk er kriminel. Og en måde at sikre konsekvens hvis en borger tidligere har forbrudt sig og mistet en ret som almindelige borgere ellers ville have.
Den systematiske overvågning og profillering er stærkt og ensidigt destruktiv for samfundet – det skaber umynddiggørelse, magtmisbrug, kommercielle skævvridninger, legacy, sikkerhedsproblemer og blokerer for kritiske behovsdrevne innnovation.
Den danske stat og specielt centralforvaltningen svigter systematisk på disse områder – igen og igen med en næsten endeløs stribe af katastrofe-eksempler hvor man skaber langt større problemer end man løser.
Fravær af balancehensyn er mere reglen end undtagelsen. Teknokraterne misser sjældent en chance til at tilrane sig magt på samfundets bekostning.
Se aktuelt E-indkomst registeret. Det “sælges” som afbureaukratisering og stopper af socialsvindel – reelt er det blot endnu en overdreven kontrolforanstaltning og registersamkøring som skaber legacy og træghed mod tilpasning, skubber planøkonomiske teknokrattankegange ud i resten af samfundet og ignorerer alle balancehensyn.
Der er INGEN sikkerhedsforståelse (rent teknologiske er det det som vi kalder et single-point-of-trust-failure), det er ren planøkonomi og retssikkerhedsforståelsen er nærmest totalt fraværende – der er aldrig lavet kvalitetskontrol på projektets antagede kausaliteter og slet ingen alternativvurdering.
E-indkomst sælges som de fleste andre centralt drevne projekter af spindoktorerne på tomme påstande og skyde-gråspurve-med-elefanter-tiltag hvis realitetscheck og sekundære skadeseffekter blot forsvinder ind i en stadigt mere ineffektiv offentligt planøkonomisk kasse, dårligere sikkerhed og højere skatter.
Jeg ved ikke hvor tanken om e-indkomst startede, men det er helt evident et teknokratisk drevet og styret projekt uden demokratisk styring eller samfundsmæssige hensyn.
Og jeg ser hverken Beinov, Regeringen eller Oppositionen have så meget som en ide om hverken formål eller konsekvens af E-indkomst.
Og det er bare et lille simpelt og aktuelt eksempel.
De store retningsforvridende fejl begås andre steder. F.eks. når terrorlovgivningen ulovliggør sikkerhed, når justitsministeriet ødelægger vores pas-system, når Videnskabsminsteriet sælges borgernes suverænitet til bankerne (net-id) og Finansministeriet underminerer de samfundsøkonomiske processer med stadigt mere planøkonomiske strukturer.
Listen over fiaskoer og fremtidige katastrofer er alenlang, men du “synes” at balancerne er indbygget. I sidste ende er dette “synes” det farlige, fordi det afspejler essensen i det postdemokratiske system hvor demokratiet er reduceret til pseudo-legitimering, dvs. til at skabe antagelsen af legitimitet.
Som Stein Baggers svindelkarrusel holder det kun indtil krybben er tom og bordet fanger. Se på DDR fra 50erne ind i 70erne for at se analogien. De bildte også sig selv ind at “staten er frihed”.
Mit fromme nytårsønske er at typer som Stephan E ville stoppe med at gentage sine alenlange kvæluantiske tirader.
De er bare så kedelige…
Det lød ellers så lovende i overskriften, men ak nej, i stedet er det blevet til en opfordring til regeringen om at fortsætte den små-borgelige politik den fører. Anstændigheden, værdigheden og respekten for individet drukner i tanker om stramninger og hård kurs overfor alle vi ikke kan lide. Spis en bordbombe!
Det mest underlige er at folk tror at USA får en stärk president, ja, naermest en Messias. Hvordan skal et menneske som er födt med en guldske i munden og som tilbragt hele sit liv på sin bagdel i et studerevärelse, kunne blive en staerk president -det skulle jeg ville se!
1 Danmark ud af Afghanistan, 45 millioner Afghanere må selv kunne klare egen sikkerhed.
2 Planøkonomien skrottes, kommunerne skal selv stå for egen økonomi.
3 Euro indføres, og vores rentefod kommer på EU nivau.
4 Co2 frygten glemmes, der er stadig ingen oversvømmelser vedr. vandstandsstigning.
5 Vægtafgiften fjernes,vejskat indføres og alle køretøjer i DK er i statens kontrol (vold).
6 Anders Fogh Rasmussen får nyt job, og vi får en pause på vej til minimalstaten.
7 Grundloven genindføres, og retten til at udvise til stater som er medlem af FN genindføres(ingen 5 kolonne i DK)
8 Det offentlige rum bliver genskabt(renoveret) efter 30 års nedslidning.
9 Vi begynder at plante træer langs vore hoved og landeveje (de opsuger co2 giver skygge og er kønne.
10 Cykelstier langs vore hovedveje og landeveje, da vi hader bilerne(selv om de giver 61 milliarder i indtægt) og det er livsfarligt at cykle på kørebanen.
11 Får optagelsesforhandlinger igang med Isreal ang optagelse i EU, da Isreal er et europæisk land i mellemøsten.
12 Folketinget halveres , da 80% af lovgivningen kommer fra EU og tilpasning kræves.
Disse nytårsønsker ønsker jeg i 2009 året hvor mennesket kom tilbage i centrum. VH.Finn Bjerrehave Vig
@ Finn
Du formår at modsige dig selv i samme sætning.
“2 Planøkonomien skrottes, kommunerne skal selv stå for egen økonomi.
3 Euro indføres, og vores rentefod kommer på EU niveau.”
Hvorfor i alverden mener du at planøkonomisk styring af kommunerne og EU ikke vil være planøkonomi? Om det sker på det kommunale, det statslige eller på EU-niveau ændrer kun antallet af mennesker som rammes. I sidste ende er den eneste måde den enkelte kan vælge planøkonomi fra – at flytte.
Måden vi i fællesskab at gøre op med det planøkonomiske ressourcemisbrug er at flytte valget HELT UD TIL DEN SOM HAR BEHOVET, dvs. borgeren.
Men vi bør finde mekanismer som ikke i sig selv har ændring af omfordelingen til følge, dvs. det skal ske EFTER omfordeling.
Og det skal formenlig ske med NYE valutaer, så penge kan få farve og formål, så man rent faktisk prioriterer på lige vilkår i stedet for at blot at købe sig adgang så de dybe lommer for forrang til knappe ressourcer.
Men det politiske valg af sådanne begrænsninger har også konsekvenser fordi det begrænser indenfor hvilke områder borgerne kan prioritere og sikre den løbende tilpasning til de faktiske behov.
Hvorfor i alverden skulle vi erstatte en fungerende valuta med EURO’en? For at få kunstigt lavere renter? Det var de lave renter og lette tilgang til likviditet som skabte finanskrisen fordi prisen på risiko blev forvredet.
Jeg finder det iøvrigt interessant at du kan kalde et samfund der under Anders Fogh sætter verdensrekord i offentligt forbrug for en minimalstat – AFH har mere stået for et maksimalstatssyndrom end det modsatte, Staten har vundet frem på så godt som alle områder med alvorlig skade på samfundet til direkte følge.
Pas på du ikke forveksler hensynet til de svage (omfordeling inkl. den hjælp som omfordelingen kan købe) med ønsket om en autoritær stat – disse er ofte modsætninger.
@Stefan E
Og hvis nu man tager den lette adgang til spiritus og siger at den alene er ansvarlig for danskernes store alkoholfobrug, overser man så ikke borgernes eget ansvar.
@ Chris
Jeg forstår ikke spørgsmålet.
Der er mange slags ansvar – den vigtige respekten for andres frihed og rettigheder.
Men alkohol i overdrevne mængder skader helbredet, er farligt specielt for unge, en alkoholiker kan ikke helt vælge selv og en spritbillist er til fare for andre.
Det er ikke et nemt spørgsmål.
Hvad er pointen? Vil du frigive hash eller forbyde omgang med mordvåben som biler.
Reflekterede blot over din rentelogik
OK forstået.
Men staten er jo netop gået ind og har skævvredet markedet for at fremme vækst (i valgperioden eller generelt) -hvordan skulle man ellers komme i en situation hvor man f.eks. havde negativ realrente over 31 mdr i træk i USA?.
Dermed får man flere dårlige investeringer med større risiko – den keynesianske regning skal betales. I Danmark fik staten først store overskud men nu skal der betales endnu mere tilbage og der er mange som lider uden egen skyld.
Der er forskel på at sætte rammerne på markedet og at forsøge at trække en ændring imod markedet.
En pointe er at man forsøge at redde likviditetsmarkedet med det samme middel som skabte krisen – dumt, dumt, dumt.
Hvordan begraver man Janteloven i et samfund som er præget af af en konsensuskultur som 68-erne tog til sig og tyraniserede sig selv og befolkningen med. Dette kleresi af halvstuderede som havde set lyset bemægtigede sig den offentlige mening og ve den som sagde dem imod. Politiken, organet for “den højeste oplysning” blev i sin tid de kulturradikale og siden hen de venstreorienteredes vejleder og indpisker og beherskede den offentlige mening i det meste af 1900-tallet.
Vi har nu 3 universitetscentre og de 3 store landsdækkende aviser. Man skulle tro at det kunne være basis for en spredning af idegrundlaget. Syddansk universitet som er en lovende fornyelse er desværre placeret i et økonomisk vacum, og med de besparelser som er at forvente fremover øges risikoen for øget centralisering mentalt og åndeligt. Det var måske et forsøg værd at privatisere eller afpolitisere et af dem for derigennem at give mere plads til folk med andre meninger.
Traktaten var et arrogant akademisk makværk. Reformtraktaten er et arrogant akademisk makværk. Man skulle tro at det var en afhandling om loppens parringsritualer belyst i europæsk sammenhæng, siden dens nidkærhed for detaljen. Det er da indlysende at den brede befolkning tager afstand for sådan en gang ævleri. Det er ikke sund fornuft og dermed uantageligt. De Ti Bud er overskuelige og kortfattet men alligevel indeholder alt hvad der er væsentligt her i tilværelsen for os mennesker til evig tid.
Der er et gammelt ordsprog som siger: Hvis du ikke er radikal når du er 20, har du intet hjerte, men hvis du er radikal når du er 40 har du ingen hjerne. Det forekommer mig at Obama har givet udtryk for radikale tanker så tiden vil vise om han er blevet voksen og så erfaren at han kan håndtere alle dem som vil trække ham ned i sølet. Han har en akademisk baggrund men akademikere har mange gange vist at de har svært ved at træffe beslutninger for der er jo så mange nyancer at tage hensyn til. Som en for nyligt afgående biskop sagde: Akademikere ved meget om lidt men ikke meget om alt andet, hvorimod den brede befolkning i langt højere grad er i besiddelse af almindelig sund fornuft og har forståelse for livets tilskikkelser. Det der gjorde Reagan til en så dreven og dygtig politiker var et resultat af hans livslange erfaring, belæsthed og engagement i tiden, i sine yngre dage var han i øvrigt New Deal Roosevelt tilhænger. Der er er ingen tvivl om at det er en politiker af Reagans kaliper som verden mangler i dag. Om Obama har det i sig vil tiden vise men indtil videre forkommer han mig stadigvæk lidt grøn, så vil han være i stand til passivisere terorrister og andre rabiate galninge som han har mildnet europæerne.
Fik jeg svaret på dit spørgsmål som jeg stadig ikke er sikker på jeg forstod?
Jeg er sikker på at aktionærerne og långivere til de som er røget har lært markedslektien – at risiko ikke er gratis. Det gælder både dem som tabte penge på Lehman Brothers, de “sikre” SDOer, de Islandske banker, Roskilde Bank, långiverne til IT Factory og dem som lærte af Madoff sagen. I forhold til alkohol spørgsmålet må man jo antage at de investerer med hovedet.
Det er deres eget ansvar og de betaler prisen. Men Nationalbanken låner ud med automatisk træk på borgernes skattebetalinger. Hvis de lånes ud for billigt i forhold til risikoen, så skævvrider det finansmarkederne og skader hele samfundet. Se på de statslige selskaber i Kina som analogt eksempel.
Hvis jeg skal kigge rationelt på det, vil jeg bare håbe, at 2009 bliver året, hvor handelsskolelæreren opnår en gedigen indkomst. Selv med de faldende bolig- og energipriser taget i betragtning, som jo øger mulighederne for en ung statsansat underviser, føler man sig nemlig ikke som en del af middelklassen. We want change, we can believe in . . .
Hvis jeg derimod skal kigge idealistisk på det, vil jeg håbe, at 2009 bliver året, hvor offentligheden – tilmed på et anstændigt fagligt niveau – udviser interesse for udenrigspolitiske forhold og internationale relationer. Det er nemlig forudsætningen for, at de tamme medier vågner op. Og har jeg et ekstra, men relateret idealistisk skud i min bøsse, håber jeg endvidere, at 2009 bliver året, hvor globalisering og indvandring/emigration bliver analyseret indgående, altså på et forsvarligt fagligt niveau. Ikke mere demokratisme, opportunisme, behagesyge og kommerciel naivisme. Oplagstallene rasler alligevel ned.
Hvis jeg derimod skal kigge med den værdiorienterede kikkert, vil jeg håbe, at 2009 bliver året, hvor faglighed, fakta og konsekvenspædagogik genopstår som kanon i uddannelsessektoren. Men det beror bl.a., også i 2009, på ledelssesstil og den politiske diskurs. Men hvor er incitamenterne? Hvorfor mere faglighed? Den danske model styrer, ikke?
Intet kommer af sig selv, der skal også mod, stædighed og kontinuitet til. Det gælder på alle trin i samfundspyramiden.
Nej du har ikke fattet det, men fik da forklaret dig selv til det ulidelige, igen
Tjahh, så må du argumentere lidt klarere så man kan vide i hvilken retning du mener det.
At folk har en fri vilje og ansvar betyder ikke at statens indblanding ikke har betydning.
Ofte betyder statens indblanding at man ikke har frit valg, men er underlagt et uacceptabelt valg mellem service uden sikkerhed eller sikkerhed uden service.
Når man læser Jesper Beinovs nytårsåønsker, breder der sig – hos undertegnede – en mild depression. Er det virkelig alt, hvad såkaldt moderne borgerlige kan svinge sig op til? Fordi listen virker mest som banal hverdagspolitik for De Konservative. Hvis du vil ændre noget som helst, Jesper Beinov, må spaden stikke væsentlig dybere. Der er et mylder af temaer her at at tage op, bundlinjen er imidlertid, at efter 7 lange års parlamentarisk flertal har “det borgerlige Danmark” ikke forandret særlig meget, snarere tværtimod. Dette parlamentariske flertal har hvilet på en afhængighed af Dansk Folkeparti, hvis evenlige “sure sang om indvandrere” plus et par populistiske punkter planket fra Socialdemokraternes program. Før “moderne borgerlige” frigør sig fra denne bigotte afhængighed, er al tale om “frisind” tomgangssnak. Jeg tror såmænd godt, at du er klar over dette, hvis jeg skal vurdere ud fra dine – udmærkede – litteraturprogrammer.
Frisind forudsætter respekt for andre synspunkter end end egne. Det forudsætter nysgerrighed, vilje til at lytte og argumentere. De seneste 7 år har IKKE været præget heraf. Andre har henvist til det plat idiotiske i demonteringen af Miljøministeriet. Kunne man ikke, i stedet for den ideologidrevne destruktionslyst kritisk have undersøgt programmer og initiativer og justeret, strømlinjet, effektiviseret osv.? Nu skal det hele bygges om igen.
På mangfoldige områder har den nuværende regering demonstreret en mistillid til borgerne, først og fremmest de ansatte i den offentlige sektor. Hele uddannelsesområdet rummer een lang dokumentation af denne påstand. En kikset universitetsreform, nu tilføjet hele det tomhjernede kontrolsystem af akkrediteringsråd, som et stort flertal af landets ansatte på universiteter har vendt ryggen. Kontrol- og mistillidssyndromet har også præget arbejdsmarkedspolitikken, hvor regeringens seneste reformforsøg faldt til jorden. Bag ved ligger en kikset politireform, en kikset domstolsreform, hele uvisheden om grundlaget for indvandringslovgivningen. Listen er meget lang – og jeg vil slet ikke nævne den problematiske kommunalreform, hvis mindre gennemtænkte følger befolkning kommer til at døje med i årevis.
Før såkaldt “moderne borgerlige” begynder at blive lidt selvkritiske, er der ingen udsigt til frugtbar dialog med andre holdninger – og ønsket om “mere frisind” umuligt at tage alvorligt. Fogh koblede sig i sin fiktion af “moderne borgerlighed” på alliancer til Bush og Blair. Se nu, hvordan det er gået. Karl Rove’s forestilling om republikansk majoritet i den næste generation virker som en dårlig vittighed. Befolkningerne vil ikke være med. Vi kan såmænd godt lave studiekredse om Foghs “Minimalstaten” og gennemgå hele remsen af “borgerlige” tænkere. Men det er ikke andet end et habilt universitetsspeciale på statskundskab. Der skal et meget større rum for argumenter og anerkendelse af andre synspunkter, førend den samfundsdebat, du ønsker, bliver mulige. Min slags gider ikke deltage i dette forudsigelige ping-pong. Og jeg beklager allerede denne kommentar.
mvh 9850
Man kan vist ikke være i tvivl om at “9850″ er offentlig ansat og at han er misfornøjet med at han lige pludselig kræves til ansvar for om han laver noget fornuftigt – i landet med verdens højeste skattetryk og og verdens fhv. dyreste og mest ineffektive offentlige sektor!
@ 9850, Thomas.
Prøv begge at tage et skridt tilbage. I taler forbi hinanden.
Ja, det politiske system er visionløst og tyndt på kompetancer – på begge fløje.
Og i fravær af klar politisk ledelse ligger magten i ministeriernes embedsmandssystem som er selve årsagen til udviklingen og systematisk misbruger magten.
Det som engang var Danmarks styrke – et stærkt og “uafhængigt” embedsmandssystem – er i dag blevet vores største problem, fordi det manipulerer, misinformerer og politiserer.
Når politikerne siger at de vil have én engang til det offentlige oversætter magtteknokraerne i ministerierne det til at DE skal have et sted at detailstyre borgeren og som et carte blanche til at eliminere alle borgerrettigheder relativt til centraladministrationen – så det har de gjort.
Det selvsupplerende, nepotisitiske og strækt manipulerende embedsmandssystem bilder sig selv ind at de er “loyale” og “neutrale”. Det som virkelig er gået tabt er selvkritikken.
9850 taler ude fra et sted i den offentlige sektor langt fra centraladministrationen og overser at det ikke er politisk styret. Thomas skyder med de sædvanlige dogmatiske automatreaktioner og overser at 9850 har ret når man ser isoleret på resulaterne.
Det virkeligt deprimerende er hvordan man gang på gang kan overvære embedsfolkene grine af politikerne uden respekt for at det som de virkeligt gør er at træde på Folkestyret mens de selv politiserer.
My name is Boutros Boutros-Ghali, put down your guns and listen to Bob Marley. …
Kære aktive bloggere,
Godt nytår til jer alle!
Tak for de mange gode kommentarer, hvoraf jeg hæfter mig ved at flere taler for:
1. retsstatsprincipper
2. styrket faglighed i uddannelsessystemet
3. konsekvens overfor ballademagere
4. at det skal kunne betale sig at arbejde
Det er altsammen punkter, jeg i lighed med jer finder væsentlige. Og hvis jeg har skrevet for lidt om det, så bær over med mig! Men tak for bidragene.
Mvh
Jesper Beinov
Korrekt – at få genindført helt basale retstatsprincipper er kritisk for demokratiets overelvelse – ikke kun grundet den autoritært-social-facistisk formynderiske tendens, men fordi samfundsøkonomien svækkes når efterspørgslen svækkes.
Uanset hvor meget vi gerne vil bekæmpe kriminialitet, så nytter det ikke noget at gøre det med overkill mekanismer som kun rammer de udskyldige og de dumme kriminelle. F.eks. overvågningskamerar er uforenelig med en fri markedsøkonomi fordi de misbruges til at fratage behovet styringen og af kriminelle til at angribe de sårbare.
Og parallelt med at man ideologisk prøver at argumentere for at sætte skatten ned, så start med at rydde op i Finansministeriets planøkonomiske politik. De spilder flere skattekroner om året end en skattenedsættelse ville give, dvs. du vinder på både velfærden og skatten hvis du gør op med den planøkonomiske centralisme.
Flyt styringen til og styrk behovets magt – både i den private og specielt i den offentlige sektor.
Skriv en kommentar