I mange år savnedes borgerlig-liberal tænkning i Danmark, kun folk som Per Stig Møller, Bertel Haarder, Henning Fonsmark og Henrik Stangerup udgjorde en modpol.
Tænketanken CEPOS gør dog en behjertet indsats for, at fremtiden bliver anderledes med den ny antologi »13 frihedstænkere«; en hitliste er altid sjov, selvom man absolut kan diskutere om alle navne er lige relevante. Her er ti af de bedste tænkere, hvis ideer er værd at besøge:
1. Machiavelli (1469-1527) viser, at den gode fyrste kan regere viist og med moral.
2. John Locke (1632-1704): Liv, frihed og ejendom er i centrum, og Locke viser, at »samfundet skal være på vagt over for staten«.
3. David Hume 1711-76): En klassisk konservativ, der priser moderation og skepsis, og priser den aktivt, handlende borger.
4. Adam Smith (1723-90), den moderne liberale tænknings fader, både moralfilosof og økonom, »opdagede« markedsmekanismen, der arbejder til alles fordel ved at tilfredsstille folks forskelligartede ønsker.
5. Edmund Burke(1729-97): Klassiske temaer er frihed under ansvar, at vi har et ansvar for at sikre en forbindelse »mellem de nulevende, men også med de afdøde og de kommende slægter«, en slags kontrakt mellem generationerne, der sikrer balance og moderation i samfundet; kort sagt, at vi skal forandre for at bevare.
6. Søren Kierkegaard (1813-55) talte om individet der var sat i ansvar og frihed, og om at en stat skal sikre loven, ikke være moralsk, ligesom han vendte sig mod lighedsdyrkelse.
7. F.A. von Hayek (1899-1992) fremhævede, at det er umuligt at lave en centraldirigering af økonomien uden at det ender i det rene trældom. Markedets milliarder af købs- og salgssignaler, er en meget mere robust måde at styre på. Hayeks frihedsorienterede arbejde prægede direkte Margaret Thatcher og Ronald Reagans politik.
8. Karl Popper (1902-95) lærte os, at hvis man forsøger at skabe Paradis her på Jorden, ender det i et helvede; en anti-totalitær tænker, der var skeptisk overfor patentløsninger
9. George Orwell (1903-50): Hans kunst viser, hvordan det totalitære tager frihed og menneskelighed fra os.
10. Milton Friedman (1912-2006) viste, at regeringsindgreb meget ofte har en modsat, skadelig virkning; hans anbefalinger var bl.a. at indføre frit valg mellem offentligt og privat, og så skabte Friedman den moderne pengepolitik.
Det gode ved hitlister er, at de fremmer tankens klarhed om et bestemt emne, og her er antologien glimrende og virkelig tiltrængt. Begrænsningen ved enhver antologi ligger i udvælgelsen og dermed i fravalgene.
For eksempel er det underligt, at skaberen af »Det lille hus på prærien« får et kapitel, mens kæmper som manden bag magtdelingen, Montesquieu, glimrer ved sit fravær, eller ytringsfrihedens anpriser, John Stuart Mill. En moderne antitotalitær forfatter som Henrik Stangerup eller Milan Kundera kunne også med fordel have været med.
Værst er det vel nok, at Henning Fonsmark en af vores samtidige, mest interessaante frihedsorienterede idemagere, ikke er med. Om ham var vi en hel generation af unge, der først i 1990erne bemærkede, som professor Nils Gunder Hansen skrev det i Kristeligt Dagblad fornylig: »En borgerlig, der kunne tænke!«
15. december 2008 kl. 12:10
Er der tale om en prioriteret rækkefølge.
Så kan jeg tilslutte mig nr 1.
Nicolo Machiavelli.
Men George Orwell burde ligge på 2. pladsen.
15. december 2008 kl. 13:54
@ morten
Hvis du nu ser godt efter på årstalene for de forskellige personers fødsels, så får du et godt indtryk af årsagen til rækkefølgen.
Al respekt for ideen om at inddrage Fonsmark eller Stangerup, men med al respekt for dem, så er de jo ikke banebrydende og originale tænkere, man beskæftiger sig med andre steder end i DK.
15. december 2008 kl. 14:50
Det ser …. kedelig ud.
Hvad med at prøve nogle bøger af Alan de Botton?
http://en.wikipedia.org/wiki/Alain_de_Botton
15. december 2008 kl. 14:50
Det ser …. kedeligt ud.
Hvad med at prøve nogle bøger af Alan de Botton?
http://en.wikipedia.org/wiki/Alain_de_Botton
15. december 2008 kl. 15:22
Sjovt som CEPOS’ definerer frihed, som noget negativt - dvs “frihed fra”. Man kunne også argumentere for, at frihed er “frihed til” at gøre noget. Eksempelvis kunne man sige, at vores skattefinansierede uddannelse giver os frihed TIL at tage en uddannelse uden at tænke på at finansiere det, som f.eks. i USA hvor man betaler en 50.000 kr om året for at tage en universitetsuddannelse. Den samme tænkning kan gøre sig gældende ved sygehusvæsenet.
15. december 2008 kl. 15:30
Jeg er så træt af at se Henrik Stangerup som fortaler for dagens politiske liberalisme og Cepos. Stangerup skrev i en anden tid - en tid der var farvet af marxisme, konstruktivisme og socialantropolog, men det er jo ikke tilfældet efter de sidste års værdikamp med VK-regeringen og Dansk Folkeparti ved roret. I sin kritik af det marxistiske samfund fremhæver Stangerup det personlige ansvar og enerens ret til at stikke ud, og han nævner såmænd også en del af de forfattere der er på hitlisten. Men han er altid opmærksom på faren ved at svinge i den anden retning. I essayet “Kunsten, kulturstalinismen og kommercialismen” giver han fx en præcis diagnose af et gennemkommercialiseret samfund a la i dag hvor effektivitetsjag, reklame og rationaliseringsbetræbelser (Stangerups ord, ikke mine) gennemsyrer samfundet. Det er “et fantasiløst samfund hvor “alt der har karakter af kvalitet langsomt, men sikkert bliver elimineret”; hvor den fri forskning og alt der ikke har en klar målrettet funktion bliver udryddet. Undskyld mig, men kan I ikke lade være at bruge Stangerup som frontkæmper for Cepos? Jeg har en stærk fornemmelse af at han ville have betakket sig på samme knivskarpe måde som da Erik Ninn-Hansen forsøgte at få ham til at erklære sig som borgerlig …
15. december 2008 kl. 15:43
Helt enig Jesper Beinov,
Der har ikke været noget interessant at komme efter i Danmark hvad angår borliglig-liberale tænkere.
Det kan en CEPOS-hitliste ikke rigtig gøre noget ved.
Hvad med AFR’s bog om Minimalstaten? Nåh, nej. Den har han jo trukket tilbage igen.
15. december 2008 kl. 16:03
@ Morten Andersen
ÅÅhh, hvor dybsindigt. Jeg vil gerne tilslutte mig dit fantatiske samfund hvor der er gratis sygehusvæsen og uddannelse.
Og slik på træerne, og fede julegaver til alle.
Alle kan få alt hvad de lyster - hvor er det herligt.
HVem mon skal betale - negerslaver ?, måske kineserne har lyst, eller forestiller du dig et autoritært samfund ala det socialistiske paradis.
For så er jeg ikke så sikker på at jeg vil være med.
15. december 2008 kl. 16:13
Fin liste - men hvor er vores førende nutidige konservative filosof, Roger Scruton og hans mesterværk “Nationernes Nødvendighed”?
15. december 2008 kl. 18:04
@Celine Haastrup
Jeg læser primært Stangerup som en antitotalitær forfatter - ikke som en decideret borgerlig-liberal tænker. Der er dog ingen tvivl om, at Stangerup efter 1968 udgjorde en modvægt overfor den munkemarxistiske del af 68-erne.
For nogle år siden, da litteraturprofessor Hans Hertel udgav en række af Stangerups artikler kom han og Berlingske.dks blogger Mikael Jalving ud i en fejde om, hvor vidt Stangerup var det ene eller andet. For mig at se er der ingen tvivl om, at Stangerup først og fremmest var frihedsorienteret, mere end han var partipolitisk borgerlig. Og her synes jeg nok, sagt i al respekt for min kloge, tidl. lærer Hertel, at han gjorde Stangerup til lidt for meget af en velfriseret socialdemokrat - hvor jeg ser Stangerup som mere anarkistisk.
Hvis du nærlæser min kommentar, vil du forhåbentlig se, at den først og fremmest adresserer frihedsorienteret tænkning - og lidt dialektisk kan man vel sige, at dine indvendinger om Stangerup lige så vel kan gå i forhold til George Orwell og Milan Kundera.
Mvh
J. Beinov
15. december 2008 kl. 18:07
Sikke noget vrøvl om Macchiavelli: “Vished og moral…”
Men ellers er de da allesammen nogle rigtig kloge mennesker der virkeligt skulle læses.
Hvor befinder Northcote Parkinson sig for øvrigt på en sådan liste?
15. december 2008 kl. 18:19
@Morten Andersen & Superman
Denne blog burde selvfølgelig have medtaget en opfordring til på en hitliste at inkludere Isaiah Berlin, som har skrevet om frihedsbegrebet i essayet “To slags frihed”. Det er udgivet af Gyldendal i samlingen “Den ideale stræben og andre essays”, 2005 - og nu citerer jeg fra min anmeldelse i Berlingske (som desværre ikke findes online):
“Frihed er filosofisk set både den “negative” frihed, det liberale frihedsbegreb. Nemlig fravær af tvang, forstået som liv, frihed og ejendom, hvor staten blander sig udenfor.
Og så er det den “positive” frihed, hvor magthaverne deinerer friheden som at leve efter én bestemt sandhed. Det er den “positive” frihed som diktaturer af enhver slags har brugt til at undertrykke mennesker, og som fører lige lukt til folkeopdragelse.
Men indimellem de to friheder ligger “mangfoldigheden”, og der ligger en blindhed, ifølge Berlin, hos de liberale, der alene ser friheden som fravær af tvang.
De fleste regner fædreland, lighed osv. for værdier som også skal vægtes op mod den “negative” friheds fordele. Ønsket om anerkendelse af den enkelte som ligeværdig borger, handler jo heller ikke om frihed i den “negative” betydning.
Her er Berlin på linje med den gamle konservative tænker Edmund Burke, der betoner personligt ansvar og afviser, at mennesket er et ‘isoleret atom, men [en] bestanddel i et samfundsmæssigt mønster’”.
Når man diskuterer borgerlig-liberal tænkning kan der således være god fornuft i at balancere de forskellige elementer - frem for at være meget kategorisk om hvordan friheden skal forstås. Herom kan de lærde strides længe - og denne sag er da også en af de mere interessante debatter, fordi man ikke sådan lige bliver færdig med den.
Mvh
J. Beinov
15. december 2008 kl. 18:23
@M. Dreyer
Rækkefølgen er kronologisk: de ældste først.
Mvh
J. Beinov
15. december 2008 kl. 18:49
God liste.
Men Thoreau, von Mises og Rand burde have været med. Måske på bekostning af Hume og Burke. I hvert fald, når det angår ‘frihedstænkere’, og ikke blot ‘tænkere’.
15. december 2008 kl. 19:02
@Toft
Rand er faktisk med i CEPOS-antologien, men ikke på min liste.
Jeg nævner kun 10 navne fra antologien. De to øvrige derfra er Thomas Hobbes - hvis Leviathan netop er genudgivet af Informations forlag - og Laura I. Wilder (”Det lille hus på prærien”).
Dine tre forslag er nok mere ovre i det libertarianske, men du kan måske begrunde det lidt nærmere?
Mvh
J. Beinov
15. december 2008 kl. 19:02
Ayn Rand er også et bekendtskab værd.
15. december 2008 kl. 19:30
Æh–hvad med Den Store Bastian,Lille Sorte Sambo
Jan Bøgerne og—Fanny Hill ?
15. december 2008 kl. 19:37
Tja Anton, hvis Ayn Rand skal på listen, så skal dine favoritter absolut også repræsenteres
15. december 2008 kl. 22:52
Det er lidt af en blærerøvsliste, men lad mig bare nævne nogle skønlitterære navne, som godt kunne trænge sig ind på listen: Tolstoj, Dostojevski og Hugo.
Personligt kan jeg godt lide Tom Wolfe, men han er måske ikke helt på dette niveau.
15. december 2008 kl. 23:10
Fin liste. Det er dog langt fra alle forfattere, som det er tiden værd at beskæftige sig med, hvis ellers man er et almindeligt oplyst menneske. Mange af de pointer, som f.eks. Locke, Hume, Burke og Popper (argh! Jeg kom til at skrive ‘Potter’) har hvervet sig udødelighed for, er i dag indarbejdet i den europæiske kultur og betragtes som selvfølgeligheder.
Det er selvfølgelig en god idé en gang imellem at søge tilbage til kilderne, men ligefrem pligtlæsning?
Og så har jeg svært ved at se, hvad Søren Kierkegaard og George Orwell har at gøre på den liste. Kierkegaard er et tågehorn, og George Orwell er (hvis der hentydes til Animal Farm eller 1984) en skønlitterær forfatter.
15. december 2008 kl. 23:19
Jeg er stor Hugo-fan, men han er ikke mere på dette niveau end Tom Wolfe er.
Det meste af det han har skrevet er (ypperlig) lufthavnslitteratur, men Ti og Tyve Aar Efter leverer mesterlige, sylespidse og provokerende portrætter af nogle af Frankrigs største personligheder som Mazarin, Colbert, Ludvig XIII & XIV, Ludvig II af Vendôme, Anna af Østrig og Henriette af England. Dertil et festfyrværkeri af bipersoner, historiske og fiktive.
16. december 2008 kl. 01:55
Eneste intelligente indlæg er fra Celine Hastrup (udover selvfølgelig Beinovs). Hvor alle andre bare namedropper og postulerer, er Celine den eneste, der rent faktisk argumenterer. Men måske er det for meget at forlange for dette medium. Ikke desto mindre godt at se, at nogen formår det.
M
16. december 2008 kl. 05:13
@ morten andersen
50.000 kr. er ret hoejt sat, hvis du altsaa taler om at gaa paa et universitet i din egen stat. en “in-state tuition” paa $3.500 (19.000 kr.) om aaret er meget normal
desuden er der et veludviklet system af scholarships
det goer det bestemt ikke gratis, og der er mange gode argumenter for at goere det gratis
men man goer ikke sit argument en tjeneste ved at overdrive
16. december 2008 kl. 09:05
Sun Tzu’s Krigskunsten er da vist mere aktuel at få læst sådan som verden ser ud.
16. december 2008 kl. 09:26
@J. Beinov
Tak for responsen.
Jeg må erkende, at jeg også bekender mig til det libertarianske værdigrundlag frem for det liberale. Igen, især da dette omhandler, netop; ’frihed’.
Og da folk herinde, hvilket jeg er overbevist om blot skyldes det ’begrænsede medie’, beskyldes for at ’namedroppe,’ så lad mig endelig begrunde mine forslag:
Thoreau:
Jeg må tilkendegive, at jeg har en forkærlighed for Thoreaus skrivemåde. Så selvom han muligvis ikke er en ærke-libertarianer, mener jeg alligevel, at han har sin berettigelse. I både og ’Civil Ulydighed’ (egnt. ’Resistance to Civil Government’, 1849), og i ’Walden – livet i skovene’ (1854), om end mere subtilt i ’Walden’, fremfører han helt tydelige frihedstanker. Citatet fra begyndelsen af ’Civil Ulydighed’, tilgiv mig, hvis jeg citerer en smule forkert; ’I also believe in the motto; ’The best government, is the government, which do not govern at all’ – fanger meget godt essensen af hans frihedstanker. Endvidere er bogen et eksempel på, at vi skal unddrage os de regler og love, der er uretfærdige, som Aristoteles fremfører ’En uretfærdig lov, er ingen lov’. Flere steder i ’Walden’ nævner Thoreau ligeledes en – i mine øjne – sønderrivende kritik at den paternalistiske statsmagt. Afsnittet ’Landsbyen’ slutter af med en beskrivelse af, at Thoreau bliver smidt i fængsel, da han nægter at betale skat – skatten er jo en overtrædelse af ejendomsretten (og går i øvrigt til en uretfærdig krig mod Mexico)!
Nu har jeg efterhånden skrevet en hel bog selv, hvorfor de næste to tænkere vil blive afkortet en smule.
Rand:
I, på CEPOS-forlaget har jo netop udgivet ‘Atlas Shrugged’ på dansk. Deri kan man jo passende tage udgangspunkt i John Galt’s (enorm lange) tale, hvori Rand’s kernesynspunkter, specielt om objektivisme, blotlægges. Den fanger meget godt idéen om mennesket som grundkilen til egen lykke med produktiv, udbytterigt arbejde som vigtigste livspræstation.
Von Mises:
Ludwig H.E. von Mises er, efter min mening, sammen med Friedman, en af de største økonomiske frihedstænkere nogensinde. Jeg citerer de sidtse linjer fra ‘Interventionism’ i ’Socialism and Intervention’: ’From whichever side we consider interventionism, it becomes (..) a result that its originators (..) did not intend and that, even from their standpoint, it must appear as a senseless, self-defeating, absurd policy’. Dette, sammen med Friedmans idéer om ‘policy-timing’-problemer, er et godt empirisk synspunkt på frihed. Hvis man ikke rationalistisk kan overbevises om det retfærdige ved friheden (frem for ligheden), må dette trække i en mere frihedsorienteret retning.
Håber argumentationen er god nok, ellers uddyber jeg gerne.
Mvh.
A.Toft
16. december 2008 kl. 19:27
Hvad med Thomas Mann’s “Buddenbrooks”…?
Det 20′ Århundredes bedste bog…
Den er iøvrigt filmet for 4′ gang, og kommer i Tyskland på biograferne 1′ Juledag…!
16. december 2008 kl. 23:47
Hej Jesper
Ang. Henrik Stangerup: Tak for dit grundige svar. Du skriver at du primært betragter Stangerup som antiautoritær og frihedsorienteret forfatter og mindre som en decideret borgerligt-liberal tænker endsige borgerligt-liberal parti-vælger. Jeg er helt enig. Det jeg opponerer imod, er at han skal nævnes i samme åndedrag som CEPOS eller overhovedet tages til indtægt for det der politisk foregår i DK lige nu – og når det irriterer mig, er det selvfølgelig fordi Stangerup er min yndlingsforfatter, at jeg er uenig med CEPOS i det meste, og at jeg synes Stangerup-diskussionen handler om mere end bare hans forfatterskab. Diskussionen er symptomatisk for hvordan CEPOS har taget patent på frihedsbegrebet på samme måde som Dansk Folkeparti har taget patent på danskheden. Så ymter man noget om frihed, er man med i klubben, og så blæse være med nuancerne …
Lige nu er der på Cepos’ hjemmeside et indlæg fra Henning Christoffersen om kommunernes økonomi hvor nøgleordene er konkurrence, produktivitetsløft, effektivisering, et let hjertesuk over ”kommunernes evindelige oplevelse af nedskæringer” og en rose til sygehusene hvis økonomi nu også er gjort afhængig af ”hvor meget der produceres”. Den automatiserede sprogbrug, som både er Henning Christoffersens og Cepos’, har Stangerup kritiseret skarpt i det essay jeg nævnte i mit første indlæg, ”Kunsten, kulturstalinismen og kommercialismen”. Stangerup skriver meget om frihed for den enkelte, men han er bestemt ikke fortaler for et samfund der lader markedskræfterne køre derudaf, hvor statsstøtte til kunst og kultur problematiseres, og hvor dagpenge beskæres til et minimum. Læser man hele forfatterskabet igennem, er hans samfundsvision faktisk en temmelig broget størrelse – et sted taler han ligefrem om oplyst enevælde.
Jeg mener heller ikke man kan placere Stangerup i en politisk lejr – heller ikke en socialdemokratisk. Men jeg er lidt pikeret over at det nu skulle være særlig ”velfriseret” at være socialdemokrat, som du formulerer det. Det er et argument der allerede blev fremført da Hertel og Jalving diskuterede. Hvad i alverden mener du med det? Hertel skriver blot at Stangerup vist nok stemte Socialdemokratisk – det er muligvis rigtigt, muligvis ikke, men det betyder vel ikke at han ikke kan være lige så anarkistisk som både du og jeg anser ham for?
Vh Celine
17. december 2008 kl. 19:28
Flere af de forfattere som Karl Marx byggede på og hentede inspiration i er nævnt–
ER det totalt uborgerligt at nævne Karl Marx ?
Hans opdagelser er vel ikke totalt værdiløse i et borgerligt demokrati– eller hvad ?
18. december 2008 kl. 14:53
10 bøger som bør læses
13. januar 2009 kl. 00:38
@ Niels Madsen
Efter min mening ER det totalt u-liberalt at nævne Marx, men mindre, selvfølgelig, at han figurerer som negativt referencepunkt. Frihed skal selvfølgelig anskues relationelt til ufrihed.